Skip to main content

Løberen fortsætter som samarbejdspartner i 2019

| Nyheder 2019

malthepoulsen

Malthe Poulsen, FIF Hillerød Orientering, vandt tredje afdeling af Løberen League i 2018 - og blev nummer to i den samlede konkurrence. Andreas Bock Bjørnsen (t.h.), OK Pan Aarhus løb med den samlede sejr i 2018. Foto: Helge Lang Pedersen

Løberen og Dansk Orienterings-Forbund har forlænget samarbejdet ind i 2019, hvor Løberen dermed kan kalde sig officiel samarbejdspartner med DOF.

Det betyder også, at juniorernes rangliste, der i år begynder med Danish Spring-konkurrencerne i slutningen af marts, igen hedder Løberen League. Her vil top 3-løberne i hver afdeling modtage gavekort fra Løberen, ligesom den samlede top 3 i slutningen af året modtager gavekort i præmie.

Løberen vil også sponsorere en række præmier, når klubberne i maj arrangerer løb i forbindelse med den verdensomspændende World Orienteering Day.

Løberen får som officiel samarbejdspartner en række fordele, herunder omtale i DOF’s kommunikationskanaler og logo på landsholdets tøj.

SSMaalgangFire glade sølvvindere ved VM i 2017 - alle med Løberens logo på løbetrøje og overtræksjakke. Foto: Kell Sønnichsen

Det er 12. år i træk, at Dansk Orienterings-Forbund og Løberen indgår i et formaliseret samarbejde. Løberen var i de første år officiel skosponsor for landsholdet og siden 2012 har juniorernes rangliste båret navnet Løberen League.

Løberen har solgt og vejledt om løbesko og løbeudstyr siden 1996 og har otte butikker fordelt over hele landet – i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Roskilde, Lyngby og Hillerød.

www.loberen.dk kan man ligeledes købe løbeudstyr i sortimentet, der også tæller sko, tøj og pandelamper specifikt målrettet orienteringsløbere.

Lberen logo 2016 RED 136 px 002