loebere

 

I de kommende måneder er der mulighed for at blive skarpere til at give en hånd med klubbens træninger, når DOF udbyder hjælpetræneruddannelsen tre forskellige steder i landet.

Kurset forløber over to aftener på følgende datoer:

Midtjylland:
Torsdag den 19. august og torsdag den 2. september i Horsens OK’s klubhus. OBS: Målrettet unge (15-25 år)

Trekantområdet:
Onsdag den 1. september og onsdag den 8. september i OK Gorms klubhus

Midtsjælland:
Onsdag den 15. september og onsdag den 22. september i Sorø OK’s klubhus.

Som hjælpetræner er du med til at skabe et sjovt, legende og lærerigt træningsmiljø for klubbens børn og unge. Måske er du forældre og vil gerne give en hånd med til børnetræning? Eller måske er du ungdomsløber og har lyst til at hjælpe til klubbens minitræning?

Uanset hvad dit udgangspunkt er, har din rolle som hjælpetræner stor værdi. På hjælpetræneruddannelsen får du grundlæggende viden om trænerrollen og det gode træningsmiljø samt praktisk erfaring med vigtige hjælpetræneropgaver. Du bliver klædt på til at instruere og lave sjov og legende opvarmning med fokus på alsidig bevægelse i terrænet, og du lærer at være en god skygge for børn, så de får en tryg tur i skoven og feedback, der svarer til deres alder og udvikling.

Uddannelsen byder på masser af praktiske øvelser og inspiration, som du kan gå direkte hjem og bruge i klubben.

Målgruppe: Både nuværende og fremtidige hjælpetrænere, herunder forældre, ungdomsløbere og andre interesserede i klubben, som gerne vil give en hånd med til klubbens mini- og børnetræning (primært 5-12 år). Uddannelsen er også relevant for holdtrænere, som vil have ny inspiration.

Læs mere i indbydelsen her.

Og den særlige indbydelse til 15-25 års målgruppen i Horsens her: 

Tilmelding foregår i O-service og du er velkommen til at kontakte DOF’s TBU-konsulent Emma Klingenberg, der underviser på kurset: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF