Søndagens afsluttende match i Østkredsens 1. division blev ingen gyser. Dertil var FIF Hillerød for dominerende. Startlistens 120 FIF-løbere var næsten det dobbelte af Ballerups 69 tilmeldte og de 76 løbere fra OK Øst. Nærmeste konkurrent efter forårets m

Søndagens afsluttende match i Østkredsens 1. division blev ingen gyser. Dertil var FIF Hillerød for dominerende. Startlistens 120 FIF-løbere var næsten det dobbelte af Ballerups 69 tilmeldte og de 76 løbere fra OK Øst. Nærmeste konkurrent efter forårets match, Farum OK, stillede med 85 løbere.
Som sædvanligt fik FIF god hjælp af klubbens hurtige ungdomsløbere, der efter divisionsreglerne scorer ekstra point, men de tre af klubberne måtte undvære deres topløbere, der har været på træning i udlandet frem mod Europamesterskaberne og WorldCup finalerne i slutningen af september og begyndelsen af oktober.
Ballerup OK fik ingen matchpoint – hverken i første eller anden runde – og må nu vende tilbage til 2. division. Som et plaster på såret vandt Ballerups Claus Stallknecht Bane 1, og børnene viste vejen frem ved at lave hattrick på Bane 8.
FIF Hillerød skal efter sejren forsvare sidste års guldmedalje ved DM for klubhold, der afholdes den 15. september midt på Himmerland. Konkurrenterne bliver Odense OK fra Sydkredsen og OK Pan fra Nordkredsen. De får det ikke nemt.

Resultater
1. division, ØK, Kulsbjerg
Arr.: O-63 Vordingborg

FIF Hillerød\t\t6 matchpoint\t\t336 løbspoint
Farum OK\t\t4 matchpoint\t\t289 løbspoint
OK Øst Birkerød\t2 matchpoint\t\t246 løbspoint
Ballerup OK\t\t0 matchpoint\t\t213 løbspoint

Slutstilling
1. division ØK
FIF Hillerød\t\t12 matchpoint\t\t661 løbspoint
Farum OK\t\t8 matchpoint\t\t576,5 løbspoint
OK Øst Birkerød\t4 matchpoint\t\t497,5 løbspoint
Ballerup OK\t\t0 matchpoint\t\t423 løbspoint

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF