Skip to main content

Løbere til NOC skal udtages

| Administrator | Nyheder 2007

I den kommende weekend tager landstræner Jakob Ødum sammen med juniortrænerne til Boafall ved Olufstrøm for at udtage hold til NOC.

I den kommende weekend tager landstræner Jakob Ødum og de to juniorlandstrænere Lars Lindstrøm og Ulrik Staugaard, til Sverige for at se landets bedste orienteringsløbere an i to testløb. Løbene vil danne grundlag for udtagelse af det landshold, der skal repræsentere Danmark ved de åbne Nordiske Mesterskaber (Nordic Orienteering Championship - NOC) på Bornholm fra den 3. til 6. maj

- ”Vi vil få en meget åben konkurrence om pladserne, særligt på herreholdet”, spår landstræner Jakob Ødum og fortsætter, -”nu hvor generationsskiftet i dansk landsholdsorientering på herresiden er langt fremskreden, forventer jeg en meget tæt kamp om alle pladser, og samlet set sikkert også et lidt mere broget slutbillede, når de 10 herrer skal udtages, men det bliver min hovedpine”, siger Jakob Ødum.
Der skal udtages seks damer, og her er det Jakob Ødums vurdering, at specielt de første af de i alt seks pladser er oplagte, men der vil bestemt også her som altid være spænding om de sidste pladser.

De danske testløb afvikles i tilknytning til to afdelinger i den svenske Elitserie, og landstræneren ser frem til to gode og udslagsgivende konkurrencer, som han vurderer bliver både mere teknisk og fysisk krævende end man sædvanligt forventer af et skåne/blekinge-terræn.

Testløbene er for både seniorer og juniorer.
Hver nordisk nation kan stille med 10 løbere i hver af de fire klasser. Danmark stiller med 16 seniorer (10 herrer og 6 damer) og 12 juniorer (6 herrer og 6 damer). Øvrige nationer må stille med seks løbere i hver klasse. I alt deltager 14 forskellige nationer.
Sverige, Norge og Finland stiller med fuldt hold i begge seniorklasser og da Schweiz og Tjekkiet også stiller med fuldt hold, er et nordisk mesterskab et af de sværeste mesterskaber at vinde.


http://elite.do-f.dk/elite/arkiv/2007/NOCtest2007.asp