Skip to main content

Interessetilkendegivelse til Studenter-VM

| Anders Bachhausen | Nyheder 2020

Det er tid til at indsende interessetilkendegivelse for løbere, der ikke er i Verdensklasse- eller Elitegruppen, og som er interesserede i at deltage til Studenter-VM for Danmark.

Studenter-VM (WuOC) afholdes i juli i Smolensk, Rusland. WuOC er for studerende mellem 17-25 år, der går på en videregående uddannelse, eller som har afsluttet en videregående uddannelse i 2019 eller 2020.

Til WuOC plejer at være rigtig stærke løbere til start. De russiske terræner ser krævende ud, og ligner på mange punkter kendte danske terræner.

Til WuOC skal der løbes sprintstafet, sprint, langdistance, mellemdistance og stafet.

Danmark stiller i udgangspunktet med et hold med 4 kvinder og 4 herrer.

Landsholdet rejser afsted søndag d. 12/7 2020, og kommer hjem søndag d. 19/7 2020.

Hvis du er interesseret i at deltage til WuOC 2020, skal du henvende dig til Rasmus Folino senest d. 12/2 2020 på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Spørgsmål skal ligeledes rettes til Rasmus.

WuOC 16 holdet

 

WuOC-holdet 2016

Læs udtagelseskriterierne til WuOC her

Læs mere om WuOC på stævnets hjemmeside her

 - Kenneth Buch, Landstræner