Skip to main content

Ny landstræner bliver Jari Ikaheimonen

| Administrator | Nyheder 2002

Det bliver unge finske Jari Ikaheimonen (29 år), der skal afløse Signar Eriksson som dansk orienteringslandstræner. Han tiltræder 1. marts og er foreløbig ansat til 31.12.2003.

Det bliver unge finske Jari Ikaheimonen (29 år), der skal afløse Signar Eriksson som dansk orienteringslandstræner. Han tiltræder 1. marts og er foreløbig ansat til 31.12.2003.
Jari Ikaheimonen kommer fra samme skole som OP (Olli Pekka Kärkkäinen) i sin tid, idet han er uddannet ved Jyväskylä Universitet på trænerlinien med hovedfag i idrætsfysiologi.
Jari Ikaheimonen har de sidste to år været finsk B-landsholdstræner og således været en del at det meget succesrige finske VM-hold, der tog 7 medaljer ved det seneste VM - heraf 3 guld.
To af de unge finske VM-medaljetagere, Pasi Ikonen og Jarko Huovila var fra Jari Ikaheimonens trup.
Jari Ikaheimonen har selv været topløber og orienteringsløber på nationalt niveau.
Jari Ikaheimonen har tidligere været i Danmark, da han studerede belastnings-fysiologi ved Københavns Universitet. Han har de seneste år arbejdet som forsker ved Jyväskyla Universitet indenfor idrætsfysiologi (bl.a. med overtræning og reparation af muskelskader) og træningslære.

Vi håber Jari Ikaheimonen kan være med til at give både vore ældre og vore unge løbere den inspiration og motivation, der skal til for sikre det generationsskifte vi er midt i, og for at dansk orientering igen kommer på ”medaljestien”.
Dansk Orienterings-Forbund har med vedtagelsen af PLAN 2007 formuleret, hvad der skal til. Team Danmark har godkendt forbundet som satsningsforbund og dermed anerkendt forbundets perspektiv i elitesatsningen, der rækker frem mod VM i Danmark i 2006/07.

Jari Ikaheimonen skal være bosiddende i Danmark. Med Team Danmarks nye elitekoncept og elitecenter i Farum er der lagt op til at vores nye landstræner skal have bopæl på Sjælland.
Jari Ikaheimonen vil i den kommende weekend blive præsenteret for de danske eliteløbere på deres samling i Oksbøl.

K. K. Terkelsen
eliteansvarlig
Dansk Orienterings-Forbund