Redaktionel profil

Orientering er medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund. Mens hjemmesiden er platform for de korte nyheder, går vi i magasinet mere i dybden med orienteringsløb og kulturen omkring det. Det sker blandt andet gennem portrætter af markante profiler, tendensartikler og masser af gode råd til, hvordan man fx bliver en bedre orienteringsløber, bliver sin skade kvit eller løfter det sociale i sin klub.

Orientering henvender sig alle medlemmer af DOF. Det er vores ambition at give en god læseoplevelse til alle, uanset om man er gammel eller ung, elite- eller motionsløber.

Redaktionsgruppen bag Orientering består af frivillige skribenter, der selv er aktive orienteringsløbere. Hvis du er medlem af DOF og har lyst til at være en del af arbejdet i redaktionen, er du meget velkommen til at kontakte redaktøren. Det samme gælder, hvis du bare har en idé til en historie, du mener vi bør tage op.

Fra 2019 og frem udkommer vi udelukkende digitalt - som Orientering Online.

Fotos

Magasinet har fokus på at bringe billeder og video i høj kvalitet og er altid på jagt efter gode pletskud fra de danske stævnepladser. Har du taget et godt billede eller optaget en interessant video, er du velkommen til at Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Kort

Alt kortmateriale der trykkes i magasinet skal tilrettes og konverteres til korrekt format og tilskæring af kortsupervisor Flemming Nørgaard.
Dertil kræves, at vi modtager kort i elektronisk form, f.eks. som en OCAD fil.

Ansvar

Forslag til kommende artikler er velkomne. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Annoncer

Du kan læse mere om muligheden for at annoncere via DOF's kommunikationskanaler her.

Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for aftale.

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF