Det kan i dag være svært for nye løbere at få overblik over, hvor man kan komme ud af løbe orienteringsløb, hvis man ikke er medlem af en klub.

Dansk Orienterings Forbund arbejder derfor i øjeblikket på at bygge en ny platform: Motionsorientering.dk. Målet er, at sitet går i luften i slutningen af 2020.

Platformen skal give løberne overblik over alle typer af orienteringsaktiviteter i DOF-regi som er åbne for nye løbere.

Det gælder både træningsløb, byorienteringsløb, motionsløb, trailløb, o-løbeskoler, familieorientering, MTB-orientering, etc.

Når sitet går i luften får alle klubber adgang til selv at lægge løb ind og redigere dem.

Motionsorientering.dk får den fordel, at deltagerne ikke behøver være medlemmer af en klub for at kunne se et løb. Dermed når den forhåbentlig ud til en masse nysgerrige motionister, der med platformen får et bedre overblik over orienteringsaktiviteter, der er oplagte for dem.

Målet er at sitet giver brugerne et geografisk og tidsmæssigt overblik over løb. Samtidigt vil det blive muligt at oprette et mail-abonnement på løb, så man fx hver uge får en oversigt over løb.

Mens sitet er under udarbejdelse vil det være muligt at se en oversigt over de løb, som klubberne opretter på Facebook i en simpel kronologisk listevisning.

Se mere på motionsorientering.dk

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF