Byløb, klitter og kratlusk

Det bliver overskriften for årets Vestjysk 2-dages, der i år er udvidet med et byløb som opvarmning. Og det har trukket deltagere til fra hele verden.

Knapt fire uger før løbet har arrangørerne fra Vestjysk Orienteringsklub fået tilmeldinger fra så forskellige steder som Australien, Moldova og Japan. Det er det kommende JWOC i Aalborg, der trækker deltagere til arrangementet.

Deltagerne fra de mange forskellige lande kan se frem til klitter og kratlusk i Husby Plantage. Den er rammen om de to dages løb. Her kan man få revanche for sidste års påskeløb, hvis man havde problemer med at finde posterne ved den lejlighed. Husby Plantage indeholder tre spændende terræntyper med løvskovsklædte bakker mod øst, fladt moseområde centralt og klitter længst mod vest.

Begge dage vil der være et stort udbud af baner. De varierer fra 10 kilometer svær til en begynderbane på et par kilometer.

Der vil være samme stævneplads, der ligger centralt placeret i skoven, begge dage, og der vil også være korte afstande til start. Det velkendte koncept med fri starttid på alle baner findes også begge dage.

Men inden det går løs i Husby er der mulighed for at varme lidt op med et byløb i Lemvig fredag aften. Her kan man stifte bekendtskab med et varieret byterræn i den vestlige del af byen med skoler, boligområder, grønne områder og villakvarterer. Nogle af banerne får også en smagsprøve på nogle af de 2059 trappetrin, der findes på de offentlige stier, der er i byen.

Vestjysk Orienteringsklub glæder sig til at vise nogle af de bedste terræner, Vestjylland kan byde på, frem. Arrangementet finder sted fra 25-27 juni, og tilmelding kan ske via o-service eller www.vestjyskorientering.dk

Jesper Lundsgaard

http://www.vestjyskorientering.dk/pages/webside.asp?articleGuid=62733&menuGuid=38988

VM-holdet udtaget og World Masters MTB-O starter i dag i Polen

VM i MTBO foregår d. 9.-18. juli 2010 omkring Montalegre i Portugal. Det danske hold er nu udtaget:

Damer:
Ann-Dorthe Lisbygd, Farum OK
Line Brun Stallknecht, FIF Hillerød
Rikke Kornvig, OK Pan
Alle kører alle distancer

Herrer:
Bjarke Refslund, OK Pan
Erik Skovgaard Knudsen, OK Pan
Lasse Brun Pedersen, FIF Hillerød
Michael Sommer, OK Øst Birkerød
De tre førstnævnte kører alle distancer. Michael Sommer kører ikke stafet.

Juniorherrer:
Andreas Bergmann, Allerød OK
Andreas Konring, Søllerød OK
Rasmus Søgaard, Horsens OK
Andreas Proschowsky, Allerød OK
De tre førstnævnte kører alle distancer. Andreas Proschowsky kører ikke stafet.

I forhold til VM-holdet 2009 er der fuld udskiftning på damesiden, hvor hele 2009-holdet pt. er gravide. På herresiden har Søren Strunge stoppet karrieren, mens andre prominente navne som Torbjørn Gasbjerg og Allan Jensen har valgt at tage en blød sæson for at lade kraftigt op til næste år. På juniorsiden er alle 4 ryttere gengangere i forhold til JWOC 2009, som jo foregik i Danmark.

World Masters MTB-O

Det første verdensmesterskab i MTB-O for masters (+40 år) starter i dag i Gdansk i Polen.
For Danmark stiller en lang række rutinerede hurtige ryttere op. VM vil lidt utraditoinelt blive afgjort af et 3 dages etapeløb som indeholder både ultralang, lang og mellem distance.

Blandt de danske favoritter til medaljer må regnes Tove S. Andersen, OK Øst Birkerød og Bente Madsen Johnsen, Tisvilde Hegn OK i D50. Jens Peter Gundorff, OK Øst Birkerød og Finn Johansen, Ballerup OK i H50 og en især stærk trup i H60 med Ole Hoffmann, Jes Steen, Per Allan Pedersen, John Rasmussen og Klaus Olsen.

http://www.harpagan.pl/worldcup/?page=news&lang=en

Resultatet af DM i banelægning er nu offentliggjort.

O-posten og dommerne bag banelægningskonkurrencen har holdt kortene tæt til kroppen for at der var noget "ukendt" i det netop udkomne nummer af Orientering, netop resultatet af banelægningskonkurrencen.

Beklageligvis blev bladet lidt forsinket, men det var forhåbentligt værd at vente på, for det er udvidet med en masse sider om banelægning og banelægningskonkurrencen.

I år var der for første gang både en dame- og herreklasse i konkurrencen, der gik ud på at lave en D21 bane i Husby Klitplantage.
Og de yngre deltagere slog erfaringen, idet Mette Møller Nielsen, AKIF, vandt dameklassen, mens Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde, vandt herreklassen. Vinderen fra sidste gang, Rasmus Oscar, endte på en fjerdeplads.

Top 15 og Top 40 samt klubmestre kan ses på linket nedenfor.

http://www.do-f.dk/dok/vejled/bl2010/resultater.html

Juniorerne samles i denne weekend for sidste gang, inden det går løs ved VM

Den mentale træning har afgørende betydning for løbernes præstationer på højeste internationale niveau.
Derfor bliver den psykologiske indgangsvinkel en vigtig del af juniorernes træningssamling i weekenden, for der hviler utvivlsomt et hjemmebanepres på dem.
Et indre pres fra løberne selv og et ydre pres fra omgivelserne.

Det er grunden til at sportspsykolog Kristoffer Henriksen fra Team Danmark skal arbejde sammen med juniorerne om de psykiske og mentale aspekter, som gør sig gældende - især når løberne skal præstere på hjemmebane.

Fysisk topform, mental balance, glæden ved orienteringsløb, nerver og forventningspres skal afstemmes, så det rette spændingsniveau rammes i startboksen.
Når alt går op i en højere enhed lykkes løberen.

- Det er ikke kun til det kommende VM, men også i fremtiden, at løberne kan bruge de værktøjer, som Kristoffer Henriksen vil gennemarbejde med dem
- De er til evig brug! siger talentudviklingstræner Lars Lindstrøm

Pre-campens fysiske træning er henlagt til VM-relevant terræn i Uggerby og Tornby Plantager. Der lægges meget vægt på individuel vejledning og fokuspunkter. Træningen er nøje sat sammen i samspil med den enkelte junior.

Signe Søes sølvinder på trods af skadesproblemer ogTue Lassen leverede endnu et top-løb.

Signe Søes (OK PAN Århus) løb sig i dag ind til en imponerende sølvmedalje ved EM i Bulgarien. Dette er den anden medalje til Danmark ved dette EM. Signe Søes’ træning frem mod dette EM har ikke være uproblematisk, men efter en 6. plads på EM sprinten i søndags var hun klar over, at formen og farten var god.
Signe Søes siger selv om løbet; Jeg har løbet et rigtig godt løb, jeg hentende en tjekke allerede ved post 1, og forsøgte at holde hovedet koldt og løbe mit eget løb hele. Jeg havde 100 % kontrol hele løbet og det er helt fantastisk”

Landstræner Åke Jönsson siger om dagens præstation: ” Dette er helt fantastisk. Signe Søes har været skadet de sidste 8 måneder og hun har trænet rigtig meget andet end løb. Hun har været meget disciplineret i træningen og det er ret utroligt, at hun med så få løbepas kan nå så langt. Det viser, at tro og vilje kan have en enorm betydning. Derudover har vi haft en rigtig god optakt til EM med et lederteam der virkelig har gjort et fantastisk stykke arbejde hernede. Signe har udviklet sig jævnt over de sidste 8 år, og i dag kommer disse års fokuseret træning virkelig til udtryk. ”

Signe siger følgende om dagens løb: ”Jeg er helt vild glad. Inden jeg tog til EM troede jeg ikke at farten var høj nok, og at der formentlig skulle et lille mirakel til. Men på sprinten og mellemdistance kvalifikationen så jeg at formen var okay. Siden da har jeg bare fokuseret på min egen plan og teknik. I dag var et rigtig godt løb, og jeg havde kontrol hele vejen, det er for fedt.”
Signe Søes, der har flere top-ti placeringer, og senest en 4. plads ved sidste års VM-sprint, har i de sidste 3 år tilhørt verdenseliten. I dag tog hun det sidste skridt op på medaljepodiet.
Det er i øvrigt historisk at to danske løbere tager en medalje til samme internationale mesterskab. Det er aldrig sket før – dette bevidner, at dansk eliteorientering er på vej frem.

Tue Lassen (Fårborg OK) leverede ligeledes en fremragende præstation som ikke skal drukne i medaljefokuset. Han blev nummer 6 på sprinten og 13 på mellemdistancen idag, hvilket indikerer at han for alvor har indskrevet sig som en løber af høj international klasse. Tue Lassen skal sammen med Maja Alm imorgen løbe lang finale, og det bliver spændende at at følge, om de to kan følge op på de fornemme præstationer på sprint og mellemdistancen.

Dagens resultater:
Herrer:
1 Valentin Novikov RUS Russia 34:09
2 Matthias Merz SUI Switzerland 35:30
3 Daniel Hubmann SUI Switzerland 35:36
13 Tue Lassen DEN Denmark 36:52
23 Mikkel Lund DEN Denmark 37:36

Damer:
1 Simone Niggli Switzerland 33:07
2 Signe Søes DEN Denmark 35:06
3 Eliasson SWE Sweden 35:19
15 Maja Alm DEN Denmark 39:07

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF