Inden O-Service gruppen holder juleferie vil vi fejre højtiden med frigivelsen af et par opdateringer til O-Service, se bare her.

Indbetalinger
Når du har indbetalt et beløb på din klubs O-service konto, kan du nu i O-service angive hvad indbetalingen vedrører (løbsgebyr, kontingent, beklædning eller andet).

Det vil lette klubadministratorens opgave, idet en postering så allerede er forberedt.

Gå ind på ‘Tilmelding - løber’ og klik på kreditkort ikonet for at specificere din indbetaling.

Vælg konto hvis der er flere og angiv beløb så det stemmer med din samlede indbetaling.

Tryk [enter] for at opdatere totalbeløbet og klik på [Gem] for at gemme din indbetaling således at klubben kan arbejde videre med denne.

 

Årsskifte
For dig der administrerer klubbens konti, er det vigtigt at få lavet skiftet til det nye år, og gør det helst inden 31/12.

Inden du laver skift til nyt år, skal der laves en udligning for familier. Hvert medlem har sin egen ‘konto’ inde i systemet, men i mange familier indbetales der kun til det ene familiemedlem. Det er grunden til at der fremkommer store positive og negative saldi på de enkelte ’konti’ i familien.

Du laver udligningen inde fra menupunktet ‘Klubber’ – ‘Regnskab’ -’Løbere’.

Her finder du i øvrigt også udestående posteringer fra medlemmer på fanen ‘Indbetalinger' (se nyheden ovenfor under ’Indbetalinger’).

På fanen ’Løbere’ er der i bunden mulighed for at lave udligning og overførsel til det nye år.

For at kunne slette løbere, skal du sørge for at der ikke er nogen udeståender for disse løbere, balance skal være i nul (mindre udeståender kan evt. udlignes som tab).

Inden du laver skift til nyt år, skal du huske at downloade en kopi af regnskabet. Det er klubbens ansvar at der findes et grundlag ift. klubbens regnskab og dokumentation overfor medlemmerne. For at lave denne kopi af regnskabet, vælger du ‘Klubber’ - ‘eksporter data’.


Efter nytår kan du så slette de medlemmer der ikke længere har udeståender med klubben, dette gøres via ’Løbere’ – ’Administration’.

 

Løbsområder og spærrede områder
Det er nu muligt at indtegne løbsområde/skovlukning via den enkelte aktivitet i O-Service.

Er du arrangør kan du via rediger aktivitet indtegne løbsområdet for dine kommende arrangementer, således:

De indtegnede løbsområder er synlige fra kalenderen i O-Service. Du skal blot klikker på kort ikonet for at se markeringen af løbsområder/skovlukninger på kortet.

 

Endelig vil vi ønske jer alle god jul og godt nytår, indtil vi ses igen den 12/1-2019 hvor vi underviser på DOF Akademiet.

O-service nyt

DOF på Facebook

DOF ANBEFALER

Tema FindvejiSkolen2

DOF har udarbejdet et e-læringsforløb målrettet elever i 6.-7. klasse, som lærere gratis kan benytte. Læs mere

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF