Skip to main content

DOF Akademiets store uddannelsesdag nærmer sig

| Nyheder 2017

Den store årlige uddannelsesdag i Midtfyns Fritidscenter i Ringe afvikles i 2018 lørdag d. 13. januar kl. 09:45-16:00.

Knap en snes frivillige og DOF-ansatte står for oplæg og undervisning denne dag, hvor der også bliver lejlighed til at mødes med orienteringsfolk fra klubber over hele landet til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Der udbydes denne dag 11 forskellige kurser/workshops:

· Mesterskabsstævner – Stævneledelse og –kontrol

· Mesterskabsstævner – Banelægning og -kontrol

· Divisionsturnering/Åbne stævner – Stævneledelse og -kontrol

· Divisionsturnering/Åbne stævner – Banelægning og –kontrol

· Klubkommunikation

· Introduktion til korttegning – begynderkursus -skolegårdskort

· Condes workshop – tips og tricks til o-teknisk træning

· Skoleorientering - Find vej i skolen

· MTBO – korttegning, banelægning og stævneafvikling

· Introduktion til O-Track

· Beregning – Tips, Tricks og erfaringer (eResult, eTiming, OE2010, MeOS)

Læs hele indbydelsen her

Spørg din klub om muligheder for tilskud til kurser og transport. Fyld bilen op med nogle klubkammerater, deltag i forskellige kurser på dagen, og del jeres nye fælles viden i bilen hjem. Kurserne gennemføres, hvis der er tilmeldt mindst 6 deltagere.

Tilmeldingsfrist fredag d. 5. januar 2018 via O-service.

P.S. Og vil du også ud at løbe, så findes Find vej i Ringe Sø lige uden for døren med 30 faste poster med Emit-enheder på pælene: http://faaborgok.dk/wordpress/find-vej-i/ringe/