Skip to main content

OK Sorø får del i DIF/DGI’s foreningspulje

| Nyheder 2019

For nylig skrev OK Sorø sig ind i rækken af orienteringsklubber, der har fået en økonomisk håndsrækning fra DIF og DGI’s foreningspulje.

Støtten, der i Sorøs tilfælde lyder på knap 10.000 kr., skal bruges på en serie af børneaktiviteter, som klubben afholder i sommerhalvåret.

Projektet hedder Orienteringsleg i Kongskilde og retter sig primært mod børn i alderen 5-8 år, der gennem en masse o-lege stifter bekendtskab med vores sport. Samtidig er der også et tilbud til børnenes forældre, der får mulighed for at prøve en orienteringsbane, mens børnene leger.

OK Sorø bruger pengene på indkøb af materiel, såsom: Kegler, postskærme, SI-udstyr, overtrækstrøjer mv.

Du kan læse mere om Sorøs projekt i Facebookbegivenheden for det første arrangement her:
https://www.facebook.com/events/752991491737611/

Din klub kan også ansøge om midler i puljen, som du kan læse mere om i linket herunder. Vær opmærksom på, at en forening kun kan modtage én bevilling pr. kalenderår - og at I måske derfor skal koordinere ansøgningsprocessen.
https://www.dif.dk/da/forening/stoette