Dansk Park Tour

Dansk Park Tour
Det midtjyske parkløbs initiativ er nu helt på plads. De fire arrangementer med hver to sprintkonkurrencer afvikles den 20. maj i Herning, 26. maj i Kjellerup, 16. juni i Mariager og 23. juni i Viborg. Detaljer om løbene findes på nettet med link fra terminslisten her på hjemmesiden.

Østkredsens karruselløb
Program for Østkredsens karruselløb er sendt ud til klubberne, men findes også på nettet med link her fra siden. Der er over 50 træningsløb med i planen.

Vikingdysten
I sidste nummer af O-posten er Vikingdysten blevet rykket tilbage til forrige år, men arrangementet afvikles altså i weekenden den 5. – 7. juli i år!

Cimbrerdysten
I terminslisten på bagsiden af O-posten nr. 2 er Cimbrerdysten faldet ud. Dette B-løb afvikles i Vester Thorup plantage den 28. april.


I skovene omkring Sorø fordelte en hård kerne af o-løbere i dag medaljerne ved DM-lang. Det blev favoritternes dag. Carsten Jørgensen løb sikkert guldet hjem i H21 foran Michael Sørensen og Jens Knud Mårup. Sølv- og bronzemedaljerne kommer til at hænge ved siden af samme medaljer fra sidste års DM-lang. Guldvinderen fra i fjor, Mads Ingvardsen, stillede ikke til start, mens Carsten sidste år snød sig selv for medaljer ved at fejlklippe en post. Selv med banelængder over 28 km i forårstungt terræn holdt Carsten Jørgensen en kilometertid en smule over 5 km pr. minut.
Kun seks løbere gennemførte på D21. Hurtigst var Anne Konring Olesen, reelt kun presset af sølvvinderen Maria Modler Høyer. Bronzen gik til Anna Bobach, næsten tyve minutter langsommere end Maria. Sidste års vinder, Helene Hausner, stillede ikke til start.
I de øvrige klasser genvandt en række løbere deres medaljer. Med Signe Søes’ oprykning til (og sejr i) D-20 kunne Karina Boen Knudsen bytte sidste års sølv om til guld i D-18, mens Ane Linde genvandt guldet i D-16. Marianne Lynge (D-35) og Inge Jensen (D-45) kan hænge endnu en guldmedalje på sejrstavlen.
Rasmus Djurhuus løb guldet hjem i H-16 i skarp konkurrence med Rico Mogensen og klubkammeraten Emil Folino Nielsen. I H-18 fik de hurtige jyder Christian Christensen og Jeppe Borch kam til deres hår. Yevgen Kandibey, der løber for Farum, kom i mål med et forspring på 8 minutter, mens der var syv minutter fra Jeppe ned til Kasper Andersen i fjerdehurtigste tid. Mikkel Mørch tog guldet hjem i H-20 foran Rasmus Søes og Rune Jensen.
Rasmus Ødum (H-35), Henrik Steen Andersen (H-40), Rolf Lund (H-45) og Palle Bay (H-70) gentog sidste års sejre i de samme klasser, mens Leif E. Larsen fik byttet sidste års sølvmedalje ud med en mere ædel ved at blive et år ældre og rykke op i H-50.
Alle resultater kan se fra http://www.dk.orienteering.org/loeb/www/2002/dmlang/

Nordvest OK indbyder til “klitløbet” søndag den 2. juni 2002 i Hvidbjerg Klitplantage og klitområder. Løbsdagen er ændret, idet løbet oprindeligt var annonceret til at finde sted den 26. maj.

Nordvest OK indbyder til “klitløbet” søndag den 2. juni 2002 i Hvidbjerg Klitplantage og klitområder. Løbsdagen er ændret, idet løbet oprindeligt var annonceret til at finde sted den 26. maj.

I en kendelse fra DOFs Amatør- og Ordensudvalg er D/H max 43 banen ved sidste års DM i stafet blevet aneret. Årsagen er det meget lidt vandfaste banepåtryk i kombination med en ikke helt tæt pose og et fejlklip hos sidstetursløberen på det hurtigste h

I en kendelse fra DOFs Amatør- og Ordensudvalg er D/H max 43 banen ved sidste års DM i stafet blevet aneret. Årsagen er det meget lidt vandfaste banepåtryk i kombination med en ikke helt tæt pose og et fejlklip hos sidstetursløberen på det hurtigste hold.
Rico Mogensen, St. Binderup OK, førte på sidsteturen, men kunne ikke på sit kort se, hvor sidsteposten var placeret, fordi banepåtrykket var løbet ud. Han løb ind i snitzlingen ned til målet og fulgte den baglæns til en post, som han klippede. Desværre for Rico var det ikke den rigtige post, idet der lidt længere væk var endnu en sidstepost, som han skulle have haft. Et blik på definitionerne kunne have afsløret, at posten var forkert, men hvor mange tjekker definitionerne på sidsteposten, når man er på vej til guldet i DM stafet?
Fejlklippet blev accepteret af stævneledelsen, men efter protest fra sølvvinderne fra Herlufsholm, tog juryen sagen op og ændrede den, så Rico (og dermed St. Binderups hold) blev diskvalificeret. Nu stod Herlufsholms hold så til en guldmedalje. To dage efter ankede St. Binderup sagen til Amatør- og Ordensudvalget, der har skåret igennem og opretholdt diskvalifikationen af Rico Mogensen, men desuden aneret hele banen.
Det sidste ord er måske ikke sagt endnu, for der er mulighed for at indbringe sagen for DIFs appeludvalg, men foreløbig må løberne fra Herlufsholm GF, Aalborg OK og Fåborg OK vinke farvel til henholdsvis guld, sølv og bronzemedaljerne.

DOFs formand, Ole Husen, har meddelt, at DOF har ansat en ny sekretariatsleder, Lone Collin. Hun starter på kontoret d. 15. april og skal i en periode arbejde sammen med den nuværende leder Inge Nielsen. Lone har senest arbejdet som sekretariatsleder i No

DOFs formand, Ole Husen, har meddelt, at DOF har ansat en ny sekretariatsleder, Lone Collin. Hun starter på kontoret d. 15. april og skal i en periode arbejde sammen med den nuværende leder Inge Nielsen. Lone har senest arbejdet som sekretariatsleder i Nordic Interactive, en medlemsdrevet organisation, som er støttet af Nordisk Industrifond. Sekretariatet flyttes nu til Stockholm. Lone har udover almindelig kontordrift bl.a. erfaring med implementering af IT i administrative funktioner samt vedligeholdelse af databaser og hjemmesider. Hun har arbejdet med fundraising og har bogholderimæssig erfaring. DOF's Hovedbestyrelse er overbevist om, at vi har fundet en værdig afløser for Inge Nielsen, som i en menneskealder har styret DOF's sekretariat på forbilledlig vis.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD