Skip to main content

Årets fedeste juniorkursus venter lige rundt om hjørnet

| Nyheder 2019

Junior2Det er næppe gået nogle juniorløberes næse forbi, men for en sikkerheds skyld: Der er Junior-VM i Danmark til sommer! Og i den anledning har Juniorgruppen et særligt tilbud til juniorer over hele landet.

I weekenden den 8.-10. marts er der kursus i Silkeborg, hvor træningerne løbes sammen med juniorlandsholdet. Dermed får alle juniorer en unik mulighed for at deltage i træninger i højeste kvalitet og for at vise deres kvaliteter frem inden den endelige udtagelse til verdensmesterskaberne i juli.

DOF's Venner er også vilde med turen, fordi de ser et potentiale i, at flere unge udvikler sig og får prøvet kræfter med eliteorientering. Derfor støtter de turen økonomisk, gennem deltagerbetalingen.

Læs hele indbydelsen her

Og skynd dig så ind og tilmeld dig på O-service her 

Der er frist 17. februar.