Skip to main content

Dorte & Thomas vinder ALKA Forsikring Cup 2000

| Administrator | Nyheder 2000

Dorte Dahl, Farum OK og Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK vandt årets seniorrangliste, ALKA Forsikring Cup 2000, hvor årets sidste afdeling blev løbet i dag.

Dorte Dahl, Farum OK og Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK vandt årets seniorrangliste, ALKA Forsikring Cup 2000, hvor årets sidste afdeling blev løbet i dag.

Dorte og Thomas gjorde ellers deres til at det kunne blive spændende, men det lykkedes alligevel for dem at vinde.

Dorte, der stadig er plaget af sommerens borreliainfektion kunne heller ikke stille op i dag i dagens DM-klassiskløb i Ulfborg. I går måtte hun "svigte" holdkammeraterne, da DM-stafet blev afgjort i Stråsø Pl.

Dorte´s værste konkurrent Helene Hausner, OK Øst var dog også sygdomsplaget og blev kun nr.3 i dagens løb, og dermed måtte Helene nøjes med andenpladsen efter Dorte. Maria Høyer, Kolding OK, der blev nr.2 i dag efter Anne Konring Olesen, FIF blev nr.3 i ALKA Forsikring Cup 2000.

Hos herrerne gjorde Thomas Jensen også sit for at Jens Knud Maarup, OK Pan Aarhus skulle kunne true Thomas´ førsteplads. Thomas blev blot nr.13 i dag, og så kunne Jens med blot en 3. plads i dag vinde sammenlagt. Men det var heller ikke Jens´ dag, og han blev blot nr.9 efter bl.a. 3 klubkammerater, der dog alle måtte se sig besejret af Allan Mogensen, Farum OK, der endelig havde sekunderne på sin side. Allan vandt i dag med blot få sekunder til Thomas Hjerrild, OK Pan, der sidste weekend besejrede Allan med få sekunder. Sidste år besejrede Rene Rokkjær, OK Pan Allan 2 gange med blot få sekunder, men nu lykkedes det endelig (igen) for Allan.

Jakob Ødum, OK Øst blev nr.3 blot få point bedre end klubkammeraten Michael Sørensen i ALKA Forsikring Cup 2000.