Fra Jakob Ødum har vi modtaget en rapport fra dagens afdeling af World Cup i Røros bykerne (sprint).

Fra Jakob Ødum har vi modtaget en rapport fra dagens afdeling af World Cup i Røros bykerne (sprint).

"De danske dame-landsholdsløbere kvalificerede sig allerede lørdag eftermiddag, da IOF's jury valgte at sløjfe damernes kvalifikationsløb.
Dette skyldes at der til denne afdeling af world cup'en kun er tilmeldt 58 dameløbere, hvoraf 51 skulle kvalificeres til A-finalen. I stedet blev det besluttet at alle 58 har fået lov til at løbe A-finalen som afvikles i aften med første start kl. 17.00. Med i finalen er således de 3 danske piger; Helene Hausner, Anne Konring Olesen og Dorthe Skovlyst.

De danske herreløbere lykkedes alle med at kvalificere sig til aftenens finale, gennem gode stabile løb i formiddagens 3 kvalifikationsheats. Rene Rokkjær klarede sig bedst gennem en fornem 5 plads. Henrik Jørgensen var den der var tættest på ikke at klare 'cuttet' med en 16-plads i det stærkt besatte heat C, kun 5 sekunder fra den lidet eftertragtede 18-plads. De 4 øvrige kvalificerede er: Carsten Jørgensen, Mikkel Lund, Thomas Jensen og Troels Nielsen.

Den mest omtalte hændelse indtraf da Valentin Novikov, åbenlyst for alle tilskuere, 'skar et hjørne' gennem en privat have umiddelbart før
sidsteposten. Da det tydeligt fremgik af kortet at dette var et forbudt område, blev russeren efterfølgende diskvalificeret. Diskvalifikationen er helt i følge reglerne, men giver anledning til en principiel diskussion om hvorvidt der gennem reglementet stilles urimeligt høje forventninger til løbernes overblik og moral i en presset konkurrence-situation. I dagens episode var det eneste der skilte Novikov fra sidsteposten en nyklippet græsplæne, - ingen hæk eller hegn synliggjorde at der var tale om et 'forbudt område'. Ualmindeligt ærgerligt for ruseren men mindst ligeså ærgerligt for orienteringssporten at en af verdens bedste orienteringsløbere på dén måde får mindsket sin mulighed for en topplacering
i den samlede World Cup.

Yderligere 2 topløbere, World Games-vinderen Grant Bluett og Tjekkiets Michael Jedlicka, lykkedes heller ikke med at kvalificere sig til aftenens herrefinale, der har første start kl. 18.00."

Se hele World Cup på: http://www.orienteering.org

Han er i hvert fald højt mod nord!

Han er i hvert fald højt mod nord!

Samtidig med, at en sprintafdeling af World Cup blev afviklet højt mod nord i Norge, så var der helt andre boller på suppen endnu højere mod nord ved Arctic Midnight Orienteering i Ilulissat, Grønland.

Den hårde bane 1 var næsten 20 km, og her vandt Chris Terkelsen med over et kvarter ned til nummer 2, der igen var over en halv time foran nummer 3. Resultaterne var:

1. Chris Terkelsen, OK-Gorm, DK    2.14.45
2. Jørgen Kristensen, IOG, Ilulissat 2.31.43
3. Bernhardt Olsen, ISP, Ilulissat 3.09.40


Ingen damer var tilmeldt den hårde bane, men på bane 2 på knap 15 km blev resultaterne:
1.\tSara Guldager, IOG, Ilulissat   2.46.40
2. Ida Madsen, ISP, Ilulissat 2.46.41
3. Asta Terkelsen, OK-Gorm, DK 3.00.39


Ifølge rapporterne var isbjergene i Kangia endnu større og mere talrige end normalt...

De danske herre-orienteringsløbere fortsætter med at levere toppræstationer i World Cuppen.

De danske herre-orienteringsløbere fortsætter med at levere toppræstationer i World Cuppen.

I dagens konkurrence, Sprint i Røros bykerne, besatte René Rokkjær og Carsten Jørgensen henholdsvis 4'de og 5'te pladsen i aftenens finaleløb. René beviste dermed at hans 10'plads ved World Cuppen i Belgien ikke bare var et 'lucky punch', men at han med stor autoritet er ved at etablere sig i verdenstoppen. Carsten leverede endnu engang en fornem præstation, og er meddagens 5'te plads kravlet yderligere op i den samlede World Cup-stilling (Før dagens konkurrence lå han på en samlet 9'ende plads). Både René og Carsten præsterede omtrent prikfrie løb, og var begge meget tilfredse. Dagens vinder Bjørnar Valstad (Norge), var i en klasse for sig i dag. Han åbnede løbet som død og djævel og opbyggede et komfortabelt forspring på de første 5 poster, herfra og hjem handlede det bare om at undgå fejl, og sejren var en realitet. På banens sidste del var det derimod franskmanden Thirry Giourgou som imponerede ved at æde sig ind på Bjørnars forspring, som i mål blev på sølle 4 sekunder.

Dameklassen blev afgjort i en endnu tættere sekund-strid. Vinderen, Emma Engstrand fra Sverige, var sølle 7 tiendedele af et sekund foran Simone Luder (Schweiz), som igen kun var 2 tiendedele af et sekund foran Katarina Allberg fra Sverige.
I den samlede stilling er Simone Luder suverænt i spidsen og ligner allerede på dette tidlige tidspunkt en vinder af den samlede World Cup.

mvh
Jakob Ødum, +45 21 44 64 54


Se hele World Cup på: http://www.orienteering.org/

For første gang er det nu muligt at høre direkte transmission fra et World Cup stævne via internettet. Det sker i aften, hvor det svenske i samarbejde med arrangørerne sender speakning af Per Forsberg fra kortdistancefinalen. Forvent halvt svensk og halv

For første gang er det nu muligt at høre direkte transmission fra et World Cup stævne via internettet. Det sker i aften, hvor det svenske www.alternativet.nu i samarbejde med arrangørerne sender speakning af Per Forsberg fra kortdistancefinalen. Forvent halvt svensk og halvt engelsk.

Der vil være speakning fra kortdistancefinalen i aften fra ca. kl. 17.30 med damestart kl. 18.00 og herrestart kl. 19.30.
Fra langdistanceløbet (med samlet start) på søndag speakes der fra kl. ca. 9.30. Hør o-løb til morgenkaffen!

Se mere på: http://alternativet.ccisponline.com/shoutcast/wcsound.asp

Der er desværre ikke kommet nogle resultater fra kvalifikationsrunderne her i morges, men på SOFTs hjemmeside kan man se, at Carsten Jørgensen blev nummer 3 i sit heat blot 26 sekunder efter Holger Hott Johansen, Norge. Så han er i hvert fald videre til finalen. Det samme er i øvrigt alle 6 svenskere.
Alle damerne er også videre - af den simple grund, at der blev ikke løbet kvalifikation for dem.

Resultaer og live (tekst) kommentering skulle kunne ses på IOFs World Cup portal: http://www.6prog.org/iof/wc_home.asp

Det internationale orienteringsforbund, IOF, besluttede idag på sin 21. Kongres i Fontainebleu i Frankrig at tildele Danmark afviklingen af VM 2006.

Det internationale orienteringsforbund, IOF, besluttede idag på sin 21. Kongres i Fontainebleu i Frankrig at tildele Danmark afviklingen af VM 2006.

Tildelingen skete i skarp konkurrence med Ukraine, Tjekkiet og Ungarn.

Mesterskaberne afvikles med Århus som værtsby og stævnecenter. 3 af mesterskabernes discipliner ( lang, kort distance og stafetlløb) henlægges sandsynligvis til skovområderne i nærheden af Silkeborg og Ry, mens mesterskabernes sprintdistance forventes henlagt til Mindeparken i Århus.

VM 2006, der afvikles i juli/august forventes at tiltrække 4000-5000 deltagere,officials, pressefolk etc.

Den praktiske afvikling af mesterskaberne er lagt i hænderne på en stævneorganisation bestående af 8 midt- og nordjyske orienteringsklubber.

Ole Husen , formand for Dansk Orienteringsforbund (DOF) :

Flere års arbejde med at trække mesterskaberne til Danmark er nu kronet med succes ! !

DOF har tidligere blandt andet stået for afviklingen af VM 1974, World Cup afdelinger i 1990 og 1996, Junior VM i 1995 og VM for veteraner 1999.

Vi er stolte over at den internationale orienteringsverden igen har tildelt os ansvaret med afviklingen af dets fornemste mesterskab.

Med de mange mesterskabserfaringer in mente er vi sikre på at kunne afvikle et 1.klasses mesterskab.
Et mesterskab , som vi håber de aktive og tilskuerne vil betragte som de bedste nogensinde.


Torben Brandi Nielsen, kulturrådmand i Århus Kommune :

Vi er i Århus meget glade over at være udpeget som værtsby for dette verdensmesterskab.
VM i orientering 2006 føjer sig til rækken af andre kommende internationale mesterskaber i Århus : EM 2002 i kvindehåndbold, EM i atletik for veteraner 2004, EM i bordtennis 2005 og VM i gymnastik 2006. Og flere er måske på vej.

Århus' målrettede satsning med skabelsen af hverveorganisationen Sport Århus Events, opførslen af tidsvarende faciliteter og ikke mindst afsættelsen af et årligt millionbeløb til hvervning er nu uomtvisteligt en stor succes.
Jeg er ikke i tvivl om at Århus i de kommende år vil fastholde og udvide sit engagement i tiltrækningen af de store sportsevents.


For yderligere kommentarer henvises til :

Ole Husen, formand for DOF mobilnr. : 29249987

Flemming Nørgaard, repræsentant for arrangørgruppen mobilnr. : 40604461.

Lars Lundov, Idrætsfonden Danmark : 40314855.

Finn Lyck, eventchef Sport Aarhus Events mobilnr. : 29209047 eller 89404825.

Alle 4  befinder sig ved kongressen Frankrig.

Facts :

IOF :
61 medlemslande
350.000 medlemmer af klubber
1 mill. Estimerede aktive orienteringsløbere

DOF :
11.000 medlemmer
i 110 klubber

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD