Skip to main content

Webinarer

DOF afholder jævnligt online webinarer med fokus på at erfaringsudveksle og videndele mellem klubberne.

Emnerne dækker vidt og bredt, og der har f.eks. været afholdt webinarer om skovadgang, medlemsrekruttering, stævner, skole-OL og børnetræning.

Se planen for de kommende webinarer herunder, hvor du også kan gense dele af allerede afholdte webinarer.

Tilmelding til webinarerne foregår i O-service.

På et webinar vil der oftest være 1-2 oplægsholdere, som har erfaring med eller viden om det område, webinaret handler om. Det kan både være frivillige i DOF’s klubber eller eksperter udefra. Efter oplæggene vil der være mulighed for diskussion og erfaringsudveksling.

Webinaret afholdes online via Microsoft Teams en hverdagsaften kl. 20.00-21.30.

Du kan deltage i et webinar ved at åbne linket til Microsoft Teams i webinarplanen herunder.

Tilmeld dig webinarerne via O-service. Tilmelding er dog ikke nødvendig for at deltage.

Kommende webinarer

Webinar: Grøn Idræt - Håndbog til grønnere klubliv og stævner

Tirsdag d. 14. maj 2024 kl. 20:00 - 21:30

Dansk Orientering skal ligesom alle andre spillere i samfundet tage ansvar for den grønne omstilling. Der er flere ting vi kan gøre og i DOF, vil vi gerne gøre det så nemt som muligt for klubberne, at bidrage til en grønnere orienteringssport.

På webinaret opfriskes forbundets strategi for området, inden der gives en status på forskellige tiltag, herunder præsenteres et første udkast til en håndbog til grønnere klubliv og en håndbog til grønnere stævner. Begge dele er der brug for input til fra alle jer ude i klubberne.

Kom med, bidrag og bliv inspireret!

Webinar: De store fortællinger og kommunikation i Dansk Orientering

Torsdag d. 6. juni 2024 kl. 20:00 - 21:30

På webinaret vil kommunikationsansvarlig i DOF, Camilla Bevensee, give sin analyse af hvilke fortællinger i samfundet, orienteringssporten passer ind i og kan være en del af, hvilke behov sporten kan dække og hvordan man kan vinkle begivenheder og arrangementer, opslag på sociale medier og hjemmeside, så kommunikationen taler ind i disse fortællinger og behov.

Der vil være tips til formater, indhold, retorik og prioritering af indsatsen, og vi håber at mange vil komme og være nysgerrige på hvordan man som klub kan formidle det man laver på en ny måde.

Kom med, bidrag og bliv inspireret!

Webinar: Den gode divisionsmatch

Mandag d. 17. juni 2024 kl. 20:00 - 21:30

Divisionsmatcherne har over årene udviklet sig til at være det stævneformat hvor flest af DOF’s medlemmer tilmelder sig. Det er også ofte det stævne hvor vi får flest ny og mindre rutinerede med til at tilmelde sig. Divisionsmatcherne bliver derfor vores vigtigste stævner, når det gælder rekruttering og fastholdelse. Og når det nu er de gange om året hvor flest klubkammerater skal med til orientering, er det også her vi har den største forskellighed hvad angår erfaring, forventning, teknisk kunnen og fysisk formåen. Det er også her vi har klubbens yngste med til konkurrence og alle skal have en god oplevelse.

På webinaret gennemgår vi de vigtigste prioriteringer og hensyn, der kan hjælpe dig som stævneleder, funktionsleder og banelægger, til at arrangerer det bedst mulige stævne.

Tidligere webinarer

Webinarer 2024

Her finder du en oversigt over de webinarer, der er blevet afholdt i 2024.

Klik på den enkelte titel for at gense dele af webinaret.

8. januar: Det gode stævne

10. januar 2024: Naturvenlig banelægning

25. januar 2024: Den gode hjemmeside

4. marts 2024: Introkursus til Condes

18. marts 2024: Grøn Idræt - hvordan tackler vi transportudfordringen?

Webinarer 2023

Her finder du en oversigt over de webinarer, der er blevet afholdt i 2023.

Klik på den enkelte titel for at gense dele af webinaret.

4. december 2023: Talentarbejde i klubben

4. januar 2023: Bæredygtige stævner

19. januar 2023: Stævneledelse og reglement

7. februar 2023: Stævner for alle?

22. marts 2023: Opstart af minitræning for børn

27. marts 2023: Introduktion til O-service

13. april 2023: Gør klubben forårsklar til nye medlemmer

17. april 2023: Klimaworkshop for unge

26. april 2023: Etablering og drift af Find vej-projekter

8. maj 2023: Skole-OL

15. maj 2023: Adgang til private skove

11. september 2023: Nye stævneformater for børn og unge

25. september 2023: Fra skole til klub

12. oktober 2023: Grøn idræt

14. november 2023: Den gode velkomst - koden til medlemsvækst?

Idéer til webinar-temaer modtages gerne

Er du nysgerrig på, hvordan andre klubber griber en bestemt problemstilling an?

Vil du gerne vide mere om et særligt emne af relevans for orienteringssporten?

Eller måske har du selv nogle gode erfaringer, du gerne vil dele med andre?

Skriv til: