Nyheder

Årets MTBO bliver valgt af MTBO udvalget og der var igen i år fuld enighed om hvem der skulle have titlen.

Kåringen af årets MTBO rytter plejer at blive annonceret ved et af årets store stævner – normalt MTBO Camp’en eller DM weekenden som plejer at løbe af stablen i den første halvdel af året. Grundet corona tilstanden, har dette som alle har noteret sig ikke kunnet lade sig gøre i år, da langt de fleste arrangementer på terminslisten er flyttet til 2021. MTBO udvalget har derfor længe ventet på en passende lejlighed for kåring og prisuddeling, og i weekenden 25-27. september kunne det endelig lade sig gøre. Prisen blev i forbindelsen med årets anden MTBO stævne-weekend overrakt af MTBO udvalgets formand Troels Bent Hansen under mere beskedne former.

IMG 1755Nikoline Holm Splittorff (FIF Hillerød)

En glad formand kunne berette at et enstemmigt MTBO udvalg, helt naturligt havde peget på Nikoline Holm Splittorff som årets prismodtager.

Nikoline fik selvfølgelig først og fremmest årets pris i kraft af de fremragende resultater som hun opnåede på den internationale scene sidste sommer. Ved Verdensmesterskabet, WMTBOC 2019 på hjemmebane i Viborg, viste hun overlegen klasse med 3 guldmedaljer og en enkelt af sølv. Og til det efterfølgende Junior-EM i Tyskland i starten af oktober 2019 viste Nikoline, at hendes præstationer til VM ikke var tilfældige: Hun vandt samtlige distancer til mesterskabet og bragte yderligere fire guldmedaljer hjem til samlingen.

Derudover vandt Nikoline Danmarksmesterskabet i D21 på sprintdistancen i Slagelse i juni og tog yderligere 2 sejre i juniorklassen (D20) i DM weekenden, på langdistancen i Tisvilde Hegn og mellemdistancen i Hedeland ved Roskilde.

Nikoline er en super seriøs idrætsudøver, der træner flittigt og målrettet - en lysende stjerne på MTBO himlen.

MTBO udvalgsformanden afsluttede med at bemærke at alle håber at Nikoline får mulighed for i 2021 at komme ud og viser sin styrke som senior-rytter.

Tema Loeb2

Det har været en meget speciel orienteringssæson – med mange aflysninger og ændringer, men der er heldigvis også ting at glæde sig over. Vi har eksempelvis stadig tre danmarksmesterskaber til gode i år.

DM Nat 2020 har levet en omtumlet tilværelse. Oprindelig skulle vi have fundet de danske mestre i natorientering tilbage i marts, men det oprindelige mesterskabsløb blev udskudt til d. 30. oktober på grund af coronapandemien. Og for en uge siden fortalte arrangørerne i Horsens OK at udfordringer med skovtilladelsen betød, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre et løb i DM-standard.

Lykkeligvis har Kolding OK tilbudt at arrangere DM Nat i stedet med Frederikshåb Vest som løbsområde. Her er der i foråret tegnet kort, der skulle have været brugt til publikumsløb i juli til det udskudte VM i Trekantområdet. Nu kommer det i stedet i brug d. 30. oktober til DM Nat.

DM Stafet i september så også ud til at måtte sløjfes helt i 2020. Men her har FIF Hillerød Orientering stablet et danmarksmesterskab på benene, der løbes d. 7. november i St. Dyrehave. På grund af coronarestriktionerne sker det med en række begrænsninger – der løbes kun i D21 og H21, og kun med en begrænset antal hold, der følger de aktuelle forsamlingsgrænser. Se mere i invitationen her.

DM Ultralang løbes i Mols Bjerge søndag d. 1. november. Her har arrangørklubben OK Pan Aarhus også været nødt til at sætte loft på deltagerantallet, som blev nået søndag. Læs mere på stævnets hjemmeside og Facebook-begivenhed.

Stævne- og Reglementudvalget er både glade for og meget tilfredse med, at klubberne har støttet op om forbundets bestræbelser på at få etableret et løbsprogram, der i hvert fald tilnærmelsesvis ligner det, vi kendte fra tiden før Covid-19.

Landsholdet inviterer igen eliteløbere over 18 år, der ikke er med i hhv. Verdensklasse og Elitegruppen til at træne med, når de holder holder træningssamling på Sjælland i weekenden d. 2-4. oktober.

JRA05649

 Billede af Jeppe Ruud fra juli, hvor landsholdet inviterede til sprintstafet i Viborg.

Du kan komme ud og dyste mod vores landsholdsløbere på en sprint i Sorø fredag d. 2/10, løbe sprintstafet med dem i Næstved d. 3/10, og prøve at slå dem i énmandsstafet i Rørvig Sandflugtsplantage søndag d. 4/10.

Der er således lagt op til tre tempofyldte og spændende træninger, lavet af landstrænerne.

Læs mere i invitationen her. 

Tema loebere uden klub

 

Efter de seneste ugers stigende corona-smittetal meldte regeringen i fredags ud, at forsamlingsgrænsen sænkes fra 100 til 50 i alle landets kommuner – gældende fra lørdag d. 19. september.

Det får naturligvis også betydning for vores idræt – hvor både træninger og konkurrencer skal tilrettelægges efter det.

Der er fortsat mulighed for at tidsopdele stævner på større geografiske områder og dermed have flere deltagere. Se evt. mere i DIF’s nyhed omkring de nye restriktioner. 

Stævne- og reglementudvalget har udarbejdet et sæt tekniske retningslinjer, som skal følges ved afvikling af stævner. Dem finder du her.

Der lå ved fredagens udmelding samtidig en opfordring til at aflyse sociale aktiviteter – noget som DIF ligeledes anbefaler på det kraftigste.

De skærpede restriktioner gælder foreløbig indtil søndag d. 4. oktober.

I forrige uge skulle der efter den reviderede sæsonplan være kørt MTBO EM i Finland, men lige som med alt andet med flair af international deltagelse i 2020 blev dette som bekendt også aflyst på grund af den tiltagende COVID-19 smittespredning og rejserestriktioner for en lang række lande. Umiddelbart blev løbene i det finske re-klassificeret fra mesterskabsløb til WRE løb og det danske hold ville i udgangspunktet rejse til Finland for at deltage i disse løb som en vigtig forberedelse til næste års VM. Men med den endelige stramning af indrejserestriktionerne til Finland var dette til sidst ikke muligt. Så blev der tænkt hurtigt af landstræneren som i al hast fik stablet en alternativ træningslejr på benene.     

Allan kører drop i PolenFoto: Landstræner Allan Jensen instruerer drop-teknik

Kursen blev derfor i stedet sat mod Polens syd-vestlige hjørne som ligger lige op ad både den tjekkiske og den tyske grænse. Der blev fundet en base få hundrede meter fra 85 km sammenhængende MTB spor som løber i skovområderne på grænsen mellem Polen og Tjekkiet og med yderligere MTB spor indenfor kort kørevidde nær Jelenia Gora i Polen. Allan Jensen beretter: ”Det er et rent MTB paradis hernede! Mit altoverskyggende formål med træningslejren var at holde humøret og motivationen højt i landsholdsgruppen i en sæson hvor alle internationale konkurrencer er blevet aflyst hen af vejen. Det har været den ene skuffelse efter den anden. Derfor har fokus ligget 100% på gode MTB oplevelser, som naturligvis uundgåeligt har indeholdt masser af fysisk og teknisk MTB træning med høj kvalitet. Udover træningerne har vi også haft god tid til at hygge os sammen i det lejede hus, hvor vi selv stod for alt det praktiske, inklusiv madlavning. Og det er en fornøjelse at opleve hvordan de praktiske huslige opgaver som indkøb og madlavning bliver løftet i flok og er med til at tømre gruppen endnu bedre sammen - en slags dagligdagens teambuilding.”

Enkelte ryttere havde efter dialog med landstræneren valgt at blive hjemme for at prioritere studier og arbejde efter aflysningen af EM. Derudover blev en enkelt desværre syg i sidste øjeblik og valgte fornuftigt at blive hjemme af den årsag. Til trods for en underarm i gips grundet en brækket lillefinger tilbage fra den nordsjællandske Trimtex MTBO Cup weekend i august, havde Oliver Friis alligevel valgt at tage med holdet på træningslejr for at bidrage til det praktiske og deltage i det sociale. Et valg der i den grad viser hvordan rytterne trives godt i hinandens selskab og bakker op om hinanden, hvilket i landstrænerens øjne også er en vigtig grundsten på vejen mod at skabe et verdensklasse landshold.

På samlingen deltog:

Seniorer:

  • Cæcilie Rueløkke Christoffersen (OK ØST Birkerød)
  • Nikoline Holm Splittorff (FIF Hillerød)
  • Oliver Friis (Horsens OK)
  • Thomas Steinthal (FIF Hillerød)

Juniorer:

  • Annika Henriksen (Svendborg OK)
  • Christine Reibert Hansen (Allerød OK)
  • Mikkel Brunstedt Nørgaard (OK ØST Birkerød)

Ungdom:

  • Gertrud Riis Madsen (Rold Skov OK)

Landstræner Allan Jensen (Silkeborg OK)

Afbud fra:

  • Camilla Søgaard (Horsens OK)
  • Noah Tristan Hoffmann (Mariager Fjord OK)
  • Morten Ingmar Örnhagen Jørgensen (OK Snab)
  • Birka Øhlenschlæger Nielsen (Silkeborg OK)

Underkategorier

Husk at referater fra forskellige møder (Kredsudvalg, Klubledermøder, Børn og Unge) ligger på hjemmesiden.

De ligger under Nordkredsens dokumenter. Her ligger også andre gode informationer.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF