Skip to main content

Stabile føringer i Ungdoms Cup efter påsken

| Nyheder 2017

Det samlede resultat for det netop overståede Påskeløb 2017 i Thy talte med som en afdeling i årets udgave af Ungdoms Cup.

På den led var der også kun point til de løbere, der gennemførte alle tre etaper.

Og da nærmest alle Cup’ens førende løbere også løb i mål som samlede vindere lørdag – er stillingen i toppen uændret:

D11-12 - Johanne Skouboe, Horsens OK, 490 point
D13-14 - Sigrid Høyer Staugaard, FIF Hillerød Orientering, 500 point
D15-16 - Hedvig Valbjørn Gydesen, OK Melfar, 500 point
H11-12 - Jonathan Birk Nielsen, Aalborg OK, 462 point
H13-14 - Jacob Klærke Mikkelsen, Horsens OK, 490 point
H15-16 - Elias Hinge Krogsgaard, Silkeborg OK, 456 point

Indtil videre har 134 løbere deltaget i Ungdoms Cup 2017 – fordelt på 29 forskellige klubber.

Efter 5. afdeling af Ungdoms Cup 2017, er Amalie Ertmann, Allerød OK (der her løber i mål efter 2. etape ved Påskeløbene 2017) placeret som nummer 3 i klassen D13-14.
Foto: Malthe Poulsen

Allerede i den kommende weekend løbes der om flere point til Ungdoms Cup, når Rold Skov OK afholder DM Sprint og DM Ultralang.

Du kan se alle resultaterne i Ungdoms Cup på http://do-f.dk/dansk-orienterings-forbund/ranglister