Dansk debut ved ungdoms EM

For første gang er et dansk hold med til ungdoms EM, idag blev der løbet sprint og U16 landstræner Michael Sørensen fortæller:

Det var generelt en teknisk bysprint med mange poster og med mange forskellige nationer i toppen.
Stemningen er høj i den danske lejrefter en dag med hæderlige placeringer trods ikke-fejlfrie løb.

H16
1. Stepan zimmerman, cze 12.04
13. Andreas Boesen 13,26
31. Henrik Bendt 14,32
35. Kristoffer Slot 14,37
76. Marius Trane Ødum 17,50

Rigtig godt løb af Andreas eneste tidstab er et vejvalg med for mange trapper.

D16
1. Mirjam Pfister, sch 12,52
19 Stine Bagger Hagner 14,42
22 Emma Klingenberg 14,50
29 Camilla Søgaard 14,59
54 Nanna Dybdal 16,55

Stabilt af damerne og rigtig flot af Stine der efter en usikker start fik løbet fejlfrit hjem.

Imorgen fortsætter EYOC med langdistancen

http://www.eyoc2007eger.hu/

Signe Søes nr. 21 til World Cup

2 afdeling af årets world cup blev afviklet idag i Bykle, Norge. Terrænet var tungt og kuperet, et terræn der almindeligvis ville favorisere de nordiske nationer men resultaterne viser at magtbalancen i international orientering er blevet rykket.

De bedste danske resultater blev leveret af damerne, Signe Søes blev nr. 21 og Ane Linde nr. 36. Signe var meget godt tilfreds med sit løb men lidt ærgerlig over at lave et stressbom efter publikumspassagen.
Simone Niggli vandt sin anden world cup sejr i år foran finske Heli Jukola og med russiske Julia Novikova på 3 pladsen.

Herrerne havde generelt en tung dag, hvor de ikke rigtig fik det til at fungere. Mikkel Lund bliver bedste danske som nr. 30, og var trods nogle mindre bom godt tilfreds, Christian Nielsen bliver nr. 40, Rasmus Søes 43 og Tue Lassen 44.
Thierry Guerorgiou, Fra vandt suverænt 1,15 foran Mats Haldin, Fin og med Schweizeren Mark Lauenstein på 3 pladsen.

B-finalerne var derimod opmuntrende, med gode danske løb og placeringer. Hos damerne blev Helle Bobach nr. 5, og hos herrerne blev Rasmus Djurhus nr. 3, Troels Nielsen nr. 6 og Jeppe Borch nr. 7.
Helle og Rasmus sikrede sig dermed adgang til A-finalen ved næste world cup runde i Sverige.

http://project.spjelkavik.net/online/wc2007-2/

flot dansk resultat til ungdoms-EM

Camilla Søgård fra Horsens leverede idag en meget flot præstation til EYOC gennem at blive nr. 4. Hun var kun 6 sek. fra bronzen og 2 min fra guldet.

U16 landstræner Michael Sørensen fortæller om et flot løb.

Også hos drengene blev det til flotte placeringer, Marius Ødum blev nr. 15 og Henrik Bendt nr. 16.

Michael Sørensen kommenterer: "Dagens løb viser at vi generelt er meget godt med fysisk hos pigerne, hvorimod vi er efter hos drengene". Michael ser frem imod morgendagens stafet, både hos pigerne og drengene ser det fornuftigt ud når man ligger de 3 bedste tider sammen.

http://www.eyoc2007eger.hu/main/main_index.php

HB vedtog at solidarisk ordning med tilskud til køb af skovadgang de kommende tre år fastholdes.


Det blev ikke som klubber på Fyn og Sydsjælland ønskede det, men tæt på. Den overordnende debat endte med at skovadgangskontoen bevares, men at støtten til køb af skovadgang begrænses.

Fra 2008 ydes der 75 % i kontant støtte til køb af skovadgang fra den fælles kasse, dog max 20.000 pr. stævnedag og således at beløb under kr. 1.000 ikke udbetales.

Den nye ordning forudsætter, at klubberne anmelder inden 1. juli året før, og at der den 1. september er sat tal på, og at der den 1. november foreligger underskrevet kontrakt. Det er selvfølgelig helt i orden at gøre det før disse frister.

”Det er Bendt Frandsen fra Planudvalget, der dels samler disse data, og dels rådgiver klubberne i deres arbejder med at indgå kontrakter”, fortæller Lars Olsen, der er formand for Planudvalget til hjemmesiden og fortsætter,

”Vi er i Planudvalget kun interesseret i at samarbejdet med de private skovejere udbygges og understøttes af forbundets politik på området. Derfor skal der ikke fedtes med omkostningerne til køb af skovadgang, men betales i overensstemmelse med de indgåede aftaler”, slutter Lars Olsen.

NU gælder det 2008, hvor anmeldelsesfristen er 1. juli. Send en mail til Bendt Frandsen.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/

Hård afslutning i Ungarn

Der var tjekkisk dominans ved sidstedagen af EYOC i Ungarn, Tjekkiet løb med 3 af de 4 guldmedaljer.

De danske hold havde en hård dag. Pigerne vr bedst på en 8 plads, mens drengene blev nr. 11.

U16 landstræner Michael Sørensen: "Generelt lidt for mange store bom, fysisk ret hårdt og stenet".

Sidstedagen bød på en større overraskelse idet Spanien vandt bronze i H 16, så vidt undertegnede husker den første spanske stafetmedalje i international sammenhæng!

http://www.eyoc2007eger.hu/main/file.php?file=relay.html

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF