Miri præsterer bedst når hun bare skal løbe orienteringsløb
Landholdsløber og tidligere juniorverdensmester Miri Thrane Ødum har haft nogle gevaldige nedture og ”katastrofeløb”, som har lært hende at fokusere på én post ad gangen og givet hende blod på tanden til at ville blive bedre. Det har ført til lyspunkter og succes, og nu, 10 år efter sin junior-VM-guldmedalje, står hun foran at skulle løbe sig på holdet til sit sjette VM. Camilla Bevensee besøgte i slutningen af marts sin gamle veninde i Göteborg og fandt ud af, hvad det er, der driver hende.
Af Camilla Bevensee
Da Miri Thrane Ødum som 18-årig blev juniorverdensmester på mellemdistancen, gik det op for hende, hvad det var, det handlede om. Efter at have været skadet op til mesterskabet, var forventningerne sat helt ned, og hun skulle ”bare finde én post ad gangen,” da hun løb afsted på mellemdistancefinalen i det stenede terræn ved Hradec Králové i det nordøstlige Tjekkiet.
”Det handlede bare om orienteringsløb. Det var en oplevelse af at fokusere på at finde hver enkelt post så godt som muligt, som jeg har været nødt til at blive mindet om flere gange siden. Hvis man får et vigtigt løb ned på et niveau, hvor man kan se opgaven foran sig og ved, hvad man skal, bliver det enkelt, og så går det ofte ret godt,” forklarer Miri, der vandt Junior-VM på mellemdistancen med et halvt minut og i en tidlig alder fik en værdifuld lektie med i rygsækken sammen med en guldmedalje.
”Jeg tænker meget over, hvad jeg gør, og hvordan jeg kan træne og præstere bedst muligt, og jeg har en tendens til at gøre det mere kompliceret, end det behøver at være, når jeg skal løbe et vigtigt løb. Det er svært, men jeg præsterer bedst, når jeg giver slip og bruger min intuition mere,” fortæller Miri, der har løbet det, hun selv kalder ’katastrofeløb’, når hun er blevet for opslugt af tanker og ikke har fokuseret på én post ad gangen.
Inden første runde af årets World Cup er hun dog den bedste danske kvinde på IOF’s verdensrangliste, og hun har mange gange vist, at hun kan levere på højeste niveau, når det går godt, som det for eksempel gjorde sidste gang hun løb langdistancen til VM i Tjekkiet i 2021, hvor hun blev nummer 11.
”Miri på vej i mål til guld på junior VM mellemdistancen i Tjekkiet i 2013. Foto: JWOC 2013
Katastrofeløbene gav blod på tanden
Bussen stopper for foden af et boligområde, hvor der på typisk svensk manér, stikker graner og klipper ud mellem de nydelige blokke, der er strøet symmetrisk ud på skrænten i det østlige Gøteborg. Ned ad bakken kommer Miri Thrane Ødum i en tynd dunjakke prydet med IFK Göteborgs våbenskjold på brystet og strømper i sine Birkenstock-sandaler. Miri lukker os ind i en lys lejlighed på 4. sal, hvor hun har boet siden sommeren 2020. Hun bor her sammen med sin kæreste Lucas Basset, der løber orienteringsløb på det franske landshold.
”De tog aldrig modet fra mig, de der katastrofeløb, jeg havde. Jeg tænkte altid, at ’det skulle bare blive bedre!’. Jeg tror, det er en blanding af, at succeserne motiverer mig ekstremt meget, men fiaskoerne motiverer mig endnu mere. Kampen for at løfte mit bundniveau, så jeg kan holde mig på det niveau, jeg ved, at jeg har i mig, har altid været en stor motivation,” fortæller Miri imellem to bidder af de hjemmebagte boller, hun har disket op med sammen med en stempelkande kaffe. Det passer hende godt med den professionelle tilværelse, som hun ved at skyde sit studie et semester, kan nyde frem til VM i juli og hen over sommeren.
Da Miri løb sit første mesterskab med det danske flag på brystet, ungdoms-EM i Spanien i 2010, endte hun næstsidst på langdistancen efter flere katastrofalt store bom. Dagen efter løb hun pigernes stafethold ind til en 2. plads efter førsteturen, der senere blev vekslet til en bronzemedalje, og tegnede et billede af at komme igen efter en nedtur, der er blevet gennemgående i hendes karriere.
Det gik ikke lige så godt på stafetten til VM i Estland i 2017, som var Miris første mesterskab som senior. Hun skulle løbe førsteturen på et hold, der var store forventninger til, med Cecilie Friberg Klysner og Maja Alm på de to næste ture.
”Jeg løb et lorteløb. Jeg følte et stort pres, fordi det var mit første VM, og jeg skulle løbe med Maja, der var virkeligt godt løbende og havde vundet sprinten og taget sølv på langdistancen. Halvvejs på banen kom jeg ud i et kæmpe bom. Jeg kan huske, at jeg var så ked af det og blev trøstet af Søren Bobach, da jeg kom i mål,” fortæller Miri, der fik mange opmuntrende ord med på vejen på bagkant af hendes VM-stafetdebut, der blev fulgt nøje på storskærmen på stævnepladsen.
”Anne Magrethe Hausken kom hen og sagde til mig, at hun havde en kæmpe tro på mig, og at der kom 20 VM’er til, hvis det var det, jeg havde lyst til. Jeg var så ked af det på holdets vegne, for jeg vidste, hvad de andre kunne, men jeg forstod, at jeg ikke havde travlt,” husker Miri tilbage, på endnu en vigtig lektie hun lærte i en tidlig alder.
”Når man er i det, er dét ene løb ekstremt vigtigt, men man er nødt til at tænke langsigtet. Man må acceptere, at hvis det er noget, man gerne vil gøre længe, og hvis man vil blive så god som muligt, så vil der komme de her nedture, hvor man skuffer sig selv og andre. Det er forhåbentligt noget, man lærer af. Det gjorde jeg i hvert fald efter den stafet,” konstaterer den nu snart 28-årige landsholdsløber.
Stafetten til VM i 2017, var et af de løb, Miri lærte rigtigt meget af. Foto: Jeppe Ruud
Konstruktivt fokus på udvikling
Miri er det, hun selv kalder ’optimistisk realist’. Når det går dårligt, er hun optimistisk omkring, at hun kan gøre det bedre, og når det går godt, er hun realistisk omkring, hvad der skal til, for at tingene lykkes.
”Selvom jeg har de der løb, hvor det går helt galt, er det sjældent, at jeg lader det påvirke min tro på mig selv. I stedet bliver det en motivation for at blive endnu bedre. Og når det går godt, bliver jeg både bekræftet i, at jeg har det i mig at løbe på det allerhøjeste niveau, og at det kræver, at jeg gør de ting, jeg har sat mig for og fokuserer på opgaven hele vejen,” forklarer Miri og fortsætter:
”Det at vigtigt for mig at være drevet af udvikling og hele tiden blive bedre. Jeg har altid en plan for, hvad jeg skal arbejde med. Tidligere har det været en plan, der har handlet om at blive bedre til det, jeg var dårligst til, men nu handler det mere om, at jeg fokuserer på det, jeg gør godt, og som virker for mig, og så blive endnu bedre til det.”
Det er bedre at have et konstruktivt fokus, når man har været i ’gamet’ i så mange år, mener Miri, der oftest ved, hvad hun gerne vil arbejde med, når hun vender kortet. Hun ved, hvad planen for hendes udvikling er helt ned i detaljen på den enkelte træning, uden at det bliver ekstremt, for nogle gange skal man også bare give sig selv lov til at løbe et orienteringsløb.
Tirsdagsintervaller
Klokken nærmer sig 18.00, og solstrålerne finder vej igennem nettet af bare grene og stammer rundt om de lave bygninger på Delsjön, inden de rammer gruset og de næsten 30 løbere, der er samlet til ’tirsdagsintervaller’ med IFK Göteborg Orientering.
Siden 2016 har Miri løbet internationalt for den svenske storklub, som især de sidste fem år har samlet på gode resultater på de store stafetter, og nu er en del af det springbræt en stor gruppe af eliteløbere fra hele verden sætter af på, på vejen mod toppen.
Der bliver både snakket dansk, svensk og engelsk, da gruppen sætter i løb og drejer ned på en af de velholdte og brede grusstier, der løber igennem området ved IFK’s klubhus. Det går op og ned, og skribenten prøver at følge med på bedste vis.
”Her starter hvert interval,” lyder det endelig, da stien efter en længere stigning igen begynder af gå nedad, og en sø kommer til syne. Stien deler sig ved bredden, og de mange letbenede løbere tager en frisk runde. Journalisten har ikke brug for mere opvarmning, hun sveder allerede alt for meget i dunjakken.
Miri jogger roligt i bagenden af gruppen, da de tonser ud på første interval. Hun skal ikke løbe hurtigt i dag, for hun har døjet med en muskel i baglåret, der har sat sig lidt fast. Da intervallerne løbes, er der stadig lidt mere end tre måneder til VM, men det er nu, det handler om at træne smart, hvis man vil have de bedste forudsætninger, når man står på startstregen i Schweiz, og det ved Miri godt. Hun har flere gange haft en dårlig optakt til et mesterskab med skader eller sygdom, og derfor prioriterer hun nu det længere perspektiv, hvor god træning fordelt jævnt over mange uger, giver det bedste resultat.
”Hvis man kan undgå store afbræk i træningen op til et vigtigt løb, er det helt klart det bedste, og så vil der nødvendigvis være nogle træninger, hvor man holder lidt igen, så man ikke risikerer at en skade eller begyndende sygdom blusser op,” forklarer Miri, inden hun jogger videre.
Foto: Jeppe Ruud
Det mest naturlige i verden
Selvom Miri har løbet orienteringsløb hele sit liv og har gjort det på højeste niveau, siden hun var 16 år gammel, er hun ikke træt af sporten. Hun elsker at træne og hele livsstilen, hvor sporten fylder i alle afkroge, er noget af det bedste, hun ved.
’Hvorfor gør jeg det?’ har heller aldrig været et spørgsmål Miri Thrane Ødum har behøvet at stille sig selv, for løbekarrieren har været det mest naturlige valg, hun ikke har behøvet at træffe.
”Det lyder dumt at sige, men det har ikke været et valg. Ikke på den måde at jeg er blevet tvunget til noget, det har bare føltes så naturligt for mig. Orienteringsløb er det fedeste, jeg ved, og det jeg gerne vil bruge min tid på. Det har jeg aldrig været i tvivl om,” fortæller Miri, der ikke har lysten til at træne og presse sig selv fra fremmede.
Miri er vokset op i Birkerød i Nordsjælland sammen med sine forældre og sine to brøde. Både hendes mor og far har løbet orienteringsløb på internationalt topniveau, og historierne om alt det, orienteringsløb har givet dem, har ikke manglet i hendes opvækst.
”Mine forældre fortalte tit om de mange ture, de har været på, og om de gode venner, de fik og stadig har igennem sporten. Og det var selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at de var ret gode og kunne drive langt det på landsholdsniveau. Det har givet dem så meget at være med på landsholdet, både i deres udvikling med sporten, men også i livet generelt,” fortæller Miri, der er den mellemste i søskendeflokken, hvor alle også løber orienteringsløb.
Storebror Marius har gjort comeback på det danske landshold, efter at han som junior tog medaljer flere gange. Lillebror Søren er en af de stærkeste orienteringsløbere i Danmark lige nu, og han løb allerede som sidste-års-junior fuldt program til VM i 2021. Sidste år løb han VM på hjemmebane og var en del af sprintstafetholdet sammen med Miri.
De schweiziske bjerge venter
I år har alle tre søskende samme mål, nemlig VM i Schweiz i juli. For Miri, der sidste år fik kæmpet sig til en af de få pladser på holdet til WOC i Trekantområdet, er det sæsonens helt store mål, og selvom hun løftede sit niveau på sprint frem mod sidste års mesterskab, er det skovdistancerne og især langdistancen, hendes hjerte altid har banket mest for.
”Jeg har løbet mit bedste individuelle resultat på langdistancen, og det er den, jeg synes, er den fedeste distance at løbe. Jeg tror, den kommer til at passe mig godt i år, fordi den bliver fysisk hård. Jeg er god til at løbe opad, men jeg skal blive bedre til at løbe nedad, og så skal jeg fokusere på opgaven på dagen, det er det, jeg arbejder med nu,” lyder det fra Miri, der endnu ikke har taget stilling til, om hun også satser på EM i oktober, der, ligesom VM var i 2022, er et rent sprint mesterskab.
”VM i Danmark sidste år er noget af det vildeste, jeg har prøvet. Det var den fedeste oplevelse at løbe afsted fra Koldinghus på sidsteturen på sprintstafetten og høre, at der ikke bare var en masse, der heppede, de råbte endda mit navn. Jeg drømmer selvfølgelig om at forvalte en medaljeposition til en medalje på et tidspunkt, så derfor kunne det også være fedt at løbe EM i efteråret, men lige nu er det VM, der har fuldt fokus, og så tager jeg stilling til EM efter det,” fortæller Miri, der løb det danske sprintstafet hold ind til en 5. plads i Kolding, kun otte sekunder fra bronzen.
Målet i år er en podieplacering på en af de individuelle distancer, men Miri håber også, at hun sammen med to af de andre danske damer, kan løbe med i toppen af stafetkonkurrencen.
”Jeg drømmer om at løbe mig op på et niveau, hvor jeg er konkurrencedygtig og kan være med i top-6, og så vil jeg gerne præstere på det niveau på mellem- og langdistancen. Jeg er også meget motiveret for at det skal lykkes for vores stafethold, for det er en pine for os alle, at vi endnu ikke som hold har haft succes. Vi kan se, at vi har potentialet, men der rigtig mange ting, der skal gå godt, for at det kan lykkes,” lyder det fra Miri.
Det bliver spændende at følge Miri og de andre landsholdsløbere ud i verden hen over sommeren og efteråret. Du kan som altid følge med via IOF live og DOF’s kanaler.
Miri Thrane Ødum
Født 30. juni 1995
Bor i Göteborg
Løber for OK Øst Birkerød og IFK Göteborg Orientering
Meritter
Internationale mesterskaber:
🥇 JWOC mellemdistance 2013
🥉 JWOC sprint 2014
5. plads WOC sprintstafet 2022
5. plads JWOC langdistance 2015
6. plads JWOC stafet 2015
11. plads WOC langdistance 2021
12. plads WOC langdistance 2018
10mila og Jukola:
🥇 10mila med OK Pan Aarhus 2014
🥉 10mila med IFK Göteborg Orientering 2019
🥇 Venla med OK Pan Aarhus 2013
🥈 Venla med IFK Göteborg Orientering 2019
🥉 Venla med OK Pan Aarhus 2012
