Der skulle kun gå knap 6 uger af 2008, før vi fik det første Danmarksmesterskab i hus.

Danmarks Idræts-Forbund har nu godkendt et individuelt DM i MTB-O for såvel herrer og damer.

”Det er utroligt positivt, at vi nu har fået det mesterskab helt på plads. Fra 2008 bliver det således både vores stærke herrer og damer, der skal dyste om de ægte DIF DM medalje.

Sidste år kom godkendelsen af herrernes mesterskab, idet forbundsmesterskabet blev konverteret til et dansk mesterskab. Og med den store fremgang, der har været på damesiden de sidste år, er dameklassen nu også kommet med.” fortæller Johan Holkmann Jacobsen, fra MTB-O projektgruppen til Hjemmesiden.

Han fortsætter
”Antallet af både MTB-O arrangementer og deltagere stiger støt. Og vi fornemmer klart at der er fremdrift i disciplinen. Det er derfor en stor opmunding at DIF giver os det blå stempel.”

”Ser vi længere fremad er det næste trin i udviklingen af MTB-O landsholdet, at vi får en tilsvarende anerkendelse fra Team Danmark. Vi har resultaterne til det, med en meget flot høst af medajler i 2007 og en udvikling i international MTB-O, som gør disciplinen stadig mere udbredt.

Vi er gået i gang med at foretage en ”disciplinanalyse”, som Team Danmark kræver før, der kan blive tale om støtte herfra. Men det er bare det første step i en længere proces.

Hertil kommer at der allerede nu er truffet beslutning om at MTB-O landsholdsarbejdet skal flyttes fra projektgruppen til eliteudvalget. Det vil sikre en optimal kontakt til Team Danmark i den forestående proces og gøre det muligt at trække på den faglige ekspertise som eliteudvalget har opsamlet gennem mange års samarbejde med Team Danmark” slutter en glad Johan.

Læs mere om MTB-O på projektgruppens hjemmeside.

Vi har nu følgende mesterskaber, som er godkendt af Danmarks Idræts-Forbund og dermed officielle danske mesterskaber:

Individuelt, herrer og damer:

DM Sprint
DM Mellem
DM Lang
DM Ultralang
DM Nat
DM MTB-O

Hold, herrer og damer:

DM Stafet

Hold, mix.

DM Hold

Der er DIF's mesterskabsmedaljer til vinderne og DOF medaljer til øvrige klasser og pladser.

http://mtb-o.do-f.dk/

Plan og kredsusvalgen klar med stærke tilbud ....

Planudvalget tilbyder atter i år til 3 regionale kurser for stævneledere, banelæggere og deres kontrollanter samt andre nøglepersoner ved årets B og C stævner.

Det sker på følgende datoer, som gå hjemkurser på en hverdagsaften.

Mandag den 18. februar 2008 – i Øst, kl. 17.00-21.00, Roskilde OK’s klubhus
Mandag den 25. februar 2008 – i Syd, kl. 19.00-22.00, Kolding OK’s Klubhus
Onsdag den 27. februar 2008 – i Nord, kl. 17.00-21.00, Karup OK’s klubhus

Kurset i Øst er stadig åbent for deltagere - Mød blot op, og selvom du ikke er forhåndstilmeldt.

Kurset i Syd er efter beslutning på klubledermødet flyttet til Kolding, og til tidspunktet 19.00-21.00 så deltagerne kan følges til B og C kursus og OCAD kursus samme aften samme tid og sted.

Det er vigtigt at vi alle bliver bedre til at lave stævner. Derfor er uddannelse vigtigt. På kurserne, tager vi en gennemgang af regelværket og de nyeste vejledninger – og bruger tid på dialog om gode måder at løse opgaven på.

Målet er mere kvalitet – For heldet følger altid dem, der planlægger godt og tænker sig om – Mærkeligt nok ik’ ?

Se indbydelserne via link.

http://plan.do-f.dk/

Mogens Jørgensen holder på lørdag den 21. februar 2008 en SPORTIDENT kursusdag...

Mogens Jørgensen holder på lørdag den 21. februar 2008 en SPORTIDENT kursusdag for funktionsledere og andre interesserede.

Emnet er brug af ”SportIdent til et B stævne med divisionsmatch”. Bliver der tid til overs kan andre emner tages op.

Fakta er:

Emne
SportIdent kursus – B stævne med divisionsmatch

Tidspunkt
Lørdag den 23. februar 2008, kl. 11.00 - og frem til alle er trætte, dygtige og mætte...

Sted
Søllerøds klublokaler, Rønnebær Huset, Kongevejen 168, 2840 Holte

Tilmeldte
Foreløbig er vi 6 personer fra OK Sorø, Haslev OK og Vestsjællands OK.
Der er et par pladser endnu – Kontakt Mogens på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere om systemet via link

http://www.sportident.dk

Fem glade unger fra FIF Hillerød, Allerød OK og Søllerød OK var lørdag på det første Mini MTB-O kursus i Østkredsen.

De gennemførte i fin stil en 6 km bane med 8 poster inden de sluttede af med et velfortjent stykke kage og et bæger saft.

En del kunne ikke komme, fordi det stadig var vinterferie i nogle kommuner. De får chancen igen næste gang den 26. april i Boserup Skov ved Roskilde.

Patch Adams spillede en rolle på weekendens trænerseminar...

Den højeste træneruddannelse i dansk orientering er Idrættens trænerakademi. P.t. følger juniorlandstræner Lars Lindstrøm og Jan Jacobsen fra OK Øst uddannelsen og de har i weekenden været på skolebænken i Idrættens Hus sammen med Henrik Jørgensen, OK PAN og Peter Løwenstein fra FIF til tredje modul på den orienteringsspecifikke del.

Temaet var holdkultur og det at coache løberne til at nå optimale resultater. Hovedunderviser var Göran Persson, der er tidligere landstræner i Sverige, godt suppleret af Dansk Håndbold-Forbunds elitevejleder Thor Munkager og idrætskonsul Freddy Gleisner, der i perioder har vejledt de danske landsholdsløbere i mental træning.

Der blev lyttet opmærksomt til de erfarne herrers guldkorn. Göran indledte med at anskueliggøre hvor vigtigt det er at møde udøveren der hvor han eller hun står. Ellers får man aldrig skabt et godt og tillidsfuldt samarbejde. Starten af filmen ”Patch Adams” med Robin Williams i hovedrollen blev brugt til at illustrere hvor godt og skidt kommunikationen mellem mennesker kan lykkes. Thor Munkager fortalte levende om den fine balance mellem at skabe topresultater og der hvor udøveren presses over grænsen mod udbrændthed og risiko for depression, før Göran atter kom på banen og blandt andet underviste i betydningen af de ”valgte sandheder” – de grundlæggende antagelser, som er dybt forankret i kulturen, som eksempelvis ”danskere kan ikke klare sig i nordisk terræn” – og hvordan man udfordrer disse ufrugtbare mønstre.

Freddy Gleisner satte rammerne for det mentalt stærke hold. Mental træning blev konkret og overskuelig og værdien af at have procesmål, som man selv er herre over, blev tydelig. Det mentalt stærke hold skabes, når mentalt stærke individer har klare aftaler med hinanden og evner at holde fast i dem.

Endelig fortalte Göran levende om coachingen af løbere før og under store mesterskaber. En coaching der kan starte år før løbet og skal sikre, at løberens energi kan rettes optimalt imod at levere en toppræstation. Umådeligt meget lettere sagt end gjort.

Det var en gruppe af inspirerede og berigede deltagere, der tog hjem fra Idrættens Hus søndag eftermiddag.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF