Skip to main content

Finland vinder damernes stafet

| Administrator | Nyheder 2001

Den finske guldmedalje var ikke i fare, men i en dramatisk spurt mellem svenske Gunilla Svärd og norske Hanne Staff blev sølv- og bronzemedaljerne fordelt efter målfoto.

Den finske guldmedalje var ikke i fare, men i en dramatisk spurt mellem svenske Gunilla Svärd og norske Hanne Staff blev sølv- og bronzemedaljerne fordelt efter målfoto.
Hanne Staff startede ud på sidste turen 2 minutter efter det svenske hold og 10 sekunder før det schweiziske hold, der havde guldvinderen fra den klassiske distance, Simone Luder, som fjerdeløber.
Efter få poster førte Simone Luder over Hanne Staff, men den norske veteran vendte stærkt tilbage og løb sikkert til allep poster.
Først bommede Simone Luder et halvt minut og to poster før mål havde svenske Gunilla Svärd et stort bom, der var tæt på at koste medaljerne. Hanne Staff nåede op og overhalede svenskerne, men ned mod sidsteposten overhalede svenskeren igen Hanne Staff, der trods en kraftanstrengelse i spurten endeligt måtte se sig slået med få centimeter på målstregen.
Hele løbet blev fulgt med stor spænding på stævnepladsen gennem en storskærm og effektiv tv-dækning med fire kameraer på poster samt yderligere kameraer til at dække åbne stræk.

Konkurrencen fortsætter med herrenes stafet i eftermiddag.