Skip to main content

O-service

 

O-service er først og fremmest en tilmeldingsportal, hvor du kan tilmelde dig alle konkurrenceløb indenfor orienteringsløb og MTBO i Danmark.

Som medlem af en orienteringsklub under Dansk Orienterings-Forbund kan du få adgang til O-service via din klubadministrator, og kan via dit login også tilmelde resten af familien til o-løb. Udover tilmelding til løb, finder du blandt andet også kontaktinformationer, oversigt over klubber og orienteringskort i Danmark, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve fra Dansk Orienterings-Forbund.

Har du spørgsmål til O-service, kan du bruge Facebookgruppen - O-service FAQ - Teknik/drift. Manualer og andre supportfunktioner, kan findes under 'Hjælp' i bjælkemenuen øverst på siden, når du er logget ind i O-service

O-service er bygget og driftes af CMS Teknik ved Carsten Stenberg. 

 

Nyhedsbreve via O-service

For at tilmelde dig nyhedsbreve fra Dansk Orienterings-Forbund, skal du igennem O-service, og dine personlige indstillinger for nyhedsformidling under 'Ret løber'. 

Når du er logget ind og er på forsiden i O-service, vælger du 'Ret løber' under fanen 'Løbere' i bjælkemenuen ovenover kalenderen. Under 'Ret løber' er der forskellige sektioner, hvor den øverste 'Løberoplysninger' som standard er foldet ud. Ruller lidt længere ned på siden, vil du kunne se de andre sektioner, herunder den der hedder 'Nyhedsformidling'. 

Du folder 'Nyhedsformidling' ud ved at klikke på titlen eller pilen til højre, og nu kan du hakke af ved de nyhedsbreve du ønsker at modtage fra forbundet. Du kan få et kort indtryk af indhold og frekvens her:

FORBUNDSNYT - månedligt nyhedsbrev om hvad der er set og sket i Dansk Orientering, og hvad du kan se frem til i den kommende tid. For dem der vil være opdateret bredt. Skal du vælge et enkelt nyhedsbrev, er det her det vigtigste. Udkommer hver d. 1. i måneden. 

LØB OG STÆVNER - dit overblik over kommende løb, stævner og aktiviteter i hele Danmark, som du ikke må glip af. Udkommer hver eller hver anden måned. 

AKTIVITETER I ØSTKREDSEN - dit overblik over kommende løb og aktiviteter i Nordkredsen. Udkommer efter behov. 

AKTIVITETER I SYDKREDSEN - dit overblik over kommende løb og aktiviteter i Sydkredsen. Udkommer efter behov. 

AKTIVITETER I NORDKREDSEN - dit overblik over kommende løb og aktiviteter i Nordkredsen. Udkommer efter behov. 

UDDANNELSE - nyheder om indhold på Uddannelsesplatformen, uddannelsestilbud og orienteringsløb i skolen. For dig der er nysgerrig på sporten og gerne vil lære mere, dig der gerne vil udvikle dine kompetencer og dig der har børn eller håber på at rekruttere børn i skolealderen. Udkommer hver 6. uge. 

LANDSHOLD - nyhedsbrevet 'Landshold' samler op på de store konkurrencer for landsholdene i Dansk Orientering, og giver dig et samlet overblik over landsholdene der har været i aktion på den internationale scene, hvordan det er gået og hvem der skal i aktion næste gang. For dig der interesserer dig for eliteorientering og elsker at nørde resultater og vejvalg. Udkommer 6-8 gange i løbet af den internationale konkurrencesæson.

MTBO - nyheder om mountainbikeorientering og alt hvad der knytter sig til den cyklende gren af orienteringssporten. Udkommer efter behov.

 

Find vej Dagen

Find vej Dagen er orienteringssportens "Åbent hus"-dag, hvor klubber over hele landet inviterer alle interesserede til at prøve orienteringsløb.

Danmarks sjoveste motionsdag har eksisteret siden 2012 og giver hvert år mere end 3000 voksne og børn en oplevelse i naturen.

I 2018 blev Find vej Dagen arrangeret d. 5. maj.

Læs mere på  www.findveji.dk

Find vej i Skolen

 

Alle Dansk Orienterings-Forbunds tilbud til skoler er samlet under konceptet Find vej i Skolen. Gennem Find vej i Skolen tilbydes bl.a. tegning af skolekort, opsætning af faste poster, undervisningsmaterialer, undervisning og lærerkurser.

Forbundet har samlet undervisningsmaterialer med inspiration til, hvordan orientering kan anvendes i undervisningen. Disse kan downloades på http://www.findveji.dk/introduktion/for-skoler.

Formål

Find vej i Skolen har til formål at fremme interessen for orienteringsløb hos børn og unge i skolen, samt at give idrætslæreren mulighed for orienterings-aktiviteter med høj kvalitet i idrætsundervisningen. Udover selve idrætten Orientering, så kan idrætten anvendes bredt til tværfaglige aktiviteter, hvor andre fag end idræt involveres.

Find vej i Skolen-pakker

Find vej i Skolen skal gøre det lettere at være idrætslærer i skolen. Forbundets klubber tilbyder pakker til skoler indeholdende kort, faste poster og undervisningsmateriale. Så skal lærerne ikke selv sørge for planlægning af ruter og finde passende kort. Læs mere om skolepakkerne her.

Kontakt DOF's skolekonsulent Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller find din lokale klub i kluboversigten, og hør hvad de har af skoletilbud.

E-læringskursus

Med DOF's e-læringskursus kan folkeskolelærere nemt og gratis tilrettelægge et forløb i orienteringsløb for sine elever. Det strækker over fem moduler og kan nemt tilpasses og differentieres til at passe til forskellige klassetrin.

Du kan få et hurtigt overblik over kurset på denne pdf og finder hele kurset på Idrættens E-læring.

Find vej i Danmark

www.findveji.dk kan du finde faste orienteringsruter til direkte download i hele Danmark. Disse ruter kan meget fint anvendes i idrætsundervisningen, og de fleste af de aktiviteter, der er beskrevet i ovennævnte øvelser, kan tage udgangspunkt et af disse steder.
God tur!

For klubber

Klubber kan finde alle relevante dokumenter og vejledninger under punktet "Find vej i Skolen" i samlingen Vejledninger og Reglementer.