Fem danskere i Top 10 på mellemdistancen ved JWOC i Kollerup

Det var de svenske blå-gule farver der dominerende på sejrspodiet, hvor der aldrig før er set så mange kyssepiger og kyssedrenge!
Foran et stort publikum blev medaljeoverrækkelsen på stævnepladsen en festlig afslutning på en intens dag.

Desværre måtte det danske publikum se langt efter Ida Bobach, der opgav at løbe dagens finale. Ida vred om på foden ved kvalifikationsløbet i går.
- Det er rigtig træls at være her! sagde Ida Bobach, der humpede rundt på stævnepladsen.

Dagens finale på mellemdistancen i Kollerup Klitplantage var svær og krævende. Der var spænding til det sidste. Signe Klinting lå til bronzemedalje lige indtil sidst startende løber Sarina Jenzer, Schweitz kom i mål.

- Vi startede ud i åben klit med spredt bevoksning, hvor rigtig mange lavede fejl, sagde Signe Klinting efter at hun havde fået pusten i mål.
Også hun kunne mærke at det var et svært terræn og kom i tvivl i klitterne.
- Jeg er god til at registrere en fejl under opsejling - stoppede op - læste mig hurtigt ind for at minimere fejlen.
Signe måtte bruge alt, hvad hun havde i sig.
- Da jeg hørte, at jeg lå til en god placering, lykkedes det mig at beholde fokus på orienteringen.

Emma Klingenberg fulgte tæt efter på en 5. plads og Stine Bagger Hagner løb sig flot i Top 10 som nr. 8.

Hos drengene viste Rasmus Thrane Hansen igen gode takter og løb sig på podiet med en 6. plads. Søren Schwartz Sørensen viste også de danske farver på bedste vis med en 9. plads.

Med to drenge og tre piger i Top 10 markerede de danske juniorer sig igen i verdenseliten.

Pigernes B-finale blev vundet af Margaux Vassy, Frankrig på 25:19. Astrid Ank Jørgensen blev nr. 8 på 27:01 min.
Vinder af drengenes B-finale blev Matjaz Stanfel, Kroatien med 24:10. Lars Hjerrild kom ind som nr. 13 på 26:37 min

Stafetten i morgen afslutter JWOC 2010.
Rebild Bakker og høje varmegrader vil tappe de sidste kræfter ud af juniorerne, som har løbet fem hårde konkurrencer på seks dage.
- Jeg håber virkelig, jeg bliver klar!, siger Ida Bobach
Stafetholdene sættes senest kl. 9 i morgen tidlig og først der afgøres det, om Ida løber.

Drenge A-finale:
4,7 km \tstigning 115 m \t23 poster
1. Gaute Hallan Steinwer, Norge,\t23:44
2. Jonas Leandersson, Sverige,\t24:53
3. Olle Bostrøm, Sverige,\t\t25:10
4. Gustav Bergmann, Sverige,\t25:13
5. Albin Ridefelt, Sverige,\t\t25:25
6. Rasmus Thrane Hansen, Danmark,\t25:26
9. Søren Schwartz Sørensen, Danmark,\t25:43
16. Marius Thrane Ødum, Danmark,\t26:49
24. Andreas Hougaard Boesen, Danmark,27:48
54. Jakob Ekhard Edsen, Danmark, \t34:42

Piger A-finale.
3,9 km\tstigning 105m\t21 poster
1. Tove Alexandersson, Sverige,\t25:35
2. Lilian Forsgren, Sverige,\t26:10
3. Sarina Jenzer, Schweitz,\t\t26:51
4. Signe Klinting, Danmark,\t27:49
5. Emma Klingenberg, Danmark,\t27:56
6. Natalia Vinogradova, Rusland,\t27:59
8. Stine Bagger Hagner, Danmark,\t28:13
32. Ita Kllingenberg, Danmark\t31:14
- Ida Bobach, Danmark\t\tikke startet

http://www.jwoc2010

Suveræn præstation af Emma, Ida og Signe

Der var ingen tvivl – de danske piger førte fra start til mål på alle tre ture! – Sådan!

- Løber Ida? Spørgsmålet lød igen og igen efterhånden som publikum mødte frem på stævnepladsen.
Fysioterapeut Ditte Olesen kunne sit håndværk med akupunkturnåle og tape

Så Ida løb! – Emma løb! - og Signe løb! – alle tre piger var suveræne i Rebilds bakker!

- Det var hårdt i bakkerne. På de lange stræk valgte jeg at løbe udenom – på de korte stræk løb jeg lige på, fortalte Emma
Emma sendte Ida af sted med et forspring på 24 sek. til Rusland og 3:48 til Sveriges 2. hold.

Det gik godt med Idas fod.
- I bakkerne var det kompas på, for at være sikker på den rigtige udløber

Ida sendte Signe ud på tredje tur med et solidt forspring på 4:55 til Sveriges 1. hold, der nu lå på andenpladsen

Ude i bakkerne kunne Signe ikke få øje på modstanderne..
- Jeg er god til at løbe sikkert. Det var rigtig rart med et solidt hul ned til forfølgerne, sagde Signe.

Med fuld fokus på de sidste poster og under stor jubel kom Signe ud af skoven – blev modtaget af Emma og Ida - sammen løb de i mål med svingende Dannebrog
- 3:12 min foran sølvmedaljerne fra Tjekkiet og 3:40 min foran Rusland der fik bronze.

På Danmarks andet hold kunne Astrid Ank Jørgensen løbe en fin 13. plads hjem 20:28 min efter deres vindende kammerater.
Stine Bagger Hagner lagde ud på første tur og kunne som nr. 9 skifte til Ita Klingenberg 5:41 efter de førende.
Da Ita kom i mål som nr. 10 var forspringet øget til 10:36 min.
En absolut godkendt præstation af det danske hold.


1. Danmark\t\t2:02:20
2. Tjekkiet,\t\t2:05:32
3. Rusland,\t\t2:06:00
4. Polen,\t\t2:06:34
5. Sverige,\t\t2:08:21
6. Finland,\t\t2:11:48
13. Danmark 2\t2:22:48




http://www.jwoc2010.dk

Efter en fantastisk stafet var det drengenes tur til at blive fejret.

Jubelen efter pigernes guldmedalje havde næppe lagt sig før spændingen igen steg på stævnepladsen
Efter en lidt forsigtig start var der pludselig mulighed for en dansk medalje – speakeren lugtede bronze!

Søren Schwartz Sørensen løb Danmark 2 helt i front på første tur. Han kom ind med de førende kun 38 sek efter svenske Olle Bostrøm og sendte Jakob Ekhard Edsen ud på den varme bane.

Danmark 1 havde Andreas Hougaard Boesen på første tur på. Efter en hektisk og lidt kaotisk start fokuserede han kun på sit eget løb – tog sine egne sikre vejvalg.
Han kom ind 4:06 min efter Olle Bostrøm og sendte Marius Tharne Ødum af sted.

Marius løb ud sammen med en gruppe løbere. Han havde en lang gafling og kom bagefter – men kom op til dem igen
- Det var meget varmt!
Og så gælder om at tænke positivt: - Var det hårdt for os, så er det dobbelt så hårdt for de andre!, konstaterede Marius tørt efter målgang.

På tredje tur lå de to danske hold næsten side om side – med 3½ min op til Schweiz på bronzepladsen.
Det så ud til at blive en kamp om de sekundære pladser og en kamp om at blive det bedste danske hold.

- Du skal være et dyr!, sagde Søren Swartz Sørensen til Rasmus lige inden han gik ud på tredje tur.
Det var snak Rasmus forstod: - De første tre poster var der ingen kontakt mellem hjerne og ben, fortalte Rasmus efter løbet.
Ved post 5 op ad en af de store bakker fik Rasmus kontakt med løberne foran.
- Hvad, de går jo …..! og med stor fryd strøg han forbi dem.
Resten af banen holdt han hovedet koldt i sommervarmen.
Under stor jubel blev han modtaget af publikum og de to andre. Under vajende Dannebrogs flag løb trekløveret ind til bronzemedaljerne.

Lars Hjerrild kæmpede for Danmark 2 og kunne løbe ind på en fin 11. plads cirka et kvarter efter guldmedaljerne.

1. Norge, \t2:20:44
2. Sverige,\t2:21:48
3. Danmark,\t2:26:13
4. Schweiz,\t2:27:19
5. Norge 2,\t2:28:41
6. Polen,\t2:29:03
7. Tjekkiet,\t2:29:57
11. Danmark, 2:36:19

Da én nation ikke må tælle med to hold kom Tjekkiet med på podiet som nr. 6

http://www.jwoc2010.dk

Gode dage for alle bag den danske orienteringsungdom

- Det har været fantastisk. Vi vidste det ville blive hårdt på hjemmebane.
- Vi håbede – men 5 medaljer var langt over, hvad vi turde drømme om, sagde talentudviklingstræner Lars Lindstrøm umiddelbart efter, at den sidste triumf i stafetten va

En god start på MTBO VM

Med en sølvmedalje til Andreas Konring og yderligere Rasmus Søgaard og Andreas Proschowsky i top 10 blev det juniorerne som viste vejen ved VM MTBO-sprinten i Portugal i dag.

Konring kørte et flot løb, men med en forholdsvis tidlig start måtte der noget nervøs ventetid til, før placeringen kunne konfirmeres. Og så var der endda kun 12 sekunder til guldmedaljen.

Alle juniorerne har løftet niveauet betragteligt de seneste år, og de har tidligere på året vist, at de kan med fremme, så dagens indsats var absolut kronen på en flot træningsindsats.

Andreas Konring er den af de 4 juniorer, som har kørt MTBO i længst tid. De er meget jævnbyrdige og skiftes til at slå hinanden, men måske var det rutinen, som var udslagsgivende i dag?

Klassen blev vundet af Grigory Medvedev, Rusland.

Hos seniorerne har vi været meget medaljeforvænte, men i dag måtte vi "nøjes" med to podieplaceringer med Erik Skovgaard Knudsens 5. plads og Rikke Kornvigs 6. plads.

Begge var godt tilfredse med indsatsen, som dog indeholdt et par småfejl, som jo straffes prompte på en sprint.

Hos herrerne genvandt australske Adrian Jackson titlen, mens den hos damerne gik Anna Kaminska, Polen, som ikke tidligere har nået helt til tops, men dog har kørt pæne placeringer hjem.

På forhånd var der også forventninger til Lasse Brun Pedersen og Line Brun Stallknecht. Lasse var med helt fremme indtil meget sent på banen, hvor han laver 2 fejl lige efter hinanden. Den første var ærgerlig, for da han er i tvivl om postens eksakte placering, stopper han op og læser nøjagtigt, men får alligevel læst forkert placering, så han kører nedenfor en skrænt - posten ligger oppe. Line var ligeledes godt med, men måtte konstatere, at hun i skyndingen havde klippet en forkert post undervejs.

Alt i alt en fornem juniorindsats og en tilfredsstillende seniorindsats. Formen er præcis hvor den skal være. Det er de små ting, som skiller på sprinten.

http://mtbwoc2010.fpo.pt/

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF