Skip to main content

Samlet dansk stafetsejr - World Cup i EST

| Administrator | Nyheder 1998

De danske herrer har vundet det hele.
Drengene er regerende verdens- og nordiske mestre og kan nu føje den sidste "titel" til - World Cup-mestre.
Dagens stafetløb blev uhyggelig spændende.
Førstetursløberen Thomas Hjerrild, OK Pan var med i førergruppen efter 2/3 af banen ved publikumsposten ved målområdet. Men så fik Thomas gummiben - og kom ind på en 23. plads næsten 7 min. efter den førende.
Chris Terkelsen, OK Gorm Jelling viste sit format og løb på andenturen holdet op på en 5. plads 3 min efter det førende
hold.
Allan Mogensen, Farum OK, der sidste år afgjorde VM-stafetten - hentede det sidste, således at 5 hold med det svenske og danske førstehold passerede publikumsposten samlet inden den sidste tredjedel af den afgørende tredjetur. Men svenskerne måtte ikke vinde hvis vore drenge samtidigt ikke blev bedre end treer. Tjekkiske Rudolf Ropek, der i Park World touren har været en ond ånd for danskerne - sidste år Carsten Jørgensen og i år Chris - var dagens danske helt, idet han i et forrygende spurtopgør vandt og henviste svenskerne til tredjepladsen - 18 sekunder efter tjekkerne. Så gjorde det ikke noget, at Allan kom i mål som nr. 4 - 36 sekunder efter tjekkerne. Pyha !
Andetholdet var også godt med og kom i mål på 8. pladsen - små 4 min efter tjekkerne. Rene Rokkjær, OK Pan Aarhus gjorde det bedre end klubkammeraten Thomas på førsteturen og kom ind som nr.15 - 5 min efter. Thomas Nielsen, Farum OK løb holdet op på 10 pladsen nu kun 4 min efter. Flemming Jørgensen, farum OK hentede yderligere 2 placeringer.
Sammenlagt vinder Danmark dermed med 56 point mod Sveriges 52 point og Norge på tredjepladsen med 40 point. Norge kom i dag ind på 9. pladsen godt 1/2 min efter det danske andethold.


1. CZE 145.35
2. EST 145.45
3. SWE 145.53
4. DEN 146.11
5. FIN 146.28
6. GBR 149.06
7. FIN 2 149.15
8. DEN 2 149.29
9. NOR 150.06

De danske damer blev nr. 9 og samlet nr.7
På internettet er der lidt muligheder for at følge med:
Arrangørernes hjemmeside http://www.sport.ee/eol/mk/
N3Sport på http://www.n3sport.no/orienteering/worldcup/index.htm
DOF´s hjemmeside på http://mediator.uni-c.dk/dof/

Holdet er nu på vej til Finland, hvor de sidste løb løbes. De flyver fra Tallinn sidst på eftermiddagen - men de kan
(måske) træffes på deres mobiltelefoner:
Landstræner Klavs Madsen træffes på GSM 2015-1569
Chris Terkelsen på GSM 0047-906 44 659
Estisk TV er på plads, og man skal tale med en Lembitu Kuuse (M/K) på 00 372 5108 600