Der er noget helt særligt over dansk sommer og orientering - Det skal bare prøves

Mens naturen har ro til at yngle, og orienteringsstævnerne er rykket ind i småskove eller direkte ind i byerne, arbejdes der på at få sommerstævnerne på plads.

Efter et flot forår med NOC 2007, som det helt store højdepunkt, men også med solide stævner med divisionsmacher, Spring Cup, Nordjysk 2-dages, Påskeløb og DM i sprint og nat, er orienteringsdanmark nu i sommerdøs.

Men der er tre stævner du bør overveje at lægge ind i dine sommerplaner, hvis du kan lide en helt afslappet stemning, med gode terræner kort og baner.

Det starter med det yngste af sommerstævnerne længst imod vest i Ulfborg og Stråsø plantager, hvor Vestjysk 2-dages afvikles med put & run den 30. juni - 1. juli.

Så følger i syd den traditionsrige Vikingedyst i Stensbæk og Revsø den 7.-8. juli og sluttes af med den genopstandne og meget savnede Skawdyst i Råbjerg - Bunken klitplantager i dagene 14.-15. juli 2007.

Jeg mener disse sommerstævner, sammen med Læsø 3 dages, der holde pause i år, er en historie helt for sig. Arrangemnter der er kulturbærende og har appel til hele O-Danmark.

Hvert af stævnerne er herved opfordret til at komme med indlæg til hjemmesiden, som i tekst og billeder fortæller om sjælen i netop deres sommerstævne.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF