Skip to main content

År 2000 = Y2K

| Administrator | Nyheder 1999

Y2K = Year2Kilo = Year 2000 = År 2000, jfr. Pablo Jensen, Farum OK.

Y2K = Year2Kilo = Year 2000 = År 2000, jfr. Pablo Jensen, Farum OK.

Det ved det fleste, der læser disse linier, nok allerede! Og de "fleste" ved nok også, at der er en del "hæderkronede" danske O-løbere, der ofrer sig for alle de andre og risikerer liv og legeme ved at kaste sig ud i år2000-problemet 11 timer før andre danskere. Men da jeg selv er blandt disse helte, skal det da lige nævnes.

Små hundrede danskere drager lige efter jul den ene eller den anden vej rundt om kloden til New Zeeland, hvor vi den 31.12.99 kl.13.00 (dansk tid) går ind i det nye årtusinde. Vi skal i dagene fra den 3.-7. januar deltage i WMOC 2000 på New Zeeland.

Jeg er ganske vist belært om, at det nye årtusinde reelt først starter den 01.01.2001, men når nu alle har vedtaget, "at festen skal stå i år", og når nu vi allerede render ind i det allerede sagnomspundne IT-år-2000-problem ! - så er det da flot, at vi er en del gamle o-nisser, der ofrer os og kaster os ud problemerne for Jeres skyld. Alle I der må blive hjemme i kulden og sneen.

Glemte jeg at fortælle, at vejrudsigten siger 25-30 graders varmer under WMOC.

Faktisk skal vi deltage i det nye årtusindes første O-konkurrence kl.00.15 (NZ-tid) - meddens I stadig trasker rundt i det gamle årtusinde. Så når Jakob Ravn i Horsens og andre laver deres traditionelle Nytårs-O-løb den 31.12, ja så er vi igang med det nye årtusindes første o-løb.

Hvis du vil læse mere om WMOC 2000 og de danske deltagere, kan du læse nærmere på: http://tef.massey.ac.nz/~pet/wmoc2000.htm (den virkede ikke lige før, men den har virket....).

Jeg har også truet DOF´s hjemmesidechefredaktør Këll Sønnichsen med daglige reportager fra NZ og bl.a. forsøger jeg "at komme igennem fra det nye årtusinde til det gamle" - jeg føler mig allerede som Valentin, rejsende gennem tid.........