Mini/Maxi-træningen i Odense er målrettet småbørnsfamilierne: ”Det er sjældent, at det kun er et barn, der bliver meldt ind, oftest er det hele familien”
I Odense Orienteringsklub har man fundet en form på børnetræningen, der virker for familierne. De kalder det Mini/Maxi og har fokus på leg og hygge i klubhuset hver søndag, og de er ikke bange for at gentage programmet uge efter uge, for hvorfor ændre noget, der virker. Lisette Christiansen var med til at starte konceptet op og er stadig ansvarlig for koordinationen bag succesen, der trækker en stor gruppe af familier i skoven hver uge og som Mads Mikkelsen fra Horsens OK gerne ville høre mere om, da han sendte stafetten til Fyn.
Af Camilla Bevensee
”Vi er ikke bange for at lave noget, vi har lavet før. Ungerne elsker halefange lige så meget som jeg gjorde, da jeg var barn, og det kommer også til at være en sjov leg om 30 år,” kommer det energisk fra Lisette Christiansen. Magasinet har sat hende stævne i ’Jægerhuset’, hvor orienteringsklubben i Odense holder til i forbindelse med en af de populære Mini/Maxi-træninger en søndag formiddag i april.
I den anden ende af den aflange klubstue sidder de sidste familier og spiser boller med pålæg, smør og marmelade, inden de skal videre ud i solskinnet.
”Der er oprettet en bank med øvelser og lege, som trænerne kan tage af og bruge, når det er deres tur til at planlægge, hvad træningen skal indeholde. Flere af dem vil gerne lave noget nyt og har mange idéer til nye sjove lege, men vi er enige om, at en færdig træning fra banken er lige så god,” fortæller Lisette, der har koordineringskasketten på og overlader indholdet af den enkelte træning til en af de syv trænere, der er med indover Mini/Maxi-gruppen.
”Familierne kommer her ikke for at blive udfordret på det o-tekniske, og børnene er ligeglade med, om de skal lege en leg eller løbe en bane, de har prøvet før. Vi har valgt at tilpasse træningen til familierne, der gerne vil have trygheden i det kendte, og det gør det også nemmere for trænerne at arrangere træningerne. De trænere, vi har, er også forældre med børn, der for de flestes vedkommende er med til træningen, og det skal også være nemt for dem,” fortæller Lisette Christiansen.
”Det er vigtigt, at der er en god håndfuld trænere, så de kan skiftes til at have ansvaret for træningen og ikke skal bruge alle deres weekender på at planlægge træning og være ude i skoven med poster, men også har søndage, hvor de bare er med som deltagere og kan fokusere fuldt ud på at være sammen med deres børn,” uddyber Lisette.
Udover til Divisionsmatch, laver Odense OK også klubtur til Påskeløb, hvor mange af de mindste er med og løber deres første konkurrencer.
Foto: Odense OK
Det skal være nemt
Som så mange andre steder, opstod tilbuddet Mini/Maxi i Odense Orienteringsklub, som opfyldelsen af et behov, en gruppe medlemmer i klubben havde. De var fem familier med små børn, der gerne ville lave nogle aktiviteter for ungerne og nu, næsten syv år efter, er de fleste af dem stadig med, selvom de helt små børn er blevet lidt større.
”Vi ville gerne lave noget for vores egne børn og var realistiske omkring, at det skulle være nemt, så vi skulle dele opgaverne ud på flere hænder end bare et par stykker. Heldigvis var vi en lille flok, der var klar på at lave noget sjovt og tage ud og lege sammen i skoven,” fortæller Lisette, der siden november 2016 har haft den koordinerende rolle på træningen for de mindste i Odense OK. Det foregår hver søndag kl. 10.00 fra klubhuset i Åløkkeskoven, som ligger helt centralt i Odense.
”Vi fandt ud af, at det var om søndagen, vi skulle gøre det, for det var der, vi havde mest tid alle sammen. Det er også der, det er muligt at få ungerne ud, mens det er lyst hele året. Der er jo mange søndage, hvor der er orienteringsløb, men fordi vi er sådan en stor gruppe, der deler opgaven med at lave træningen mellem os, er der altid nogen, der ikke skal til løb og derfor kan lave træningen. Det er også om søndagen, at mange børnefamilier har tid til at komme, for der skal træningen ikke passes ind mellem arbejde og forældremøder og andre aktiviteter, så det passer egentlig alle godt,” fortæller Lisette, der ikke har oplevet, at de har måttet aflyse en træning, fordi der manglede trænere.
Det er også en fordel at have træningen om søndagen, for så kan den rykkes med ud til divisionsmatcher, som er en prioritet for klubben. Her kan de mindste prøve et rigtigt konkurrenceløb, men med trygheden bevaret, da gruppen af børn og forældre, som de kender, også er med.
”Vi kører en bus ud til divisionsmatcher, og så er der ikke træning i klubhuset den søndag. Vi sørger for, at de nye, både voksne og børn, bliver sat godt ind i tingene og får forklaret hele proceduren til et stævne i detaljer,” fortæller Lisette.
Da klubben kørte en fuld bus til Vestjylland i midten af april, kom de hjem med en sejr i Sydkredsens 1. division, og hvis lige så mange af børnene tager point til næste match, er den fynske klub på vej i landsfinalen. Der er god opbakning fra familierne, som bliver opfordret til at tage med ud til stævner og få en oplevelse af, at der er en god sammenhæng mellem træningen i klubhuset og aktiviteter ude af huset.
Et forpligtende fællesskab
I Odense er de bevidste om, at det er uundværligt at have én, der kan bevare overblikket og koordinere alt det, der ikke er selve indholdet i træningerne. Den opgave har Lisette påtaget sig, for med et job, hvor hun til hverdag er personlig træner og laver aktiviteter for alle slags mennesker, var den kreative rolle som træner ikke noget, hun hungrede efter. I stedet blev hun rygraden i den ugentlige børnetræning.
Hun sørger for, at der er én træner, som er ansvarlig, og én, som er hjælper på alle træninger, at der er nogen, der tager marmelade og boller med til efter træningen, og ikke mindst sørger hun for at skrive rundt til gruppen af familier, der er tilknyttet Mini/Maxi-gruppen.
”Jeg sender en SMS til alle familier med lidt oplysninger om træningen og spørger, om de kommer, og den skal de svare på. Jeg skriver til dem om torsdagen og har de ikke svaret i løbet af fredag, får de en opfølgende SMS,” forklarer Lisette, der lige nu skriver ud til 23 familier hver uge.
Lisette følger op på dem, der ikke har svaret og svarer tilbage, hvis der kommer spørgsmål ind, og det er et arbejde, hun glædeligt gør, selvom det er en stor forpligtelse.
”Jeg skal ikke pudse glorien her, men det kræver, at man har én, der er dedikeret til opgaven, hvis man skal få folk til at blive ved med at komme. Én, der gider følge op på folk og ikke er ked af at skrive igen og igen. Men det er det, der skal til for at holde fast i familierne,” forklarer Lisette og fortsætter:
”Når de får en SMS, hvor de bliver spurgt personligt, om de ikke kommer til træning på søndag, føler de, at de betyder noget, og at det ikke er lige meget, om de kommer eller bliver væk. Når de er forpligtet til at svare, og der er en forventning om, at de kommer, bliver det også sværere for dem at droppe det på dagen, og det er meget sjældent, at folk ikke dukker op, hvis de har sagt, at de kommer.”
Størrelsen på gruppen af familier på SMS-listen nåede sit højdepunkt lige inden corona, med omkring 30 familier. Klubben oplevede en bølgedal både under og lige efter pandemien, men antallet af tilknyttede familier er igen på vej op.
”Vi har allerede fået 4 nye familier i år. Det lyder jo ikke af meget, men med mor og far og et par børn, er vi hurtigt oppe på en 18-19 nye ansigter,” lyder det fra Lisette, der mener, at det forpligtende fællesskab også er med til, at nye føler sig mere velkomne, fordi de udfylder en rolle i gruppen.
”Vi fordeler opgaverne mellem familierne, så de næsten alle sammen skal sørge for et eller andet til træningen. En familie skal have smør med, en anden boller og en tredje sørger for pålæg. Det gør både opgaven overskuelig og bidrager til, at familierne forpligter sig til at komme, for ellers går det ud over de andre, der så ikke kan få boller bagefter,” forklarer fynboen, der har engageret en bedsteforælder til et af børnene som madmor.
Det blev til flere medaljer til unge Odense OK-løbere ved DM’erne sidste år, her til holdet i D12 ved DM-stafet på Bornholm. Foto: Odense OK
Familieorienteret orienteringstræning
Og bollerne og saftevandet efter træningen er en vigtig del af søndagens program i Odense. Her får børnene fyldt deres energidepoter, der er helt tomme, efter at ungerne har ræset rundt i skoven, mens forældrene snakker og udveksler erfaringer med sporten, som de ofte også er nye i.
”Vi får mange forældre med, som aldrig har prøvet orienteringsløb før, enten fordi barnet gerne ville starte sammen med en kammerat, eller fordi de som familie har fundet ud af, at det er noget, de gerne vil prøve. Vi vil gerne have hele familien til at melde sig ind, så det prøver vi at italesætte, og det er meget sjældent, at det kun er et barn, der er medlem, oftest er det hele familien,” fortæller Lisette, der selv altid har været med til orienteringsløb, især med en far, der gik meget op i sporten og nørdede den hver weekend.
I Odense OK er træningen ikke så nørdet og o-teknisk specifik, som den Lisette selv voksede op med, for det vigtigste er, at børnene har det sjovt. Der er et element af kort og poster i de fleste lege, men fangelege og små konkurrencer fylder lige så meget som det at finde vej.
”Nogle gange kommer en af forældrene med et eller flere børn, og nogle gange kommer hele familien. Hvis der er ældre søskende med, kan det være, at de løber en tur selv eller kører mountainbike med den anden forælder, og det skal der være plads til. Så mødes vi alle sammen til boller og saftevand bagefter, og der er alle velkomne, for det er så hyggeligt, når vi er flere. ”Det synes familierne også,” fortæller Lisette, der fremhæver det sociale som noget af det vigtigste, hun vil råde andre klubber til at fokusere på, hvis de vil etablere et godt tilbud til børn og unge.
”Muligheden for at sidde sammen bagefter og hygge med boller og snacks, gør, at det bliver en social ting at gå til orienteringsløb. Der bliver snakket, og der er altid god stemning, og det får folk ud af fjerene og ud i skoven på en søndag,” lyder det fra Lisette, der selv havde brug for tid med børnene, da de var små og nød pusterummet til søndagstræningerne.
”Familierne kommer og er til stede sammen i det fri. Det er der rigtigt mange, der gerne vil og kan se det dejlige i. Børnene leger sammen, og det bliver et frirum fra alt det stress og jag, der kan være i hverdagen for en børnefamilie. Når alle kan tage af sted sammen, er det også meget nemmere for familien at koordinere, og det er familierne, vi gerne vil have med, så det er det, vi fokuserer på,” uddyber Lisette.
Tænk langsigtet, og spar på kræfterne
Det er ifølge den garvede koordinator også vigtigt at dele ansvaret og arbejdet ud på flere skuldre, og det første skridt, hvis man som klub, gerne vil starte et børne- eller ungdomstræningstilbud, er at sørge for, at kræfterne ikke slipper op.
”Det er jo dejligt, hvis man har én i klubben, der er fyldt med energi og gerne vil starte noget op, men man bliver nødt til at være flere om det, hvis man vil etablere noget, der holder i længere tid. Hvis den her ene ildsjæl bruger alt sit krudt for hurtigt, dør initiativet ud igen, fordi vedkommende simpelthen går kold, og så er det svært at få opbygget en tilstrækkelig stor gruppe, til at det kan leve videre,” fortæller Lisette, der glædeligvis ofte har måttet bede formanden i klubben om at sørge for at få bestilt nye jakker med ’træner’ trykt på ryggen.
”Vi har en god tilgang af trænere, så vi hele tiden bliver ved med at være en gruppe, der kan aflaste hinanden. Fordi det er så nemt at være træner, er der flere, der har mod på det, og vi er derfor dækket ind med folk, der kan føre træningen videre hele tiden. Vi kræver ikke, at trænerne har en uddannelse eller ved så meget om sporten, bare de er åbne og har lysten, så skal vi, der er lidt mere rutinerede, nok lære dem resten,” forklarer Lisette til sidst.
Foto: Odense OK
Stafetten gives videre
Som formatet foreskriver, skal stafetten gives videre, og her vender Lisette blikket mod en anden ende af landet.
”Jeg synes, vi har hørt meget fra nogle klubber her i området midt i Danmark, så jeg synes vi skal en tur til Nordjylland. Vi har også hørt meget om rekruttering og børnetræning, så det kunne være spændende at høre om noget helt andet,” lyder det fra Lisette, der peger mod det allernordligste Nordjylland.
”Jeg har altid været til Skawdysten, siden jeg var helt lille, og jeg synes, det er et virkelig godt arrangement. Det er sådan, som jeg forstår det, blevet et samarbejde mellem tre klubber, der i fællesskab arrangerer løbene hvert andet år, og det, synes jeg, er virkelig spændende. Jeg tror, der er mange klubber, små som store, der kan bruge noget inspiration og eksempler på, hvordan man kan arbejde sammen på tværs,” lyder det fra Lisette, og stafetten er hermed sendt videre til Skagen OK & Motion, Skive AMOK og OK Vendelboerne, der sammen arrangerer løbet Skawdysten i juli måned i ulige år i og omkring Skagen.
