Skip to main content

Rettelse: Ny mailadresse til Årets Træner-nomineringer

| Nyheder 2019

Der er desværre sket en fejl ifbm. det oprindelige opslag om nomineringer til Årets Træner 2018, så det var en gammel mailadresse, der stod anført.

Det betyder, at vi desværre ikke har modtaget jeres indstillinger - og hermed vil bede jer om at sende dem en gang til - nu til adressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi beklager fejlen og besværet, men håber at I trods alt vil gensende jeres indstillinger for at hædre de store indsatser, der bliver ydet rundt omkring i O-Danmark.

Den oprindelige artikel kan læses herunder (med rettet e-mail).

Så er tiden igen kommet til at hædre den person i dansk orientering, der har ydet en ekstraordinær indsats som træner i 2018. 

Alle kan indstille en kandidat til prisen ved at indsende en begrundet indstilling til områdeformand i Motion og Foreningsliv, Kjeld Arildsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - det skal ske senest fredag d. 8. februar 2019.
Og det kan være inden for såvel B&U-arbejde, Talent/Elite, Voksne som MTBO.

Ifølge kriterierne bør følgende egenskaber kendetegne den indstillede:
- Kan motivere, engagere og begejstre sine udøvere
- Har engagement og udstråler dette
- Kan hjælpe og støtte i medgang og modgang
- Er en god kammerat
- Er loyal mod sine aktive, kolleger og ”arbejdsgivere”
- Kan tage en beslutning og stå for konsekvenserne
- Har social kompetence
- Har gennem uddannelse og egne erfaringer tilegnet sig viden og kunnen
- Kan kommunikere og formidle på udøvernes niveau

Offentliggørelsen af Årets Træner vil ske ved repræsentantskabsmødet i DOF, der afholdes d. 2. marts 2019 i Middelfart.

Sidste år gik prisen til Magnus Oscarsson, Søllerød OK, for hans vedholdende arbejde med børnetræning i Søllerød OK - altid insisterende på at gøre træningen sjov og på at implementere orientering i alle aktiviteter undervejs.

aaretstraener