To helt forskellige tilbud: Rebild 2 dages og Nytårsløb

REBILD 2 DAGES, som nu faktisk består af 6 forskellige løb!
 
Rebild 2 Dages har bidt sig fast i terminslisten som en efterårstradition og som det eneste løb i O-Danmark, hvor der samtidigt udbydes både fod-orientering og MTB-O.
 
 - Vi lægger ud med fortræning i begge discipliner fredag aften.
 - Lørdag er der mellemdistance o-løb og MTBO og
 - Søndag er der klassisk distance o-løb og divisionsturnering og MTBO
 
Det hele finder sted i weekenden 23-25. september 2016, og som sædvanligt er vi klar med nye kort, deltagervenlige tiltag som parkering og start på stævnepladsen og alle stævnefaciliteter.
 
Vi glæder os til at se jer alle til R2D-2016.
 
Rold Skov OK
 

 
 



... men først skal 2016 lige skydes i gang:
 
NYTÅRSLØB i helt nyt terræn

Rold Skov OK indbyder igen, og for 18 gang, til Nytårsløb, hvor vi kan få plejet tømmermændene fra nytårsaften. Det finder sted den 1. januar 2016, og for andet år i træk i en helt ny skov på et helt nyt o-kort, nemlig Bælum Sønderskov.
Der er ingen tilmelding, så mød bare op. Vi byder på 3 forskellige baner, hvoraf den ene kan gennemføres med barnevogn, hund, kat og sovedyr.
Mødested er ved Bælum Skovpavillon, afmærkning fra Bælum by i Østhimmerland.
 
GODT NYTÅR
Rold Skov OK
 
  
 
 
 
 
Indsendt af Helge Søgaard /Rold Skov OK 
 

http://www.roldskovok.dk

Dette er blot en påmindelse om fristen for anmeldelse af Klub- og Stafetsamarbejder for 2016.
Deadline er 31. december 2015.

Vi hører meget gerne fra Jer uanset om der er ændringer i samarbejdet eller ej.
Linket nedenfor viser listen for 2015.

Send til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

http://www.do-f.dk/dok/vejled/dmvej/2015_stafetsamarbejde.pdf

Klitløbet afvikles i 2016 i kombination med Nordjysk Lang i Bøgsted Rende og Tvorup Klitplantage i Thy.
 
De svære baner op til ca. 20 km. afvikles på et gammelt kort 1:25.000.
Kortet er et særtryk af et Wild West kort fra 1971. Der er mange unøjagtigheder, da vinden har blæst huller i klitterne og Naturstyrelsen og en større skovbrand har fjernet skoven flere steder.
De mellemsvære og lettere baner løbes på almindelige O-kort 1:10.000.
 
Indsendt af Jane Thode Jensen / Nordvest OK

 

Endnu engang byder OK Øst Birkerød alle velkommen til forårsklassiskeren Danish Spring, i år i samarbejde med Helsingør SOK.
Weekenden d. 18-20 marts vil byde på tre individuelle løb, hvor der både er noget for eliten og bredden.
 
Vi lægger ud med sprint i et jomfrueligt område i Helsingør, og vi håber, at mange af vores nordiske naboer også kommer forbi for at konkurrere i verdens bedste sprintnation.
Der bliver delt ranglistepoint ud i både junior-, senior- og verdensranglisten til alle tre løb, så der er meget på spil den weekend, og det danske seniorlandshold har allerede meldt deres deltagelse.
Mellemdistancen lørdag og langdistancen søndag bliver i Gribskov Midt, hvor der bydes på forskellige typer tekniske og fysiske udfordringer i alle aldersklasser. 
 
Hvis du går og pønser på at løbe Veteran-VM på hjemmebane i 2018, får du næppe bedre fortræning end Danish Spring i år. 
Og kan du ikke få nok af at komme ud i forårsskoven og løbe, er der også fortræningsmuligheder og HSOK Påskecup.
 
Se mere på www.danishspring.dk og på løbets Facebook-side. 
 
OK Øst og HSOK glæder os til at se jer 
 
 
 
  
Indsendt af Helle Holm Clausen / OK Øst

http://www.danishspring.dk

SM-weekend 21.-22. maj

Tisvilde Hegn OK afholder SM-weekend i 2016 som et dobbeltarrangement, omfattende
SM-stafet lørdag den 21. maj i Valby Hegn og
SM-lang søndag den 22. maj i Aggebo-Græsted Hegn.
Dermed er SM-stafet påny på banen, efter at dette traditionsrige arrangement slet ikke blev afholdt i 2015. Det er særligt at Valby Hegn er valgt til stafetten da underskoven ikke er særlig dominerende på denne tid af året.
Banelægning, stævneledelse og speakning varetages af særdeles erfarne kræfter, så vi ser frem til et kvalitetsarrangement med god stemning på stævnepladserne og klubbens sædvanlige velassorterede kiosk.
Velkommen til alle.
 
Indsendt af Svend Mortensen / THOK

 
 


JFM-Klassisk afholdes i 2016 i Linå Vesterskov
  
Linå Vesterskov er storkuperet med mange kurvedetaljer og et veludviklet stinet.Vegetationen består af både løv- og nåleskov med varieret gennemløbelighed.
Skoven er privatejet og, måske derfor, ikke så hyppigt benyttet til orienteringsløb. Der har dog tidligere været afholdt større stævner, senest DM-stafet i 2012.
Kortet bliver rekognosceret og rentegnet af Steen Frandsen i løbet af foråret 2016. Banelægger er Keld Hinge Krogsgård, og der er således garanti for spændende og udfordrende baner, på gode kort.
 
Vi glæder os til at se jer i skoven d 21 august.
 
Silkeborg Orienteringsklub 

Indsendt af Anette Pind / Silkeborg OK

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF