Skip to main content

Maja Alm blandt de nominerede til Årets Sportsnavn

| Nyheder 2017

Maja Alm er endnu en gang med i feltet af danske sportsudøvere, der er nomineret til prisen som Årets Sportsnavn 2017. En pris, som Jyllands-Posten og Danmarks Idrætsforbund deler ud ved DRs "Sport 2017"-show d. 6. januar.

Med endnu et verdensmesterskab på sprintdistancen og yderligere fire mesterskabsmedaljer ved VM og World Games i løbet af sommeren, løb Maja Alm sig sikkert ind i feltet af nominerede.

I første omgang tæller det nominerede felt 15 sportsnavne, og det bliver senere i november skåret ind til tre. Du kan se hele feltet i DIFs artikel.

Maja Alm var også nomineret til prisen i 2015 efter en perlerække af verdensklassepræstationer ved VM i Skotland.