Skip to main content

Invitation til Eliteklubforum d. 25. juni

| Anders Bachhausen | Nyheder 2020

Årets første Eliteklubforum afholdes i Fredericia torsdag d. 25. juni 2020.

Forbundets nuværende eliteplan løber ud ved udgangen af 2020, og arbejdet med at lave Eliteplan 2021-2024 er nu sat i gang.

Efter et 2020 uden internationale mesterskaber for vores seniorlandshold, og et aflyst VM på hjemmebane, skal blikket nu for alvor rettes skarpt mod de kommende udfordringer – herunder heldigvis stadig et VM på hjemmebane i 2022.

Det er vigtigt at Eliteplan 2021-2024 bliver bredt funderet i forbundet, så både landshold, TC’er og klubber arbejder i samme retning og mod de samme mål. Derfor lægges der i arbejdet vægt på netop klubinvolvering, og det er dette der er i fokus på Eliteklubforum d. 25. juni.

JRA08910

Mere fyldestgørende information om Eliteplan 2021-2024 er sendt ud til klubformænd og eliteansvarlige i klubber d. 30/5, så hvis du ikke har modtaget det, men gerne vil læse det, så henvend dig enten til din klubformand eller til sportschef Anders Hav Bachhausen.

Kontakt Anders: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 61783576

Invitation til Eliteklubforum her