Skip to main content

Udredning af klub- og medlemsstruktur

| Administrator | Nyheder 2006

Ny projektgruppe under hovedbestyrelsen er på plads og klar til at trække i arbejdstøjet.

I den nye struktur kan HB etablere tværgående tidsbegrænsende projekter. På sidste HB møde besluttede HB at nedsætte en projektgruppe, der skal se nærmere på vores klub- og medslemstruktur i lyset af de ændringer der er på vej fra Danmarks Idræts-Forbund og de erfaringer vi selv har.

Den er nu sammensat og har følgende opgave:

Formålet
Med afsæt i det faktum og forsatte ønske, at den eksisterende demokratiske foreningsmodel er og fortsat skal være det bærende i Dansk Orienterings-Forbund, og under hensyn til DIF’s overvejelser på området, ønskes en udredning af:
- gode ideer til det fremtidige medlemskab af klubber, som aktiv, passiv, støtte, familie, firma,
- forslag til en forenkling af systemet med A, B, C-klubber, herunder disses rettigheder, samt indpasning af fælles medlemsregistrering i forbundet
- gode koncepter til stævnesamarbejder, træningssamarbejder og overbygningsklubber, samt
- en afklaring af klubbernes og medlemmernes forsikringsforhold.

Projektgruppen består af:

Kim Folmann Jørgensen, der er HB medlem og medlem af en mindre sydfynsk klub.
Tage V. Andersen, der er talknuser og medlem af to store nordsjællandske klubber.
Jørn Blom, der er medlem af en succesrig fusionsklub i østjylland
Henrik Nielsen, der kommer fra den lille vestsjællandske klub,
Jørn Andersen, som medlem af en stærk syddansk klub og
Preben Schmidt, der er ansat og kommer fra en mellemstor vestjysk klub.

Vi forventer et forholdsvist kort forløb, med et udredningsarbejde, der gerne skulle pege frem imod en ny og spændende måde at se på vores klub- om medlemsstruktur.

Se projektbeskrivelsen og bilag via link herunder…

http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/2006_projektbeskrivelse_klubstruktur.pdf