Hvilket aftryk ønsker vi at efterlade på jorden, som forbund, klub og udøver? Som sport skal vi turde at gøre en forskel, uanset hvor lille den er

De grønne tiltag vokser frem overalt, og mange kreative idéer ’nudger’ os til at ændre adfærd. Der er flere fordele end ulemper ved at tage hensyn til klimaet, naturen og miljøet. Handlingerne gør en forskel, men den er svær at se lige nu, ligesom problemerne ikke virker så store, fordi konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning er så forsinkede.

Af Camilla Bevensee

Fortællingen i orienteringssporten har altid været grøn; vi har ingen strømslugende og vedligeholdelseskrævende faciliteter, vi holder af naturen, og derfor passer vi på den, og vi er veluddannede og bevidste borgere, der tager ansvar for det fælles bedste i samfundet. Den fortælling holder stadig, og sammenligner vi orienteringsløb med fx forskellige halsportsgrene, er vi grønnere. Men er vi grønne nok? Bliver vores nære tilknytning til naturen en løvfældende sovepude, hvor vi mener, at vi ikke behøver at tage hensyn til klimaet?

Måske. Uanset, er viden om vores aftryk, måling af status quo og visioner om at gøre det endnu bedre, den rigtige vej at gå, hvis vi som sport vil tage ansvar. Præmissen er at vi KAN gøre en forskel. Vi er en lille sport, med et begrænset aftryk, men det er ikke en undskyldning for ikke at bidrage til den grønne omstilling så godt vi kan, og være ambitiøse med vores indsats som grønt forbund.

Hvad er bæredygtighed i sport?
Mange steder defineres bæredygtighed som en opfyldelse af nuværende generationers behov, uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.

I en orienteringsløbs-sammenhæng, handler det om, at der stadig i fremtiden skal findes naturområder vi kan løbe i. Derfor kunne en definition af bæredygtighed i Dansk Orienterings-Forbund se således ud:

Bæredygtighed i Dansk Orienterings-Forbund, er forståelsen af at vi som orienteringssport tager ansvar for, at vi, med vores nuværende aktiviteter og ressourceforbrug i kontekst af sporten, bidrager til en fremtid, hvor det fortsat er muligt at løbe orienteringsløb i den danske natur.

Ud fra den, meget brede, definition, er det i vores alles interesse at begrænse sportens udledninger af drivhusgasser, forbrug af ressourcer og påvirkning af vores naturlige miljøer på en negativ måde. Vi kan selvfølgelig ikke gøre det hele selv, men vi kan gøre vores.

Orienteringssportens aftryk på naturen
Nonprofitorganisationen ENOS, European Network of Outdoor Sports, har initieret et projekt, hvor de i samarbejde med klubber og forbund fra 20 forskellige outdoor sportsgrene og 94 beskyttede naturområder, i 24 lande i Europa, har undersøgt den påvirkning outdoorsporten opfattes at have på naturområderne.

Et af aspekterne af aftrykket orienteringssporten har, er påvirkningen af naturen, som i højere grad har med miljøet, naturens tilstand og adgang at gøre, end med udledninger af drivhusgasser og forbrug af ressourcer i sporten.

På tværs af alle sportsgrene, er forstyrrelsen af vild fauna den største bekymring i de beskyttede naturområder i undersøgelsen. Det er noget vi som orienteringssport har en tradition for at tage hensyn til, med overholdelse af naturzoner, naturvenlig banelægning og timing af aktiviteter i skovene efter dyrenes årshjul.

Orienteringsløb specifikt havde hen over de forskellige negative påvirkninger, administratorerne af områderne blev spurgt ind til, en begrænset påvirkning af naturen.

Ligesom for det generelle billede af outdoorsportsgrene, var det forstyrrelsen af den vilde fauna, der var det største problem i forhold til orienteringsløb. Udformningen af nye stier var det problem, der scorede næsthøjest, mens parkeringsproblemer, nedtrampingen af planter, løse hunde og efterladt affald, kom derefter.

Hensyn til naturen, til den vilde flora og fauna, er noget vi skal blive ved med at være opmærksomme og uddanne de kommende generationer af orienteringsløbere i. Læser du dette som stævneleder, banelægger, postudsætter eller løber, kan du tage det med videre som en bevidsthed om at passe så godt på naturen som overhovedet muligt.

Besøg Uddannelsesplatformen og læs om naturvenlig banelægning og hensyn til dyrene, og overvej om du kan lade bilen holde parkeret derhjemme næste gang du skal i skoven. Lader du bilen stå, kan du også tage ansvar for en anden del af sportens påvirkning, der handler om udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

Orienteringssportens aftryk på klimaet
Uden at gå ned i de videnskabelige detaljer, uenigheder om målinger og definitioner af de forskellige begreber i relation til klima og global opvarmning, er præmissen videre i denne artikel, at vi som mennesker har været med til at skabe den globale opvarmning, der fører til klimaforandringer. Derfor har vi også til opgave at mindske vores fremtidige udledninger af drivhusgasser, hvis vi vil sikre fremtidige generationers naturgrundlag og specifikt, deres mulighed for at løbe orienteringsløb.

Da DIF i slutningen af 2021 udgav en rapport over foreningsidrættens klimaaftryk opgjort i CO2-ækvivalenter (CO2e), var det med fokus på fire områder; Faciliteter, Transport, Affald og Materialer.

Det kan give god mening at se på sportens klimaaftryk ud fra en opdeling i forskellige områder eller kategorier, så det også bliver mere overskueligt at finde de knapper man som klub kan dreje på, inden for hvert område, og derfor kan du herunder få indblik i udledninger og løsninger inden for en række områder, der er relevante for orienteringssporten.

Transport
I orienteringsløb udleder vi en del CO2e, når vi transporterer os til og fra de steder vi skal dyrke vores sport. Til hverdag kan man måske cykle ned til træning i orienteringsklubben, men for alle dem, der tager til åbne løb rundt i Danmark i weekenderne, kan det være svært at lade bilen stå derhjemme.

Kører man turen i en almindelig fossilbil, udleder man ifølge opgørelsen i DIF’s klimarapport, dobbelt så meget CO2e, som hvis man tager toget, og næsten tre gange så meget som hvis man kører i en elbil. Der er også en væsentlig CO2e besparelse ved at køre i en mindre bil, frem for en større bil, hvis man kører på fossilt brændstof.

Det bedste for klimaet ville være, hvis vi alle sammen kunne tage offentlig transport til orienteringsløb. I O-service kan man trykke på et vejvisningssymbol i kalenderen og få Rejseplanens bud på en rejseplan med offentlig transport til stævnepladsen for et givent løb. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er også en opgave for fremtidige stævneledere og -arrangører, i at tænke placeringen af stævnepladserne i forhold til tilgængelighed med offentlige transportmuligheder.

Når man tager bilen til orienteringsløb, som mange af os stadig vil gøre fremover, er det et spørgsmål om at sætte så få biler i gang som muligt, og forsøge at fylde bilen op. I Amager OK har de et simpelt system til samkørsel, hvor klubbens medlemmer ved tilmelding, angiver i O-service om de ønsker kørsel, kører selv eller kan have andre med, og i så fald hvor mange.

Energi- og vandforbrug
Selvom vi i udøvelsen af vores sport, ikke har et stort energi- og vandforbrug, er området alligevel en post i CO2e-regnskabet, der kan justeres til at fylde lidt mindre. Vi har ikke en masse ressourcekrævende faciliteter til vores konkurrencer, der foregår udendørs, og hvor der sjældent bliver tilbudt bad og omklædning. Det er også kun til de store løb, der bruges strøm til speakning, storskærm og resultatformidling.

Vores tidtagningssystem bruger altid strøm, og det trækkes ofte fra en generator, der kører på benzin eller diesel. Ifølge tal fra fagbladet Ingeniøren udleder en generator, der kører på benzin 247 g CO2e per kWh strøm. Til sammenligning udleder en kWh el trukket fra det danske elnet 135 g CO2e, og der er altså en CO2e-besparelse at hente, hvis man i stedet for generatorer, tænker i batterisystemer.

Én ting er stævner, men i de klubhuse rundt omkring, der danner rammen om mange klubbers ugentlige træninger, er der også et forbrug af energi og vand. Her er løsningerne mange og lignende dem, man måske kender fra sin private bolig; energirenovering som efterisolering og termoruder, energibesparende pærer fx LED, sensorstyret udendørsbelysning, energieffektive opvarmningskilder og timere på brusere og sauna.

Affald
Der ligger et stort CO2e-besparende potentiale i at sortere affald, både i klubben og til løb. Det kræver en større indsats at få sorteret alt affald korrekt, så det ender det rigtige sted, og så meget som muligt af affaldet genanvendes, med der er en tilsvarende stor besparelse på udledning at hente, ifølge DIF’s klimaaftryksrapport. Her sammenlignes to scenarier, hvor affaldet i det ene scenarie ikke sorteres, men sendes til forbrænding som restaffald, og i det andet sorteres korrekt og herefter sendes til genanvendelse. Der er en forskel på 2823 kg CO2e per 200 medlemmer om året på de to scenarier, svarende til 75 ture fra Aarhus til København i en benzinbil.

Udover at sortere affald, kan man også spare på CO2e-udledningen ved at minimere mængden af affald der generes. Engangsemballage kan være en af de helt store årsager til meget affald til stævner, men i OK Syd fik de lavet genanvendelige kopper til DM Hold finalen i oktober, som erstattede engangskrusene fuldstændigt, både på væskeposterne i skoven og ved væskestationen i mål.

Mad og drikke
Der er også en del drivhusgasudledning at spare, når det kommer til forplejning i forbindelse med sporten, både i klubhuset til fællesspisning og i kiosken ude til åbne løb. Hvert år bliver 540.000 tons spiseligt mad smidt ud i Danmark, og derfor er en ambition om at minimere madspild, et godt sted a sætte ind. Planlæg indkøbet til madlavningen i klubben og til kiosken på stævnepladsen efter en opskrift, så I kun køber det, der skal bruges. Sørg derefter for kun at tilberede så meget mad, som I ved vil blive spist, ved fx at tilbyde forudbestilling af mad og tilmelding til fællesspisning.

I DIF’s rapport, angiver en opgørelse af CO2e-aftrykket på forskellige måltider, at et måltid med oksekød udleder 4,5 gange så meget CO2e som et vegansk måltid, der er fuldstændig plantebaseret. Beregningerne er lavet ud fra et gennemsnits måltid på ca. 660 kcal, og viser altså at der kan spares en del på udledningerne, ved at der serveres den indiske linsesuppe Daal til fællesspisning, i stedet for spaghetti med kødsovs. De fleste klubber er nok ikke, ligesom de fleste familier heller ikke nødvendigvis er, klar til at skifte helt over til en plantebaseret forplejning, men har man mod på det, kan man prøve sig frem med mindre kød og kødfrie alternativer, for at tage et lille skridt i den rigtige retning.

Udstyr, indkøb og materialer
Ifølge tal fra den grønne tænketank Concito, er den største personlige post i den enkelte danskers klimaregnskab, anskaffelsen af ’ting og sager’. Hver gang klubben skal have en ny ting, kan det være en god idé at overveje om der findes et sted, hvor produktet kan anskaffes brugt, eller om det er muligt at reparere den i stedet for at kassere den. Man kan oprette en ’brugtbørs’ i klubben, så udstyr, der ellers skulle være blevet smidt ud, får nyt liv hos en anden.

Ifølge DIF’s rapport, er der også noget at spare på udledningerne ved at vælge mere bæredygtige materialer, som ikke har så stort et CO2e-aftryk eller som kan genanvendes til nye produkter efterfølgende. Det kan være at man har mulighed for at vælge en t-shirt lavet af genanvendt polyester frem for helt ny polyester, eller lavet af økologisk bomuld. Det kan også være, at man skal gå efter et design på sit klubtøj, der holder i mange år, så medlemmerne ikke behøver at købe nye dragter hvert år, for at kunne repræsentere klubben på bedste vis.

Ambassadører
Al forandring kræver at nogen tager ansvar for at ændre noget, går forrest og skaber forandringen i praksis. Det er ikke nok at vide, man skal også kunne handle på sin viden, hvis man vil gøre en forskel. Som bestyrelse i en klub, kan man lave politikker og strategier, og opstille mål ud i en uendelighed, men hvis der ikke er nogen til at udføre handlingerne der skal til for at nå målene, er der ikke meget ved at sætte dem. Derfor er det vigtigt, at der i alle klubber, er ambassadører for den vision klubben har, som kan tage stafetten og løbe med inspirationen.

Det kan være der allerede er et eller flere medlemmer i klubben, der enten ved noget om klima og bæredygtighed, eller har en interesse i det. Det kan også være at bestyrelsen skal prikke nogle af medlemmerne på skulderen og spørge, om de kunne tænke sig at være med i den spændende proces. Skal man gøre den grønne dagsorden til noget rigtig sjovt, kan man invitere til en klubaften, hvor alle der har lyst, kan komme og blive klogere og bidrage til arbejdet, på en social og hyggelig måde. Man kan også invitere en eller flere af sine naboklubber til en workshop om emnet, og på den måde udnytte hinandens mange gode idéer. Skal man arrangere et stævne, kan man også gå forrest ved at møde op til webinar om bæredygtige stævner, og opfordre eksisterende eller kommende ambassadører til at gøre det samme.