Mellemfinalen set fra stævnepladsen

Dagen startede med, at vi måtte skrabe is af bilruden – solen skinnede ihærdigt, men den kolde vind og træernes skygge mindskede velbehaget på stævnepladsen. Supergode danske resultater kunne sikkert have kompenseret for kulden, men resultaterne var på det jævne – ingen danskere faldt igennem, men heller ingen toppræstationer.

Banerne, der ligesom i går havde mange poster (drengene, 4,5 km med 22 poster og pigerne 3,6 km med 21 poster), krævede koncentration og kortkontakt hele tiden. Hvis det skulle blive til medalje, var der simpelthen ikke plads til svaj på mange poster.
Generelt bommede danskerne for meget til at blande sig i topplaceringerne. Nogle bommede flere minutter på enkelte poster, mens andre havde tidstabet spredt ud på flere poster.

Som løbet udviklede sig, blev det tydeligt, at også sent startende løbere, der jo havde opnået gode placeringer på kvalifikationsløbet, bommede sig væk.
Således endte en af gårsdagens vindere hos pigerne blandt de sidste i finalen.
Dagens bedste løb blev uden sammenligning præsteret af svenske Jenny Lönnkvist, der blev mester med en margen på hele 1 min 34 sek. Det er stort på mellemdistancen.

Flere af de danske løbere tilkendegav, at det havde været rigtigt spændende, meget krævende o-teknisk, og havde de dog blot haft mod til at stoppe kortvarigt op for at få overblik, ville de have sparet mange bom.

Vi håber, løberne kan få fundet koncentrationen og kampgejsten frem til i morgen – de har potentiale, og vi vil gerne have mesterskabet afsluttet med gode danske resultater!!

http://jwoc2007.orienteering.asn.au/Results/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF