Torsdagens EM mellemdistance i MTB-O blev jævn dansk trods masser af bakker i Toscana...

EM på mellemdistance blev kørt i går torsdag og hvor der var stillet store forventninger til det danske hold efter Lasse Brun Pedersens fornemme sejr på ondagens sprint. Det blev dog en dansk dag på det jævne.

Torbjørn Gasbjerg blev bedste dansker med en fin 12. plads, små 4 minutter efter 9-dobbelte verdensmester Mika Tervala, som nu også kan kalde sig europamester. Søren Strunge var yderligere 28 sekunder efter på en 17. plads, mens Lasse Brun Pedersen udgik ca. halvvejs. Ærgerligt da stræktiderne viser at han på det tidspunkt lå placeret som nr. 4.

Det blev til dobbelt finsk triumf da Paivi Tommola tog guldet hos damerne foran Christine Schaffner , Schweiz. Bedste dansker blev Anne-Mette Nørregaard som nr. 30 og Pernille Brunstedt lige efter som nr. 31. Henriette Jørgensen nr. 37.

Det danske hold ser nu frem mod de sidste 2 konkurrence dage hvor der fredag skal køres langdistance og søndag stafet.

Resultater:
Herrer:
1. Mika Tervala FIN - 50:47
2. Matti Keskinarkaus FIN - 51:08
3. Jan Svoboda CZE - 52:10
12. Torbjørn Gasbjerg DEN - 54:29
17. Søren Strunge DEN - 54:57
DNF Lasse Brun Pedersen

Damer:
1. Paivi Tommola FIN - 39:53
2. Christine Schaffner SU - 41:06
3. Ksenia Tchernykh RUS - 41:34
30. Anne-Mette Nørregaard DEN - 53:34
31. Pernille Brunstedt DEN - 53:39
37. Henriette Jørgensen DEN - 56:33

Det var ikke kun Lasse der kunne levere gode resultater onsdag. Samtidig med EM afholdes veteran-EM og her vandt Bente Madsen Johnsen, Tisvilde Hegn OK, ligeledes sprinten i D40-klassen.

Nogle resultater og mellemtider er at finde på dette alternative website:

http://www.o-id.it/ECmtbo2007.asp?lg=EN

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF