Vi skal stræbe efter et sundt idrætsmiljø
Offentlige vejninger i elitesport har på det seneste været et stort emne i medierne. Tidligere har det været svømning, der har været i vælten, mens det er kommet frem, at også atleter i kvindefodbold og kvindehåndbold har været udsat for de offentlige vejninger, og det har haft konsekvenser for flere af de pågældende atleter i form af spiseforstyrrelser. Vægt er en uomgængelig faktor i eliteatleters forsøg på at optimere præstationer, og derfor er det også naturligt at sætte fokus på emnet i Dansk Orienterings-Forbund. Sportschef Anders Bachhausen fortæller her om, hvordan man arbejder med en sund kultur omkring vægt og kropssammensætning i dansk eliteorientering.
Af Anders Bachhausen, sportschef
Kropssammensætning og vægt vil altid være et tema for orienteringsløbere og MTBO-ryttere. Atleternes kropssammensætning er en af de parametre, man kan skrue på for at optimere præstationsevnen, og i dét ligger der både en sportslig vinding, men også flere risici af både fysiologisk, mental og kulturel karakter. Orientering er en risikoidræt, hvor hård træning og selvdisciplinering kan føre til REM-S (Relativ Energi-Mangel i Sport) eller spiseforstyrrelser. Det skal vi gøre, hvad vi kan, for at undgå, og hvis skaden er sket, og vi står med en atlet i REM-S eller med en spiseforstyrrelse, så skal vi selvfølgelig hjælpe atleten. En atlet med konstateret REM-S eller spiseforstyrrelse skal have tilbudt hjælp hos en relevant fagperson. Et sådant forløb bliver tilpasset den enkelte atlets situation og kan indebære reduceret træningsbelastning, kostintervention og evt. konkurrencestop.
I forhold til de eksempler, vi har set fra først svømning og senere fodbold og håndbold, er det dog ikke kun offentlige vejninger, der har været årsagen til de omfattende og tragiske historier, som DR har fortalt. Det lader også til, at der på holdene har været en usund kultur i forhold til kost og vægt, og det sammen med en ungdomskultur, hvor der er stort fokus på, hvordan man ser ud, er også medvirkende faktorer.
Vi tror ikke på, at vi kan undgå, at kost og vægt er et tema for atleterne, og vi vil nok også i fremtiden have atleter, der vil opleve udfordringer med kost og vægt. På landsholdene arbejder vi derfor for et åbent og inkluderende miljø, hvor vi aktivt arbejder med at nedbryde tabu om kost, vægt og kropssammensætning. Det gør vi gennem information og uddannelse af atleterne. F.eks. gennemgår vores U23-atleter et uddannelsesforløb med Team Danmarks ernæringsfysiolog, Lene Bundgaard. Uddannelsesforløbet uddanner dem bl.a. i gode spisevaner for eliteatleter, information om hvor meget mad er ”nok”, fiberfattig kost, og indeholder også en kostregistrering over en periode, som de så får individuel respons på af Lene. Det vigtigste i uddannelsesforløbet er, at der altid er stor grad af inddragelse af atleternes egne eksempler og erfaringer, og når de deler med hinanden, så skaber vi en kultur, hvor man kan tale åbent om kost og spisevaner. Derudover har vi prioriteret at have lønnet arbejdskraft med på mange af vores aktiviteter, så der altid er mad, som atleterne kan tage, når de ønsker det og har behov.
På landsholdene vejer vi kun atleterne i forbindelse med fysiologiske tests, hvor vægten er et relevant datapunkt. Vejningerne er ikke offentlige og bliver håndteret af Team Danmarks fysiologiske eksperter. Derudover har vi atleter i forløb hos Team Danmarks ernæringsfysiolog, Lene Bundgaard, hvor det i nogle perioder kan være relevant at monitorere vægten løbende. I disse tilfælde er det også Team Danmarks ernæringsfysiolog, der står for vejningen. Nogle atleter kan være i vægtoptimeringsforløb frem mod et mesterskab, hvor de over en periode (ca. 2-3 måneder) frem mod mesterskabet, kontrolleret taber sig for at stå skarpest til mesterskabet og derefter går op i vægt igen. Det er forløb, der forudsætter, at atleten har de basale ernæringskompetencer på plads, og det vil altid ske i tæt dialog og planlægning med Team Danmarks ernæringsfysiolog.
Vi bruger ikke formelle screeninger af atleternes sundhed, men med det øgede fokus på emnet, er det måske noget, vi kommer til at kigge ind i i fremtiden. Der startes i hvert fald nogle indsatser bredt i idrætten nu her, som vi kommer til at følge.
