World Cup, Østfold ”Mere lige-på og mindre kogt spaghetti”

I slutningen af april var der første afdeling af årets World Cup ved Østfold i Norge – et krævende terræn der satte atleternes teknik og fysik på prøve. Landsholdsløberen Annika Simonsen havde store forventninger til sin præstation i det østnorske terræn, men efter et vrik og en hæl, der blev revet til blods på de norske klipper kun to uger inden, måtte forventningerne og fokus justeres. Læs med her, hvor hun fortæller om sit teknisk vellykkede løb på langdistancen, der endte med at sikre hende en 28. plads.

Af Annika Simonsen

Hvordan havde du forberedt dig?

Det stod hurtigt klart for mig, da jeg hørte World Cup-programmet for 2023, at 1. afdeling i Østfold skulle stå højt på målsætningen for 2023. Jeg synes, at nordisk, tungt og teknisk terræn er noget af den fedeste type orientering, man kan finde!  
Jeg bor i Göteborg og har derfor haft utrolig gode forhold til at kunne løbe relevante træninger frem mod konkurrencerne i Østfold. Terrænet i Göteborg minder meget om de terræner, man kan finde rundt omkring Sarpsborg, og det har jeg udnyttet i min vintertræning. Derudover tog jeg muligheden og hoppede med på IFK’s træningslejr i Sarpsborg i februar, da alle deres verdensstjerner også skulle forberede sig til årets første store orienteringsstævne. Mine tekniske og fysiske forberedelser har derfor været ret optimale - en vintertræning, som havde kørt på skinner uden de store afbræk, og hver gang jeg havde et kort i hånden, har det været de samme tekniske problematikker, som ville møde mig i Østfold.  
Min største svaghed de sidste par år til de internationale konkurrencer har været mit hoved. Forstyrrende tanker såsom ”jeg løber for langsomt”, ”jeg vil være bedst, men det, jeg gør lige nu, er ikke godt nok”, ”jeg er ikke stærk nok” har virkelig været dominerende, så i løbet af den her vinter har jeg sammen med landstræner Tue, men også Tina (sportspsykolog fra Team Danmark) arbejdet meget med det mentale, så jeg bedre kan nå at gribe mig selv, inden det går galt, og det, tror jeg, har været en afgørende forberedelse, som gjorde, at mine løb i Østfold blev nogenlunde stabile. 

Hvordan var din optakt? Hvad var dine forventninger?

Jeg har aldrig trænet så meget, som jeg har gjort denne vinter, og på de første forårskonkurrencer i år fik jeg også god respons på, at både min fysik og teknik havde rykket sig gennem vinteren. Oppe i mit hoved gav det mig en utrolig ro og en tro på, at hvis jeg fortsatte med den gode træning, så skulle udtagelsesløbene og World Cup nok blive en succes. 

I ugen op til udtagelsesløbene på træningslejren med landsholdet vrikkede jeg på foden og slog hælen ret heftigt, hvilket satte en stopper for min planlagte træning to uger inden Østfold - ikke optimalt… 

Inden testløbene havde jeg en målsætning om top-15-20 på både lang og mellem, men pga. de to ugers afbræk af optimal træning og en fod med manglende stabilitet, måtte jeg med hjælp fra Tue erkende, at forventningerne skulle sænkes en smule, og fokus skulle være på at samle erfaring og løbe stabile tekniske løb, så måtte resultatet være 2. prioritering. 

Mit løb

I karantænezonen inden langdistancen torsdag var jeg ikke specielt nervøs, og jeg er ret sikker på, at det både skyldtes den tydelige plan, jeg og Tue havde lavet, men mine holdkammerater spillede også en kæmpe rolle. Der er altid højt humør og grin på vores hold, hvilket får tiden i en kedelig gymnastiksal til at gå hurtigere. 

Jeg havde aftalt med Tue, at jeg skulle se post 1 og 2 som en investering i resten af løbet. En sikker start var afgørende for resten af løbet, og derfor blev jeg nok også utrolig nervøs, da starturet sagde 12:07. Det eneste, som kørte i hovedet, var, ”nu holder du bare styr på det kort” på vej til startpunktet og op over bakkerne på vej til post 1. Jeg tøver utrolig meget på vej mod posten og ryger også lidt skævt i forhold til posten, men fik heldigvis begrænset min fejl og kunne ånde lettet op, da jeg stempler posten - nu var første del af planen klaret. Post 2 er et af banens langstræk, og jeg ser faktisk ikke andre vejvalg end sti-vejvalget. Det var mentalt rart, at jeg kunne komme ud på stien og komme godt ind i løbet. Oppe på stien kunne jeg koble hovedet fra og løbe et godt stykke uden at skulle bekymre mig om at miste grebet om orienteringen. Jeg finder post 2, 3 og 4 uden store tidstab og er, da jeg stempler post 4, +2:17 efter Sara Hagstrøm. Nu, når jeg sidder og skriver denne her artikel, så irriterer det mig, at jeg allerede er to minutter efter ved post 4, men må erkende, at hvis man er usikker og ikke tror på sin orientering, så går tiden bare hurtigt, og Sara Hagstrøm er fysisk også bare et andet sted, end jeg er nu. Jeg tager et dårligt vejvalg til post 5 og taber en del tid (+2:00 ca.). Det er ikke noget, jeg bemærker derude (heldigvis!). Fra post 5 til 14 går det egentlig meget godt. Jeg laver ikke rigtig nogen fejl, men når jeg sammenligner mine vejvalg med de andre bagefter, så har jeg tabt en del tid på at løbe mere kantet, da jeg ikke turde give slip på kortet og detaljerne i terrænet. Jeg har en gps-linje, som kan sammenlignes lidt med kogt spaghetti (et udtryk, jeg hørte speakningen bruge), og det har jeg tabt en del tid på. Man skulle have haft en mere lige linje i terrænet og mere ukogt spaghetti på menuen i stedet!  
Til post 15 begynder jeg at mærke, at jeg er træt, og det går ud over teknikken. Jeg begynder at fokusere mere på den forstyrrende tanke, ”jeg løber ikke hurtigt nok”, og min plan ind i posten er ikke på plads, da jeg begynder at vælte op over bakken mod det åbne område tæt på postcirklen. Jeg har ikke en tydelig plan for, hvordan jeg vil angribe posten, og det resulterer også i et bom. Når jeg sidder og kigger banen igennem nu, så er jeg glad for, at jeg ikke begyndte at lave fluen i flasken omkring postcirklen, men skulle jeg have gjort det optimalt, så skulle jeg have registreret, at fokus ikke var det rette sted, allerede inden jeg ramte bakken på vej op til posten.  
Post 16 til 18 gik rigtig godt, og jeg er godt tilfreds med, at jeg fik samlet mig selv op og ikke fik lavet et klassisk følgebom efter post 15. Langstrækket til post 19 går egentlig også godt, men igen, hvis det skulle have været optimalt, så skulle spaghettien nok ikke have haft så lang kogetid… 

 
Jeg synes, post 20 er en af banens største udfordringer og det fedeste stræk. Efter mange minutters koncentreret orientering, så begyndte hjernen at blive ret træt, og derfor krævede det stræk utrolig meget koncentration, hvis man valgte at gå lige på gennem det meget detaljerede område. Det er tydeligt, at ”lige-på-vejvalget” var det hurtigste, men risikoen for at ramme skævt var stor, og mange løbere smed gode løb væk på den post. Jeg var selv meget tæt på at gå lige på, men vurderede, at det ikke var risikoen værd. Jeg havde en følelse af, at mit løb var gået godt, og det var ikke værd at satse hele butikken på den post. Jeg stempler post 20 samtidigt med Martina Ruch fra Schweiz, som startede syv minutter foran mig, og der blev jeg bekræftet i, at jeg havde taget det rigtige vejvalg. 

På vej til den næstsidste post var lyden af speakeren og publikum ret dominerende, og følelsen af snart at være i mål ramte mig på vej ind over det åbne område. Jeg kan tydeligt huske, at jeg næsten højt til mig selv siger, at jeg ikke er i mål, før jeg har fundet den sidste post. På tv-sendingen sender jeg en tommel op til dem hjemme i stuerne, da jeg kom i mål og råber også ”jaaaa” ind i kameraet. Jeg var så utrolig lettet over ikke at have smidt mit løb væk, og jeg havde formået at holde sammen på det hele vejen, hvilket ikke er sket på en international langdistance før. Jeg havde holdt mig til min plan og formået at komme ind i fokus igen, når der opstod problemer undervejs. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv, fordi jeg trods bøvl med en fod op til World Cup satte et stabilt teknisk løb sammen. Jeg var +14.28 efter Tove Alexandersson i mål, og det føles som mange minutter, men det skal nok komme en dag - tålmodighed er vejen frem! 

1 Tove Alexandersson Sweden 1:22:07

2 Sara Hagstrom Sweden 1:23:02 +0:55

28 Annika Simonsen Denmark 1:36:35 +14:28