Skip to main content

Dansk Stafetsejr igen - World Cup Irland

| Administrator | Nyheder 1998

Dansk Stafetsejr til 2. Afd. af World Cup i Irland

Dansk Stafetsejr til 2. Afd. af World Cup i Irland

Det danske førstehold fortsatte sejrsrækken fra sidste års VM og de Nordiske mesterskaber, idet de netop har vundet dagens stafet i Irland.

Det blev et tæt opgør over alle 3 stafetture. Torben Skovlyst kom på førsteturen ind som nr. 10 et lille minut efter det førende hold. På andenturen løb Chris Terkelsen holdet op på andenpladsen få skridt efter det førende hold fra Ukraine, men der var 5 hold i mål indenfor kort tid. Først på tredjeturen opstod der spredning, idet Carsten Jørgensen straks rykkede fra de øvrige og allerede på første radiopost havde skabt hul.

Den danske sejrstid blev 1.43.16. Sverige blev nr. 2 i tiden 1.44.23 umiddelbart foran Schweiz i tiden 1.44.35.

Det danske andethold blev nr. 22.

Hos damerne vandt Finland i tiden 1.42.39, Schweiz blev nr. 2 i 1.42.42 og Finlands andethold blev nr. 3 i 1.43.05. Det danske hold blev nr. 16 i tiden 2.00.38
Herrernes 1. Hold Herrernes 2. Hold Damernes hold
1. tur\tTorben Skovlyst\tThomas Nielsen\t Maria Høyer
2. tur \tChris Terkelsen\tFlemming Jørgensen Tine Rasmussen
3. tur Carsten JørgensenThomas HjerrildYvonne Fjordside

Det danske hold bor på Hotel Gleneagle, Tlf. 00353-6436-000, Fax. 00353-6432-646 og Chris Terkelsen kan man ringe direkte til på 00353-6431-870/ (room) 415 - Klavs Madsen er på room 417 og Torben Skovlyst på room 414

På internettet kan man søge på: http://www.n3sport.no/orienteering/index.htm (bemærk dobbelt-e i orienteering) og arrangørernes hjemmeside: http://homepage.tinet.ie/~ioa/wc98/ hvor resultaterne for 1. afd. ligger.