Passivbegrebet skal præciseres, de mindre klubber skal tilgodeses, budgetlægningen skal forbedres og man skal finde besparelser. Det blev Østkredsens ret beskedne krav til hovedbestyrelsens udformning af DOFs økonomi og kontingentopkrævning efter ØK-repræ

Passivbegrebet skal præciseres, de mindre klubber skal tilgodeses, budgetlægningen skal forbedres og man skal finde besparelser. Det blev Østkredsens ret beskedne krav til hovedbestyrelsens udformning af DOFs økonomi og kontingentopkrævning efter ØK-repræsentantskabsmødet den 11. februar.
Det første møde var ellers blevet suspenderet af mangel på oplysninger om det kommende kontingent, og der var lagt op til kritik af de nye regler. Kritikken blev dog delvis afværget, fordi både den nyvalgte eliteudvalgsformand Rasmus Ødum og forbundets formand Ole Husen fik lejlighed til at forklare og begrunde vigtigheden af både Plan2007 og den indførte kontingentordning.
Der var repræsentanter fra 23 klubber og den nyudnævnte ØK-formand Erik Øhlenschlæger var i ilden som mødeleder. Han fastslog bl.a., at det var vigtigt at stå sammen, og at det ikke var et spørgsmål om elite contra bredde.

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF