Hos damerne slog den tidligere ParkWorldTour-løber Dorthe Dahl til ved første afdeling af Copenhagen City Cup, der blev afviklet onsdag aften i Fælledparken. Hun satte de øvrige løbere på plads, idet hun vandt med over et halvt minut foran Marie M. Høyer

Hos damerne slog den tidligere ParkWorldTour-løber Dorthe Dahl til ved første afdeling af Copenhagen City Cup, der blev afviklet onsdag aften i Fælledparken. Hun satte de øvrige løbere på plads, idet hun vandt med over et halvt minut foran Marie M. Høyer og Yvette Baker.
Carsten Jørgensen var på forhånd udråbt som favorit og løbets kendte stjerne, men han fik kam til sit hår. Han måtte nøjes med en fjerdeplads, idet både Jens Knud Mårup, Thomas Jensen og Mads Ingvardsen fik sig presset forbi.
Blandt deltagerne var flere prominente personer. Blandt andre viste landstræner Jari Ikäheimonen sig som en habil parkløber med en 15. plads, mens adventurespecialisterne Lars Bom og Michael Vad endte langt nede på listen.
Trods ønsket om at lokke nye løbere til, var deltagerne i alt overvejende grad erfarne o-løbere. I alt kom godt 160 løbere til start og arrangørerne er parat med et nyt løb næste onsdag i det gamle voldterræn i Østre Anlæg.

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF