Skip to main content

Trimtex Senior Cup afgjort

| Thomas Jensen | Nyheder 2017

nr. 1 og 2 i Trimtex Senior Cup Tue Lassen og Rasmus Djurhuus

Emma eller Maja
DM-lang markerede samtidig afslutning på året danske rangliste - Trimtex Senior Cup. De 10 bedste af 12 konkurrencer tæller. Maja Alm har 8 sejre - og manglede således to tællende løb. Hun var dog kun 68 point efter Emma Klingenberg på førstepladsen, så en sejr og de medfølgende 100 point til DM-lang ville dog give hende den samlede sejr i Trimtex Cuppen også, da gravide Emma Klingenberg ikke ville kunne score et bedre resultat til DM-lang end den score, der i forvejen var hendes 10. bedste.

Men da Maja ikke stillede til start i dag, var der ingen der kunne true Emma. Maja Alm blev 2 mens Caroline Gjøtterup sluttede på 3. pladsen. Den endelige pointscore blev:

1. Emma Klingenberg 868 point
2. Maja Alm 800 point
3. Caroline Gjøtterup 768 point

Sejr til Tue
I herreklassen var fordelingen af 1. og 2. pladsen allerede afgjort inden dagens konkurrence. Med sin tredjeplads i dag cementerede Tue sin sejr og sluttede med 938 point, efter en fantastisk flot sæson med 6 førstepladser, 2 andenpladser, en fjerdeplads - og så altså en tredjeplads her i sidste afdeling.

Rasmus Djurhuus gjorde hvad han kunne for at rykke tættere på Tue, men trods dagens sejr var der alt for langt op - og han sluttede som 2'er 138 point efter. Björn Cederberg sluttede på en lidt skuffende 7. plads til DM-lang, men så kan han i stedet trøste sig med, at det var nok til at rykker forbi Niklas Ingwardsen og Jakob Edsen, så hun sluttede som nr. 3. Den endelige pointscore blev (hvis jeg har regnet rigtigt):

1. Tue Lassen 938 point
2. Rasmus Djurhuus 800 point
3. Björn Cederberg 588 point

Nr. 1 og 3 i Trimtex Senior Cup Emma Klingenberg og Caroline Gjøtterup