Skip to main content

Junior-VM bliver godt besøgt

| Nyheder 2019

jwocbred

Om bare halvanden uge går det løs med Junior-VM i Aarhus og Silkeborg, og der er heldigvis mange, der tager del i den store orienteringsfest i det østjyske.

Til selve mesterskabsløbene kommer der landsholdsløbere fra 41 forskellige nationer. Der er tilmeldt 182 herreløbere, 162 dameløbere og 89 ledere. Det bliver stort.

Publikumsløbene har 576 forhåndstilmeldte - nogle løber det hele og andre nøjes med enkelte dage. Her er der faktisk tilmeldt flere udlændinge end danskere.

Men der er heldigvis en chance, hvis man gerne vil være en del af det hele, men ikke har fået tilmeldt sig. Man kan sagtens købe åbner baner de enkelte dage og være med til at heppe det danske juniorlandshold frem mod flotte præstationer.

Se mere på Junior-VM's hjemmeside.