Flere orienteringsløbere er startet på uddannelsen til landinspektør


Landinspektør Junior Cup er en stor succes!

Ikke bare for de dygtige unge løbere, der kæmper om point i konkurrencerne, er Landinspektør Junior Cup en succes. Også vor samarbejdspartner er mere end glad for aftalen. Jacob B. Hesselberg, som er vor kontakt til landinspektørerne fortæller, at aftalen er et utraditionelt forsøg på, at skaffe flere dygtige unge ind på uddannelsen som landinspektør. Landinspektørerne ser orienteringsløberne, som en spændende gruppe, at rekruttere nye studerende fra. Orienteringsløbere er i forvejen vilde med kort, så for mange vil uddannelsen til landinspektør være en god mulighed.

I skrivende stund er der mindst 3 orienteringsløbere på uddannelsen og flere er måske på vej. En af de unge er Rico Mogensen som netop er rykket op som senior. Rico studerer i Ålborg og kombinerer uddannelsen med at satse på en karriere som landsholdsløber i orientering. Rico er optaget i U-25-gruppen, som er den landsholdsgruppe, hvorfra de unge talenter gøres klar til optræden på seniorlandsholdet.

Årets afdelinger i Landinspektør Junior Cup er:

20. marts\tafd. 1\tPåskeløb\t\tFanø
21. marts\tafd. 2\tPåskeløb\t\tFanø
06. april\tafd. 3\tDM Sprint\t\tRisskov
16. maj \tafd. 4\tTestløb - Sprint\tSverige
17. maj \tafd. 5\tTestløb - Mellem\tSverige
18. maj.\tafd. 6\tTestløb – Lang\tSverige
30. aug.\tafd. 7\tDM Mellem\t\tBorup Skovene, Syd
21. sept.\tafd. 8\tDM Ultralang\tSkjoldenæsholm
9. nov.\tafd. 9\tJættemilen\t\tGrib Skov Syd

Præmierne til de enkelte afdelinger er:

1.plads kr. 250,-, 2.plads kr. 200,-, 3.plads kr. 150,-

I den samlede stilling:

1.plads kr. 1.000,-, 2.plads kr. 500,-, 3.plads kr. 250,-

Læs mere om uddannelsen til landinspektør via link.




http://www.blivlandinspektør.nu/

10 talenter har fået Wild Cards til juniorlandsholdssamling

Juniorlandstræner Lars Lindstrøm har givet Wild Cards til Juniorlandsholdets åbne samling d. 29/2-2/3.

17 løbere meldte deres interesse for at deltage på Juniorlandsholdets Åbne samling d. 29/2-2/3. På baggrund af de udmeldte krav og principper, har Junioreliteledelsen nu valgt at tildele 10 Wild Cards til 3 piger og 7 drenge.

Piger:
Camilla Søgaard\t
Emma Klingenberg\t
Lærke Lundedal\t

Drenge:
Andreas Bergmann\t
Andreas Boesen\t
Andreas Olesen\t
Lasse Grøn\t
Martin Laage Kragh\t
Marius Thrane Ødum\t
Søren Sørensen\t

Alle interesserede løbere er allerede informeret. Evt. kommentarer eller uddybninger bedes rettet til juniorlandstræner Lars Lindstrøm (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , eller mob. 41 96 93 73)

Den 10-11 maj afholder Eliteudvalget testløb i samarbejde med Pan Kristianstad.

Der afholdes testløb i alle 3 mesterskabs-discipliner, - sprint, mellem og lang.
Der løbes sprint og afkortet mellemdistance lørdag og langdistance søndag.

Testløbene indgår som en central del af udtagelsesgrundlaget til EOC og WOC.
De nøjagtige udtagelsekriterier vil blive offentliggjort på eliteudvalgets hjemmeside.

Indbydelse til testløbene vil ligeledes blive offentliggjort på forbundets hjemmeside.

For løbere der ønsker at stille op i testløbene er alle 3 løbsområder lukket.
Bemærk at løbsområdet til mellemdistancen benyttes til Skånepremieren d. 1-2 marts og at deltagelse i disse konkurrencer udelukker deltagelse i testløbene.

Den nøjagtige afgrænsning af skovlukningerne kan studeres via nedenstående link.

http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=112644515080358385619.000445512ed3128819e3d&ll=55.927663,14.372864&spn=0.540865,1.277161&z=10&om=0

Spørgsmål og svar om forløbet med ansættelse af ny landstræner

Af Ole Lind, sportschef

Her kan du få svar på spørgsmål om forløbet i forbindelse med skift af landtræner i Dansk Orienterings-Forbund. Har du yderligere spørgsmål, eller ønsker du svarene uddybet, er du velkommen til at kontakte sportschef Ole Lind eller eliteudvalgsformand Helge Lang Pedersen.

Hvem har taget initiativ til opsigelsen?

Det er alene Jakobs beslutning. DOF har været meget tilfreds med Jakob som træner og er kede af at han stopper, men Jakob vil satse på TracTrac, som står over for store spændende udfordringer.

Hvorfor opslås stillingen igen så hurtigt?

Fordi landstræneren er en uundværlig brik i DOF´s landsholdsarbejde og der er ingen tvivl om behovet for genbesættelse. Derudover er det afgørende for DOF, at perioden, hvor landsholdsløberne er hensat til usikkerhed om deres fremtidige træner, bliver så kort som muligt. Sæsonen 2008 venter lige om hjørnet og der ønsker vi at have den nye landstræner på plads.

Hvornår bliver Jakobs sidste arbejdsdag?

Formelt set fratræder Jakob med udgangen af februar 2008, men i praksis sker stoppet glidende for at sikre den bedst mulige overlevering af opgaver.

Hvordan bliver processen for ansættelse af ny træner?

Stillingen opslås frit, så alle kan søge. De mest kvalificerede indkaldes til samtaler og vi håber på at kunne præsentere den nye træner i starten af marts 2008.

Bliver der ændringer i landstrænerens ansvarsområder?

Nej. Landstræneren har primært ansvaret for de bedste seniorløberes udvikling og er sparringspartner for øvrige trænere. Det bliver der ikke ændret på.

Hvem beslutter hvem den nye træner skal være?

Et ansættelsesudvalg bestående af sportschefen, eliteudvalgsformanden, Team Danmark konsulenten og DOF´s generalsekretær. Derudover er eliteløberne inviteret til at stille en repræsentant.

Skal den nye træner have bestemt nationalitet?

Nej, DOF opfordrer alle dygtige orienteringstrænere til at søge, uanset køn og nationalitet.

Er der krav om hvor den nye træner skal bo?

Det vil komme an på en konkret forhandling, men DOF lægger vægt på, at det gode faglige miljø med sportschef, landstræner og juniorlandstræner kan videreføres. Den nye træner skal således have bopæl i Danmark og helst i hovedstadsområdet.

Er der ændringer i Team Danmarks støtte?

Nej, Team Danmark betaler fortsat 2/3 af landstrænerens løn og alle omkostninger.


Dansk Orienterings-Forbund søger landstræner

Stillingsopslag

Vi er et team inden for Dansk Orienterings-Forbund (DOF), der brænder for at skabe verdens bedste landshold.

Nogle af os er lønnede, andre er ikke, men fælles for alle er, at lønnen opgjort i penge ikke modsvarer indsatsen.

Til gengæld arbejder vi med en gruppe top motiverede og dybt engagerede talenter, der satser alt for at blive verdens bedste orienteringsløbere.

Til det team søger vi en fuldtidsansat seniorlandstræner med tiltrædelse snarest muligt. Jobbet er ledigt, fordi landstræner Jakob Ødum ønsker at hellige sig arbejdet med sit private firma 100 %.

Jobbet
Du står i spidsen for Danmarks seniorlandshold i orientering og er ansvarlig for den daglige træning af løberne i DOF’s seniorlandsholdsgrupper.

Du har reference til sportschefen og indgår i den daglige ledelse af landsholdsarbejdet sammen med denne og juniorlandstræneren.

Du er fagligt ansvarlig for træningen af de næstbedste seniorløbere, der trænes af DOF’s to kraftcentertrænere og rådgiver for juniorlandstrænerne.

Du planlægger alle seniortræningsaktiviteter og er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af rejser til landsholdets aktiviteter.

Til støtte har du sportschefen, lederen af det mobile Team Danmark Center og seniorholdlederen. Løn efter kvalifikationer.

Profilen
•\tHøjere træneruddannelse inden for orientering og dokumenteret trænererfaring på kreds- eller nationalt niveau i orientering
•\tKarisma og dertil hørende evne til at motivere landsholdsløberne
•\tIndgående kendskab til vilkårene i international orientering på højeste niveau
•\tTeamplayer med god evne til at samarbejde med sportschef, holdleder, centerleder, eliteudvalgets øvrige medlemmer og øvrige DOF-medlemmer
•\tPlanlægningsevne, evne til at arbejde struktureret og selvstændigt, personlig modenhed, herunder rummelighed i forhold til kritik
•\tUdadvendt og kontaktskabende
•\tVil aktivt understøtte landsholdets værdier: Sammenhold - Seriøsitet - Inspiration mellem "ung" og "gammel" - Opbakning til hinanden - Positiv indstilling.
•\tFleksibel i forhold til at indgå i teamet omkring landsholdets opgaver

Yderligere oplysninger
Se den fulde jobbeskrivelse på www.do-f.dk.

Yderligere oplysninger om jobbet fås hos sportschef Ole Lind på tlf. +45 4196 9371, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller eliteudvalgsformand Helge Lang Pedersen på tlf. +45 5123 1821 eller +45 4448 6562, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Ansøgningsfrist
Ansøgning vedlagt CV og eventuelle anbefalinger sendes senest 18. februar 2008 til DOF, generalsekretær Preben Schmidt, Idrættens Hus, 2605 Brøndby eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Dansk Orienterings-Forbund
Er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund.

Som den eneste ikke-olympiske idrætsgren samarbejder vi med Team Danmark på højeste niveau og modtager derfor støtte til vores topsatsning.

Vores landsholdsløbere og unge talenter er i verdensklasse.
Vi er lidt over 6.000 medlemmer fordelt på 90 klubber.

Hente hele stillingsopslaget og stillingsbeskrivelsen via link.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/ansat/2008_stillingsopslag_landstraener.pdf

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt