Der er nu blot to måneder til sommerens store orienteringsfest: Juniorverdensmesterskaberne, som afholdes ved Aarhus og Silkeborg. Nogle af kandidaterne til det danske hold gjorde sig i weekenden bemærket ved de svenske ranglisteløb, Swedish League, der blev afholdt omkring Stockholm.

Første løb var sprint arrangeret af Järla Orientering og de danske juniorpiger holdt sig ikke tilbage, Ida Øbro fra Tisvilde Hegn OK, der i Sverige repræsenterer OK Orion, var to sekunder foran sin danske klubkammerat, Agnes Kracht i D 20 Elite. Bedste svensker, Isa Envall, var på tredjepladsen hele 20 sekunder efter Ida. Annika Simonsen, FIF Hillerød, der løber for IK Hakarpspojkarna i Sverige, tog en 11. plads. Og i D 18 Elite viste Mathilde Smedegaard Madsen fra Søllerød OK, at hun også kan være med, da hun også imponerede ved at vinde.

Lørdag var der mellemdistance og Ida Øbro fortsatte stilen ved at erobre en fornem andenplads i D 20 Elite, 39 sekunder efter før nævnte Isa Envall. Annika var da nr. 10 og Agnes nr. 13.  Mathilde Smedegaard Madsen tog en 9. plads i D 18 Elite.

Swdish League 05 05 2019

Men som ovenstående foto - taget af Bo Simonsen fra FIF Hillerød - antyder, så var der mere i de danske piger i søndagens langdistance. Annikas svenske klubkammerat, Isa Envall var atter suveræn, men med Annika på andenpladsen, Ida på tredjepladsen og Agnes på fjerdepladsen sluttede det danske trekløver weekenden af på fornemste vis.

Alle resultaterne kan findes i det svenske resultatarkiv.

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF