Skip to main content

MTBO Ungdomsarbejde i 2020

| Morten Bang Nørgaard | Nyheder 2019

Idag er der alt for få af DOF’s medlemmer som har stiftet bekendskab med MTBO og dermed oplevet det sjove, udfordringerne og spændingen i at finde vej i skoven i høj fart på en cykel. Dem der allerede er bidt af denne del af orienterings-sporten kunne rigtig godt tænke sig at flere fik øjnene op for alt det gode som MTBO har at byde på.

Miri bagfra

Er du ungdom eller junior med mod på at snuse til MTBO så kom frisk frem! 

Dansk Orientering er i disse år begunstiget med et smalt, men yderst dedikeret og talentfuldt junior- og seniorlandshold som tager medaljer på stribe. Men især i børne- og ungdom-klasserne er der plads til mange flere ryttere, som med tiden kan udvikle sig til top MTBO-ryttere.

Derfor arbejdes der nu på at opstarte et ungdoms-udviklingsarbejde inden for MTBO for de 13-20 årige, men hvor træningernes indhold primært vil være fokuseret på den yngre gruppe 13-17 år. Det skal ses som et landsdækkende tilbud lidt i stil med de ungdomskurser der tilbydes indenfor fod-orientering ude i kredsene. Det endelige program for 2020 er ikke helt på plads, men der håbes på 3-4 weekend-samlinger i løbet af året. Der lægges ud med en opstartssamling i weekenden 25-26. januar 2020 i Nordsjælland.

Alle interesserede 13-20 årige der kunne tænke sig at prøve at snuse lidt mere til MTBO og deltage i en trænings-weekend, opfordres derfor til at melde sig. Klubberne opfordres også til at informere deres ungdomsløbere om denne mulighed.

Deltagere skal kunne medbringe en egnet cykel - kortplader kan lånes om nødvendigt. En egenbetaling på 3-400 kr (+ evt transport) må påregnes. Det vil blive forsøgt at koordinere transport om muligt.

Interesserede bedes tage kontakt til Katja Brunstedt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for tilmelding og nærmere information. Sidste frist for tilmelding er lørdag d. 11. Januar.