Skip to main content

Ny pulje støtter lokale aktiviteter i naturen i 2020

| Nyheder 2019

Find vej Skov 6Nu er der åbnet for endnu en pulje, hvor foreninger kan søge om økonomisk støtte til at lave aktiviteter i det fri.

2020 er udråbt til at være "Naturens År" - og derfor vil der efter nytår være stort fokus på den danske natur. Både med forskellige medieproduktioner fra DR, men også med et væld af aktiviteter, der skal lokke danskerne op af sofaen og udenfor.

Til at sikre det sidste, har Friluftsrådet i samarbejde med tre fonde åbnet op for Vores Natur-puljen, der i alt rummer seks millioner kroner.

Friluftsrådet skriver blandt andet følgende om puljen:

"Puljen på de seks millioner kroner kan søges til aktiviteter, hvor foreninger formidler den lokale natur, samt skaber oplevelser og mulighed for at være aktive i naturen. Aktiviteterne skal foregå i perioden fra 1. april til og med 1. november 2020 og spille sammen med Vores Natur."

Du kan læse mere om puljen og hvordan man søger den i Friluftsrådets pressemeddelelse.

Ansøgningen skal senest sendes afsted 1. november.