Mens Maja Alm sluttede et flot EM på en 26. plads på lang

EM sluttede i dag, lørdag, med finalen på den lange distance. Fra dansk side var Tue Lassen (Fåborg OK)og Maja Alm (OK HTF Haderslev) de eneste, der havde kvalificeret sig.

Det blev som så ofte før en stenhård lang distance, denne gang med en vindertid på 104 minutter til Daniel Hubmann fra Schweiz, der var 3½ minut foran overraskelsen Philippe Adamski fra Frankrig på 2. pladsen. Fabian Hertner fra Schweiz erobrede bronzen. Tue Lassen leverede en heroisk indsats og endte på 18. pladsen knap 14 minutter efter den suvræne vinder. Tue fuldførte dermed EM med serien 6 - 13 - 18, hvilket er et udtryk for flot stabilitet og et flot udgangspunkt for Tues indsats ved VM i Trondheim til august - et terræn, der ventes at passe rigtigt godt til Tue.

Maja Alm kunne ligeledes runde en fantastisk EM-uge af med flot fight. 26. pladsen på lang viser, at Maja helt efter bogen fortsat mangler nogle års træning før hun kan være med på den lange distance, der helt planmæssigt blev vundet af Majas berømte klubkammerat i svenske Ulricehamn, Simon Niggli fra Schweiz. Forspringet til en anden langdistancespecialist, Dana Brozkova fra Tjekkiet blev dog kun 1,22 minut, mens de første EM-dages dronning, Helena Jansson fra Sverige var yderligere 4½ minut efter på bronzepladsen.

Slutfacit efter en uges konkurrencer er det bedste danske EM-resultat nogensinde. Sølv, bronze, to individuelle 6. pladser og 6. plads i damernes stafet viser, at dansk seniororientering ikke lader de sejrsvante juniorløbere og MTB-O-kørere noget efter. Det flotte facit kan dog ikke skjule, at Tue Lassen er den eneste danske herreløber, der præsterede på stabilt højt niveau. Der var enkelte fine præstationer blandt de øvrige herrer -eksempelvis Mikkel Lunds (Faaborg OK) stafetførstetur - men hovedindtrykket efter EM er, at de danske seniorherrer fortsat ligger solidt efter den internationale elite.

Resultater fra Lang
M Final A (51)
1 25 Daniel Hubmann SUI Switzerland 1:44:29
2 46 Philippe Adamski FRA France 1:48:00
3 42 Fabian Hertner SUI Switzerland 1:48:43
18 12 Tue Lassen DEN Denmark 1:58:15

W Final A (51)
1 251 Simone Niggli SUI Switzerland 1:20:31
2 243 Dana Brozkova CZE Czech Republic 1:21:53
3 250 Helena Jansson SWE Sweden 1:26:22
26 230 Maja Alm DEN Denmark 1:39:48

http://www.eoc2010.bgorienteering.com/

I fantastisk sommervejr i Liseleje Plantage

Østkredsens skovcup er en løbsserie for børn og unge op til 16 år, hvor man kan deltage på egen hånd eller sammen med forældre og andre helt som man selv ønsker det. Forårets serie på 6 løb afsluttes med finale med konkurrenceklasser i aldersklasserne -10, 11-12, 13-14 og 15-16, elektronisk tidtagning med Sport Ident og masser af præmier. Udover konkurrenceklasserne kan man også deltage på de enkelte baner i åbne klasser, hvor skygning og parløb er tilladt.

Før finalen havde næsten 350 forskellige børn deltaget i Skovcup og op mod 300 af dem mødte også frem på selve finaledagen til den intime stævneplads i første klitrække i Liseleje. Særligt glædeligt er det, at op mod halvdelen af deltagerne ikke er fra klubber, men blot er tiltrukket af arrangementet og måske får lyst til senere at blive medlem af en klub.

I konkurrenceklasserne er desuden en holdkonkurrence, hvor de fem bedst placerede løbere fra hver klub tæller. Vinder af denne blev Tisvilde Hegn OK med FIF Hillerød som nummer to og Farum OK som nummer tre.

Resultaterne kommer på www.skovcup.dk og billeder fra finaleløbet kan ses via link nedenfor.

Skovcup fortsætter til efteråret, seks onsdage i august og september, første gang onsdag den 18. august fra den store P-plads i Tisvildeleje. Til den tid vil badevandstemperaturen forhåbentlig være mere behagelig end de få modige badenymfer oplevede i Liseleje.

http://picasaweb.google.com/skovcup/SkovcupFinalen2010#

Kursustilbud til alle, der arbejder med ungdomstræning og specielt til dem som arbejder med unge orienteringsløbere, som har behov for at få en personlig opfølgning på vejen mod deres drømme.

Kurset afvikles som to regionale kurser.
Vest:
Sted: Silkeborg OKs klubhus
Tid: Mandag den 16.8. kl. 19.00 – 22.00

Øst:
Sted: Farum OKs klubhus
Tid: Mandag den 23.8. kl. 19.00 – 22.00

Hvad kræves der for at være personlig træner? Skal man have været på diverse orienteringskurser og uddannelser, skal man selv have været eliteløber og hvordan griber man det i det hele taget an?
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet.
Materialet ”Den personlige træner – et fantastisk arbejde!” er udarbejdet. Et lille hæfte på 16 sider som henvender sig til ham/hende, der ønsker at være personlig træner eller ungdomstræner for 12-16 årige.

Nu kommer tilbuddet om et kursus i det at være personlig træner.

Kursusprogram:
1.\tDefinition af at være Personlig træner eller at være ’en betydende person’ ved Henrik Jørgensen.
2.\tGennemgang af hovedemner i Den personlige træner ved Henrik Jørgensen:
-\tDe første samtaler
-\tHvordan og hvilke mål skal styre samarbejdet?
-\tTræningsplanlægning, træning og træningsregistrering
-\tForberedelse til og deltagelse i konkurrencer
-\tEvaluering af udvikling og samarbejde
3.\tSådan arbejder jeg som personlig træner - ved Emil Thorsen/Søren Larsen
4.\tCases fra det ’virkelige trænerliv’ drøftes i grupper og plenum.

Kurset i vest:
Sted: Silkeborg OKs klubhus
Tid: Mandag den 16.8. kl. 19.00 – 22.00
Instruktører: Henrik Jørgensen, ATK Konsulent og Emil Thorsen, OK Pan.
Nærmere præsentation af Emil Thorsen: Emil er pt. personlig træner for tre udøvere: Jakob Edsen 17år, Søren Sørensen 20 år, Eskil Schøning 17år.
Var ungdomstræner i OK PAN fra 2006-2009 og har siden været 6 måneder på Orienteringsgymnasiet i Olofström, hvor han havde opfølgningen af 3.g. eleverne. Har det sidste år været teknisk træner i Junioreliten og har meget med løberopfølgning på den tekniske side at gøre.

Kurset i øst:
Sted: Farum OKs klubhus
Tid: Mandag den 23.8. kl. 19.00 – 22.00
Instruktører: Henrik Jørgensen, ATK Konsulent og Søren Larsen, OK Øst, årets træner 2009 og personlig træner for (her anføres antal og løbsklasser for de pågældende)
Nærmere præsentation af Søren Larsen: Søren er pt. personlig træner for to udøvere: Thor Nørskov, H-16, og Johan Skovbæk, H-14.
Har været ungdomstræner i OK Øst siden 2001, hvor han har arbejdet med rigtigt mange forskellige udøvere. Underviser på orienteringslinien i elite-idrætsklasserne på Frederiksborg Byskole, hvor han pt. har seks udøvere: Miri Thrane Ødum, Amanda Falck Weber, Jonas Falck Weber, Mikkel Aaen, Emil Øbro og Bertram Kopp Stannum.

Pris: 100 kr. pr. deltager

Tilmelding til Karl Kristian Terkelsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 1. august.
Alle tilmeldte vil gratis før kurset få tilsendt hæftet: ”Den personlige træner – et fantastisk arbejde!”



Rasmus Søgaard, Andreas Bergmann og Andreas Konring vandt metal til Danmark

MTB-O gruppen har lavet nedenstående rapport fra weekendens mesterskaber:

Rasmus Søgaard, Andreas Bergmann og Andreas Konring sikrede søndag eftermiddag bronze ved European Junior Cup i Gdansk, Polen.
Både Søgaard og Bergmann var svært utilfredse med deres løb, da begge havde haft massive bom på post 1 i et lusket område. Men Andreas Konring sikrede med dagens næstbedste tid bronzemedaljerne, og var endda meget tæt på at hente det russiske sølv-hold. På publikumspassagen blev der råbt: "Watch out, big Danish guy coming!"
Det danske hold var et kvarter efter de suveræne tjekker, som må siges at have en fantastisk talentudvikling.

Det bliver højst sandsynlig samme holdopstilling for danskerne ved JWOC om en måneds tid i Portugal.


Brækkede knogler og medaljer i VM masters


VM Masters blev en blanding af danske medaljer, brækkede knogler samt masser af materielle uheld.

Danskerne stillede i stort antal op ved VM Masters i Gdansk(Polen) og et stort antal medaljer blev uddelt, endda med "Der er et yndigt land" i højtaleren alle 3 dage.
Der blev uddelt medaljer på 3 individuelle dage og med en overodnet samlet vinder.
I den samlede stilling var der følgende medaljetagere:

Guld, D60, Ellen Pedersen
Sølv, H70, Herluf Jensen
Sølv, H60, Keld Johnsen
Bronze, D50, Bente Madsen Johnsen

Blandt de danske deltagere var der tre læger og tre sygeplejersker, og det skulle der blive brug for. Nogle af de uheldige helte var Tove S. Andersen som på første dag styretede og brækkede håndled og underarm to steder men dog stadig kunne klippe mål-posten til en sølvmedalje.
På 3. dag var det Østkredsens formand, Troels Bent Hansen, som styrtede og blev lagt i gips efter brækket nøgleben/kraveben. På billedet ses hvordan Tove S. Andersen med egen arm i gips lægger Troels Bents arm i slynge, før han køres på hospitalet.

http://www.harpagan.pl/worldcup/

Orientering viser vejen iflg. Team Danmarks direktør Michael Andersen

Seniorlandsholdets succes ved Europamesterskaberne (EOC 2010) i Bulgarien er blevet positivt bemærket i Team Danmark.

Team Danmarks direktør Michael Andersen har skrevet et længere blog-indlæg under overskriften "Orientering viser vejen", hvor Dansk Orienterings-Forbunds talentudviklingsarbejde endnu engang roses.

Hele blog-indlægget kan læses via nedenstående link.

http://www.teamdanmark.dk/CMS/cmsdoc.nsf/content/webb867d6j

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF