Dorte Dahl stod for den bedste danske præstation ved EM-finalen i orientering, der foregår i Ukraine. Dorte Dahl blev nr. 16, godt 11 minutter efter vinderen, nordmanden Hanne Staff. Den tidligere verdensmester var hele fire minutter bedre end sølvmedalje

Dorte Dahl stod for den bedste danske præstation ved EM-finalen i orientering, der foregår i Ukraine. Dorte Dahl blev nr. 16, godt 11 minutter efter vinderen, nordmanden Hanne Staff. Den tidligere verdensmester var hele fire minutter bedre end sølvmedaljevinderen, Brigitte Wolf fra Schweiz, mens briten Yvette Baker, Dorte Dahls klubkammerat i Farum, var yderligere to minutter efter på bronzepladsen.
Dorte Dahl fejlede lidt på en af de første poster, men havde ellers et optimalt løb i det meget krævende og kuperede terræn, hvor løberne en stor del af tiden skulle løbe nedad en stejl bjergskåning. med stor risiko for at falde og komme til skade. Løbet var yderligere vanskeliggjort af, at regnen silede ned det meste af tiden.
Russeren Valentin Novikov vandt mændenes Europamesterskab. Også han var suveræn, idet han slog de nærmeste forfølgere med næsten fem minutter på den 14 km lange bane i det barske terræn. Sølv og bronze gik til hhv. slovakken Marian Davidik og den regerende verdensmester Bjørnar Valstad fra Norge.
Thomas Jensen, bedste bud på en god dansk placering, efter at både Carsten Jørgensen og Allan Mogensen ikke kvalificerede sig til finalen, lavede mange kortlæsningsfejl, og sluttede som nr. 37. Mikkel Lund og Jens Knud Maarup blev hhv. nr. 45 og 46.
I B-finalen lykkedes det Carsten Jørgensen at få en smule oprejsning efter det dårlige kvalifikationsløb i lørdags. Han blev nr. to, ni sekunder efter vinderen. Løbet udviklede sig uventet dramatisk for Carsten Jørgensen, der fik slået sit kompas i stykker, og han måtte derfor løbe forsigtigt hen mod slutningen af banen. Andenpladsen betyder, at Carsten Jørgensen får startret i tirsdagens World Cup-løb. Mandagens EM-finale indgår også som en afdeling af World Cup.
Allan Mogensen var også med i B-finalen, men brugte udelukkende løbeturen som træning forud for World Cup-løbet.
Tirsdagens konkurrence er et kortdistanceløb, der delvist løbes i samme terræn, som mandagens løb. Syv danskere starter i løbet: Allan Mogensen, Carsten Jørgensen, Thomas Jensen, Mikkel Lund, Dorte Dahl, Helene Hausner og Maria Høyer. De øvrige danske løbere – Jens Knud Maarup og Jakob Ødum - er henvist til B-finalen, hvor der ikke kan opnås World Cup points. Yvonne Fjordside blev skadet i mandagens løb og stiller ikke op.

Resultater
Kvinder, 9,2 km:
1. Hanne Staff, Norge 1.04,49 2. Brigitte Wolf, Schweiz 1.08,45 3. Yvette Baker, Storbritannien 1.10,20 4. Lucie Böhm Østrig 1.10,25 5. Elisabeth Ingvaldsen, Norge 1.11,26 6. Maret Vaher, Estland 1.11,53 7. Kirsi Boström, Finland 1.12,03 8. Birgitte Grüniger, Schweiz 1.12,46 9. Karolina Arewång, Sverige 1.12,47 10. Olena Zabrodska, Ukraine 1.13,28 16. Dorte Dahl, Danmark 1.16,02 42. Maria Høyer, Danmark 1.37,07.
B-finalen, 7,1 km: 1. Sanna Nymalm, Finland 54,44 26. Yvonne Fjordside, Danmark 1.11,35.
Mænd, 14 km:
1. Valentin Novikov, Rusland 1.27,57 2. Marian Davidik, Slovakiet 1.32,32 3. Bjørnar Valstad, Norge 1.32,33 4. Bernt Bjørnsgaard, Norge 1.32,42 5. Thomas Bührer, Schweiz 1.32,47 6. Yuri Omeltchenko, Ukraine 1.32,52 7. Jarkko Huovila, Finland 1.33,29 8. Emil Wingtedt, Sverige 1.34,10 9. Christoph Plattner, Schweiz 1.34,12 10.Jani Lakanen, Finland .34,38 37. Thomas Jensen 1.49,57 45. Mikkel Lund, Danmark 1.56,00 46. Jens Knud Maarup, Danmark 1.56,23.
B-finalen, 10,9 km: 1. Radovan Cech, Tjekkiet 1.13,04 2. Carsten Jørgensen, Danmark 1.13,13 41. Jakob Ødum 1.44,24 Allan Mogensen udgået.
World Cup-stillingen efter fire afdelinger:
Kvinder: 1. Hanne Staff, Norge 183 2. Brigitte Wolf, Schweiz 165 3. Jenny Johansson, Sverige 150 4. Kirsi Boström, Finland 140 5. Nicky Taws, Australien 128 12. Dorte Dahl, Danmark 114 24. Helene Hausner, Danmark 62 36. Maria Høyer, Danmark 42
Mænd: 1. Jani Lakanen, Finland 157 2. Tore Sandvik, Norge 152 3. Timo Karppinen, Finland 4. Bjørnar Valstad, Norge 141 5. Holger Hott Johansen, Norge 130 11. Allan Mogensen, Danmark 111 35. Thomas Jensen 44 47. Thomas H. Nielsen, Danmark 32 50. Mads Ingvardsen, Danmark.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF